Salicylsyre – peeling til hudorme, bumser og andre knopper

19.04.22

Salicylsyre er en unik syre, fordi den kan eksfoliere, opløse og trænge ned i dine tilstoppede porer. Der findes mange andre syrer derude, men ingen andre kan netop dette.

Frugtsyre, mælkesyre, mandelsyre – alle de andre er også gode til noget, men ingen af dem har netop denne ene egenskab som gøre salicylsyre til noget særlig. Den kan trænge gennem fedt, ned i hudens porer og eksfoliere den. Det er forårsrengøring til dine porer.

Netop denne særlige evne gør salicylsyre særlig velegnet til alle de problemer, der starter i dine porer:

  1. Hudorme – Intet andet kan som salicylsyre fjerne de tilstopninger, der giver sorte hudorme. Læs mere om, hvad du ellers kan gøre mod hudorme her. 
  2. Bumser – Salicylsyre er trin nummer 1 til pæn hud, hvis du har bumser. Det er ikke nødvendigvis nok til at fjerne alle dine bumser, men det er grundstenen. Brug salicylsyre hver dag, så du holder dine porer fine. Læs mere om hvad du ellers kan gøre ved bumser her.

Salicylsyre er en kraftig syre, som i sin rene opløsning er meget voldsom. Derfor bruger vi den i hudpleje kun i koncentrationer på maksimalt 2 procent til hjemmebrug. På klinikker kan du få stærkere salicylsyrepeelinger, hvis du har lyst til det, men det kræver ekspertbistand.

Selvom salicylsyre er en kraftig syre, så kan den også i disse små koncentrationer virke beroligende og decideret antiinflammatorisk, så hvis du har sart hud helt uden urenheder, men svært ved at tåle frugtsyre, så kan salicylsyre være et godt valg.

Disse egenskaber til sammen gør også salicylsyre til en god aftershave, og det er derfor også mine mandlige familiemedlemmers foretrukne ansigtspleje. Jeg bruger det også selv efter kropsbarbering.

Sådan bruger du salicylsyre:

Salicylsyre virker bedst ved daglig brug i en mild koncentration på op til 2 procent. Brug det 1-2 gange om dagen og ALTID som det første i din hudplejerutine. Hvad du end bruger af andre cremer, skal de på bagefter. Hvis du vil bruge et produkt med salicylsyre sammen med for eksempel Basiron, skal du også altid bruge salicylsyren nederst.

Brug det også gerne på kroppen, hvis du har urenheder der eller har barberet dig.

Vær opmærksom på at ved opstart med salicylsyre kan huden reagere med “purging” – altså flere urenheder i starten. Det går dog over igen. 

Gode produkter med salicylsyre (indeholder reklamelinks*)

En god salicylsyre indeholder op til 2% salicylsyre med en lav ph-værdi og skal blive siddende på huden (altså ikke vaskes af igen). Hvis den skal vaskes af igen, kan den ikke nå at virke.

Pudderdåserne T-Zone Peeling – Da vi lancerede vores egen produkserie var det blandt andet for at gøre det nemmere at finde effektive produkter med salicylsyre og frugtsyre, der kan være meget svære at finde.

Paula’s Choice laver effektive BHA produkter. Find dem her.* Men hold dig som sagt til dem, der skal blive på huden.

The Ordinary har pt. to produkter med salicylsyre, der skal blive på huden. Salicylic Acid 2% Anhydrous Solution, der er en olie, og Salicylic Acid 2% Solition. Du kan finde dem på DECIEM.*

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
16 kommentarer
Astrid Østergaard

Tak for er godt indlæg, jeg døjer med bumser og hudorme, selvom jeg er i 30’erne, så jeg leder med lys og lygte efter en løsning.

Jeg kan se på Kemiluppen, at salicylsyre er mistænkt for at være hormonforstyrrende og at skade forplantningsevnen. Har I nogen viden om det? Jeg vil gerne af med mine bumser men helst ikke med et middel, der kan være skade mine chancer for at blive gravid. Måske I har en anden viden eller et andet take på det end Kemiluppen?

