Tirsdagstip: Sådan får du styr på rækkefølgen

Produktrækkefølge
15.08.23
Produktrækkefølge

ProduktrækkefølgeDette indlæg er til dig, der er i tvivl om rækkefølgen af produkterne i dit hudplejeritual. ”Tirsdagstip: Sådan får du styr på rækkefølgen” er svar på måske femoghalvfjerds procent af alle de beskeder, vi modtager. På et eller andet tidspunkt i dialogen indgår spørgsmålet om rækkefølgen af produkterne. Faktum er at det egentlig ikke er så vigtigt. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, hvad mærket anbefaler. Så det er altid en god idé at læse på æskerne eller emballagen, der er oftest en kortfattet brugsanvisning.
Nogle anbefaler for eksempel ikke brug af diverse derivater af retinol i dagtimerne. Det sikreste er selvfølgelig at følge mærkets egne anbefalinger. Der kan jo være en god grund til, at de fraråder, kombinationen af visse produkter. Da der desværre er grænser for, hvad der kan stå på en etiket, er det smart at undersøge nærmere.

Sådan får du styr på rækkefølgen

Der er to regler… altså der er helt sikkert mange flere… Men der er i hvert fald to regler, der er vigtige at huske i forhold til rækkefølgen!

  • Eksfolierende syre skal nederst: Produkternes navne kan man desværre ikke altid regne med, så du skal læse på ingredienslisten. Det er temmelig relevant at vide, om der er eksfolierende syre i dine produkter. Du skal nemlig også være opmærksom på overeksfoliering. Læs mere i indlægget: ” Hvilke syrer eksfolierer og hvilke syrer gør ikke? Tjek dine produkter og undgå overeksfoliering”.
  • SPF skal øverst: Den skal tættest muligt på solen. Selv har jeg oftest både SPF under og over min makeup. Så jeg er sikker på at være beskyttet tilstrækkeligt.

Så enkelt kan det være… Så kan der være produkter, der bare virker rigtig godt sammen, som for eksempel salicylsyre og niacinamid.

Konsistensen

Så er der det gode gamle tip med at påføre produkterne efter, hvilken konsistens de har. Det er til dels løsningen på problemer med produkter, der fnuldrer af. Det kan nemlig ske, når produkterne opløser hinanden, og det er ikke spor sært, at de gør det. Heldigvis kan det nemt forhindres ved at smøre det letteste og mest flydende produkt nederst. Det betyder så, at det mest tyktflydende med den rigeste konsistens skal øverst.
I det hele taget er rækkefølgen med de to ovennævnte undtagelser altså ikke særligt vigtig. Fungerer rækkefølgen ikke, kan du altid forsøge at bytte rundt på produkterne. Før eller siden plejer det at fungere.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Britt

Hvorfor skal eksfolierende syre nederst?

Helene Randløv

Hej Britt
Fordi ellers virker det ikke.
Kh. Helene

Anna

Jeg bruger t-zone peeling og niacinamid til min rosecea med gode resultater.
Kan jeg med fordel også bruge jeres azelainsyre?

Vh Anna

Helene Randløv

Kære Anna
Umiddelbart er det en rigtig god kombination, men altså… det er jo ikke altid til at sige, hvordan huden reagerer. I starten kan huden også godt blive ret så sur på Azelainsyre 10%, så det er vigtigt altid at trappe langsomt op.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *