Hvis vi skulle lancere C-vitamin skulle det være noget andet end bare C-vitamin. Ikke fordi der er noget galt med C-vitamin serum, tværtimod. Men der er så mange gode C-vitamin serum derude, så hvorfor lave en mere? Vi lancerer kun et nyt produkt, hvis vi oprigtigt synes, at vi kan gøre det bedre, end dem, der allerede findes derude. Ellers kan I og vi jo bare købe dem, der allerede er på markedet.
Vores Vitamin C+TXA er derfor ikke et C-vitamin serum. Vi har udvalgt tre ingredienser, som vi mener er særligt gode til at forbedre hudtonen og til at reducere udseendet af mørke pletter og tegn på hyperpigmentering.
Du kan finde den lige nu på blandt andet Matas.dk eller på Dåseshoppen. Hvis du hellere vil vide mere om, hvordan den virker, så læs videre her.
De tre ingredienser virker på hver sin måde:
C-vitamin – 3-O-Ethyl Ascorbic Acid er en stabil form for C-vitamin, der medvirker til at udjævne hudtonen, beskytte mod mørke pletter samt for tidlig aldring af huden. Der er 2% i – og ja, det lyder måske af lidt, når vi taler om C-vitamin, men der skal ikke bruges ret meget af netop denne type i forhold til andre. Den er derfor også god til os, der måske har svært ved at tåle de klassiske typer C-vitamin i høje koncentrationer.
Tranexamsyre. En ingrediens, der virker helt anderledes end andre ingredienser mod hyperpigmentering. Hver gang dine hudceller fejlagtigt råber “send mere pigment”, så lukker tranexamsyre munden på dem, der sender den forkerte bestilling på mere pigment. Der skal mellem 2 og 5 procent til at opnå en effekt, så vi bruger 3 procent.
Phenylethylresorcinol er ligesom C-vitamin en tyrosinasehæmmer. En tyrosinasehæmmer kan hæmme tyrosinase, som er det enzym, der blandt andet står for at producerer melanin.
Pigmentpletter kræver mange våben
Det er vigtigt med flere aktive ingredienser, hvis du vil gøre noget godt for din hudtone eller for at mindske udseendet af pigmentpletter. Ved at blande tranexamsyre, C-vitamin og phenylethylresorcinol angriber du processen fra flere sider, hvilket forbedrer din chance for succes.
“Less is more” gælder, når vi taler om næsten alle andre hudproblemer, men ikke lige pigmentpletter. De er ofte meget svære at få has på, og ved at kombinere ingredienser, der virker på forskellige måder, så kan man ofte opnå bedre effekt end ved at bruge en enkelt ingrediens alene.
Flere slags pigmentpletter
Pigmentpletter er hyppigst hos kvinder, og de fleste af os får dem, enten mens vi er gravide eller i forbindelse med hormonel prævention eller anden hormonbehandling. Nogle typer medicin kan også gøre huden mere lysfølsom.
Mine egne pigmentpletter er en kombination af 2 graviditeter, flere typer hormonel prævention, en type gigtmedicin, der gør mig mere lysfølsom, samt alt for mange kopper morgenkaffe i haven uden solcreme. Jeg er virkelig meget bedre til at fortælle andre, at de skal huske solcremen, end jeg er til at huske den selv.
Akne-ar er faktisk også pigmentpletter. Den type ar som er en mørk misfarvning af huden er reelt set også en pigmentplet og kan behandles på præcis samme måde som alle andre for for hyperpigmentering.
Er dine akne-ar røde, så er det ikke et ar. Så er det bare rødme og irritation efter et udbrud, der ikke er helt overstået endnu. Men er dine ar gamle, mørke misfarvninger af huden, så er det teknisk set en pigmentplet og skal behandles på samme måde som alle andre typer pigmentpletter.
Og hverken bumser eller graviditeter ville være i stand til efterlade så meget som en eneste prik på vores hud, hvis vi ikke udsatte vores hud for sol. Det er altid i kombination med solstråler, at hyperpigmentering opstår. I en mørk hule ville vi aldrig få pigmentpletter – men det er nok ikke en langtidsholdbar løsning. Så husk solcreme og masser af det!
Med den rigtige behandling er jeg nu i stand til at holde mine pigmentpletter usynlige, men de ligger altid latent i huden, og ved kontakt med solen, så dukker de frem igen – præcis de samme steder som sidst.
Kombiner meget gerne
Du må også meget gerne bruge Vitamin C+TXA sammen med andre produkter. Brug den helst ovenpå en mild kemisk peeling som for eksempel enten AHA-Peeling eller T-Zone Peeling. Det vil hjælpe på resultatet. Du skal bare ikke blande flere forskellige produkter med eksfolierende syre – det kan give for mange bivirkninger.
Så kombinér meget gerne Vitamin C+TXA med alle vores øvrige hudplejeprodukter som for eksempel Azelainsyre, Niacinamid 10% eller A-Serum, der alle også på hver deres møde kan bidrage med noget til indsatsen mod pigmentpletter. Kojic acid, alpha-arbutin eller andre former for A-vitamin går også fint sammen med.
Og så naturligvis solcreme – uden den kan du lige så godt lade være med at gøre noget. Det skal være enten Alt i en Beskyttelse SPF30 eller en anden solcreme, der beskytter mod de lange UVA stråler og gerne blåt lys (fra solen).
Sådan gør du
Når du begynder med nye produkter, skal du sikre tolerance og trappe langsomt op.
Brug VITAMIN C + TXA en eller to gange dagligt, for eksempel oven på din AHA- eller T-ZONE PEELING. Husk at bruge solbeskyttelse, ellers ødelægger du eventuelle opnåede resultater.
Her kan du købe den
Vores VITAMIN C + TXA koster cirka 350 kroner, og den er lige nu på vej på hylderne i Matas, Magasin og hos vores øvrige forhandlere.
VITAMIN C + TXA kan købes online lige nu hos blandt andet Matas.dk, Nicehair og Dåseshoppen. Den er selvfølgelig også på vej ud til vores øvrige forhandlere i dette øjeblik.
Hvilken skal jeg komme på først, denne eller Niaciamid?
Hej Mia
Det er kun vigtigt, at du bruger eksfolierende syre/vores peelinger nederst, se for eksempel her: https://pudderdaaserne.dk/2023/08/15/tirsdagstip-saadan-faar-du-styr-paa-raekkefoelgen/
Kh. Helene
Hej
Vil I ikke uddybe lidt ift kombinationen/brug af jeres produkter ift hyperpigmentering, jf at der nu kommer endnu et produkt til hjælp:)
Jeg bruger:
Morgen: niacianimid, antiage, alt i en creme, solcreme
Aften: aha peeling, hyaluronsyre, a-serum 5% og alt i en creme
Spørgsmål 1-2: HVIS vi nu siger, at det også bliver mange penge, hvis man bare smider alle (nye) produkter med ind i puljen;) – hvilket produkt/er allerbedst til at afhjælpe hyperpigmentering, hvis det ikke bare kan være dem alle??;) og hvad er den optimale kombination?
Spørgsmål 3: ift effekt: Er det bedre at bruge færre produkter og så bruge dem både morgen og aften? End af bruge nærmest dem alle, men så kun én gang dagligt (som er lidt der, jeg jo er landet, fordi jeg ellers er ude i utroligt mange lag på én gang;)
Er storkunde og elsker jeres produkter! Men vil også gerne hjælpes til at udvælge de rigtige ift hyperpigmentering rent fagligt, idet I er ved at have mange forskellige produkter på hylden. Så med endnu et produkt på banen,har jeg simpelthen brug for hjælp, da jeg ikke kan blive ved bare at fylde alt på, synes jeg;)
Mh Bettina
Kære Bettina
1) Jeg foreslår, at du læser afsnittet: Kombiner meget gerne i indlægget herover.
2-3) Hvad den optimale kombination og brug til lige din hyperpigmentering er, har jeg ingen chance eller forudsætning for at vide. Skru ned for mængden, så kan du godt bruge flere lag… især om aftenen.
Det er ikke viljen til at hjælpe dig, der mangler, men særligt hyperpigmentering er meget individuelt. Så jeg vil foreslå, at du prøver dig lidt frem. Og at du nærstuderer Katjas indlæg om emnet.
Kh. Helene
Hejsa
Ville jeg kunne bruge Vitamin C+TXA i min aftenrutine sammen med blandt andet Danish Skin Cares “Perfect Skin Power Treat”? I nævner nemlig noget med at man ikke skal blande flere forskellige eksfolierende produkter.
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen C
Hej C
Vitamin C + TXA indeholder ikke eksfolierende syre.
Kh. Helene
Jeg er begyndt at bruge jeres Vitamin C + TXA, men er kommet i tvivl om det er en god idé fordi jeg indimellem har Rosacea. Hvad tænker i om dette? Kan Vitamin C + TXA provokere et udbrud?
Hej Line
Det lynhurtige svar er ja, men det kan også hjælpe. Hver hud er forskellig, det der fremprovokerer udbrud hos den ene gør det ikke hos den anden og omvendt.
Kh. Helene
[…] vand-og fedtopløselig udgave af C-vitamin i godt selskab med antioxidanter og irritationsdæmper * Pudderdåserne Vitamin C + TXA med 3-dobbelt skyts mod hyperpigmentering i form af stabilt C-vitamin, Tranexamsyre, der bremser […]