Helene Randløv Hansson

Hej Astrid
Du kan læse her: https://www.cosmeticsdesign-europe.com/Article/2019/01/16/EU-s-SCCS-gives-safety-nod-to-Salicylic-acid
Kemiluppen er ikke vores foretrukne kilde til fakta 😉 da de hverken forholder sig til form eller koncentration. Du skal naturligvis ikke spise produktet, så kan det godt ske, den ikke er helt heldig for dig.
Kh. Helene

Katrine

Kemiluppens måde at håndtere data på, svarer til at bruge et studie, hvor man samler en mursten op og kaster den ned på en regnorm. Ud fra det kan de konkludere, at regnormen tog skade og derefter viderekonkludere, at mursten nok også er farlige for mennesker, hvis de udsættes for mursten. Uden at skrive noget om, hvorvidt mursten er farlige, hvis man håndterer dem korrekt og bruger dem til at bygge bygninger.

Salicylsyre er et vidunderprodukt og T-zone Peeling har været min favorit i årevis – tak for den 🙂

Helene Randløv Hansson

Nemlig!

Christine

Hej,
Jeg bruger til mine bumser Epidou. Det er ligesom Basiron, men kombineret med A-vitamin AKA retinol. Jeg har set lidt forskellige bud på hvorvidt de kan eller slet ikke skal kombineres. Hvad ville i anbefale

Helene Randløv Hansson

Hej Christine
Generelt kan de to godt kombineres naturligvis med stor forsigtighed.

Kh. Helene

Marianne Mejlsø

Kunne godt tænke mig et produkt som både indeholdt salicydsyre og niacimid.
Går ind for multiprodukter og less is more

Helene Randløv Hansson

Hej Marianne
Der var du heldig, T-Zone Peeling indeholder netop Niacinamid, naturligvis ikke i så høj koncentration, som det selvstændige produkt Niacinamid 10%. Og ja less is more, især når det handler om formuleringer med “aktive” ingredienser, derfor er det ikke altid en god idé at vælte hele batteriet ned i samme creme, i øvrigt er der heller ikke plads.

Kh. Helene

Mette

Fint indlæg 👍 I skriver at syren altid skal på som det første. Hvis man, som jeg, i forvejen er glad for at bruge fugtserum og a-vitamin, men kunne tænke sig at supplere med BHA-syre, er rækkefølgen så 1) BHA-syre, 2) fugtserum og 3) A-vitamin ? Jeg har nemlig altid troet at fugtserum skulle på som det første…

Helene Randløv Hansson

Hej Mette
Ja, det er rækkefølgen, hvis man skal have effekt af syren. https://pudderdaaserne.dk/2020/04/07/tirsdagstip-saadan-oversaetter-du-hudplejeritualet-til-produkter/

Kh. Helene

Pernille

Hej dåser 🙂
Paulas choise har lavet den her 2% liquid BHA, er den lige så effektiv som den almindelige gel eller jeres t-zone?
Eller får man for lidt produkt når det er flydende på den måde?
Venlig hilsen Pernille

Helene Randløv Hansson

Hej Pernille
Det handler udelukkende om, hvilken konsistens man foretrækker, effektiviteten bør ikke blive påvirket.

Kh. Helene

Astrid Østergaard

Hej Helene, tak for dit fine svar – og Katrines humoristiske uddybning ☺️ Jeg har overvejet at bruge La Roche-Posays Effaclar Duo+, men jeg kan se, at der er lidt delte meninger om, hvorvidt den egentlig ødelægger huden, bl.a. her: https://dewildesalhab.com/blog/2021/3/4/review-la-roche-posay-effaclar-duo-acne-spot-treatment-before-and-after

Jeg er desuden sol-allergiker, hvilket betyder at jeg ikke kan bruge produkter, der gør mig yderligere følsom overfor UV – det kan jeg se, at jeg skal være forsigtig med omkring AHA-løsningen i dette indlæg: https://pudderdaaserne.dk/2014/09/13/hvilken-syre-skal-jeg-vaelge-aha-bha-eller-en-af-de-andre/

Jeg håber det er ok, at jeg spørger så meget ☺️

Helene Randløv Hansson

Hej Astrid
Nu er du klar over, at LR-P Effaclar Duo+ og den anmeldte Acne Spot Treatment er to helt forskellige produkter? Hvoraf sidstnævnte ikke kan købes herhjemme. Det er mig bekendt kun Basiron du kan få med Benzoyl Peroxid i DK.
Hvis du ikke vil bruge T-Zone Peeling/anden salicylsyre, ville jeg kigge efter noget azeleinsyre.
Kh. Helene

Astrid

Hej Helene, tak for svaret ☺️ Og nej, det var lige glippet for mig, at det ikke var den samme, så tak for at gøre mig opmærksom på det. Kh Astrid

Helene Randløv Hansson

Hej Astrid
Jeg håber, du finder en løsning.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *