Bumser og røde knopper i hovedbunden – nej det er ikke akne

06.10.19
Folliculit

Folliculit

Duppe – ikke klø…. Duppe – ikke klø…… Tænke på noget andet…. Tænke på noget andet….

Jeg har igenigenigen fået et anfald af røde knopper i hovedbunden, og det klør værre end noget andet, jeg kender. Øverst på min isse klør det så meget, at jeg fik revet hul på huden i søvne den anden nat.

Min hovedbund ser nu ikke så slem ud, som den føles. Jeg har bare små røde knopper hist og pist. Og det er heller ikke altid, det klør så slemt, som det gør nu.

Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, det var bumser, men bumser er betændelse med p.acnes i en hår-løs hårsæk.

Røde knopper i hovedbunden er follikulitis, som er inflammation i hårsække med hår. Det kan være mange forskellige mikroorganismer, der på spil – både bakterier eller svamp. Og der er heller ikke rigtig betændelse, som du kan trykke ud, som med en bums. Læs mere om forskellen her. Du kan i øvrigt have follikulitis alle de steder på kroppen, hvor du har hår

Stop med at gøre det der fremprovokerer det
Så hvordan helbreder man follikulitis? Ifølge American Academy of Dermatology gør du to ting:

  1. Sørg for at have et velfungerende immunforsvar
  2. Stop med at gøre det, der fremprovokerer det

Punkt 1 vil jeg meget nødig gøre mig klog på – og jeg har vel nu engang det immunforsvar jeg har. Jeg har læst i et andet tidsskrift om hår (jeg kan for mit liv ikke finde kilden nu), at nogle mennesker har en sensitiv hovedbund der er disponeret for problemet, men det altid er noget udefrakommende, der fremprovokerer de røde knopper.

Så punkt 2 er der, hvor vi skal tage fat!

Hvis jeg aldrig brugte andet i mit hår end Purely Professional shampoo 4, så ville mine røde knopper holde sig væk. Ingen tvivl om det.

Men så får jeg brugt en balsam, en hårspray, en hårolie, en stylinggel plus det løse, og så har vi balladen.

Og præcis hvilke ingredienser er det så, der udløser mine røde knopper? Jeg har absolut ingen anelse!

Follikulitis er min hovedbunds svar på min huds perioral dermatit. Røde knopper, der kommer, når jeg har brugt et eller andet, min hovedbund ikke kan lide.

Hvad reagerer din hovedbund på?
Problemet er bare, at jeg stadig er på ret bar bund, når det kommer til, hvad min hovedbund ikke kan lide. Og det er faktisk sværere for mig at tage en kold tyrker med balsam og styling end med hudpleje. For hvis jeg kun vasker mit hår i shampoo og intet andet gør – ja så er det altså en ret sørgelig manke, jeg har.

Men jeg kan godt mærke, at lige nu er der ikke andet at gøre. Slut med alt andet end en god skælshampoo. Og nej, jeg har IKKE skæl, men de samme svampe kan være involveret i folliculitis, og derfor er det et godt bud. Og det er noget nær den eneste shampoo, jeg med sikkerhed ved, jeg ikke reagerer på.

Så nu går jeg kold tyrker på mit hår. Og så begynder jeg simpelthen at skrive ned, alt hvad min hovedbund reagerer på, så jeg kan få en form for idé over, hvad det egentlig er, der foregår. Jeg har foreløbigt en enkelt mistænkt, og det er proteiner. Disse hydroliserede proteiner, som der er i mange hårprodukter… Men det er kun en mistænkt, og man er uskyldig indtil andet er bevist.

Og så vil jeg gerne spørge jer – for jeg ved, at mange af jer har røde knopper i hovedbunden. Hvilke produkter har givet jer problemer gennem tiden?

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
24 kommentarer
Pia

Åååhhh, hvor er jeg glad for at jeg fandt din blog. Min hovedbund er ekstremt sart, jeg kan kun bruge parfumefri/neutral shampoo og balsam, og jeg døjer med det du beskriver… Jeg overvejer, at købe Australien Bodycare serien, og se om den hjælper. Har i erfaringer med det?
Rigtig glædelig jul 🎄💖

Katja Moikjær

Kære Pia. Nej desværre. Den har jeg ikke prøvet. Jeg håber, du finder løsningen for dig. Kh. Katja

Helene Randløv

Hej Pia
Katja har ikke, men det har jeg. Hvis din hovedbund er ekstremt sart, tror jeg ikke det er en god idé.
Kh. Helene

Lise

Hej Pia
Jeg bruger Australian Bodycare med TeeTre Oil og jeg er ikke kommet mine knopper til livs, men jeg har en følelse af at olien i shampooen er med til at holde min hovedbunds bakterieflora sund. Ind imellem bruger jeg deres Scalp Serum som kur og bagefter føles hovedbunden sund og tør. Efter 3-4 dage begynder knopperne igen at klø og så er det bare om at få vasket hår inden jeg får kløet for meget og jeg får sår. Personligt oplever jeg at knopperne er værre når jeg er inde i stressede perioder.
Håber du kan bruge mit svar til noget.
Kh Lise

Helene Randløv Hansson

Hej Lise
Du vil med stor sandsynlighed få løst dine udfordringer med hovedbunden, hvis du i en periode på 14-21 dage hver dag vasker hår med en shampoo indeholdende piroctone olamine og tørrer det med en føntørrer efterfølgende. Du finder blandt andet pågældende ingrediens i vores egen hårserie og i Purely Professional Shampoo 4 (som du kan læse meget mere om flere steder på bloggen).
Kh. Helene

Karina Louise

Jeg har problemer med vild kløe og hårtab som følge af det… jeg bruger la roche posay kerium skæl shampoo… allerede efter 2 behandlinger kan jeg mærke forskel i kløen!! Den er pænt dyr for hvilken mængde man får, men jeg kan få sådan en til at holde knap 2 mdr… evt vask håret med en neutral shampoo inden, så skal der bruges mindre…

Helene Randløv

Hej Karina Louise
Det er ikke et af de produkter vi plejer at anbefale, fordi håret ikke ret godt kan lide SLS, som den er baseret på. Her kan du læse mere om den behandling og de produkter, vi anbefaler.

Kh. Helene

Tasha

Jeg setter stor pris på deres side og mange av deres produkter, men her ang folikulitt har siden deres faktafeil. Dere skriver blandt annet at det ikke er noe å klemme på, jovist kan det bli det, selv leger kan ta feil av acne og folikulitt. Det finnes flere årsaker til denne tilstanden og antibiotika eller annen antibakteriell behandling er vanlig. Har dere røde nupper i hodebunnen kan det like gjerne skyldes noe annet man reagerer på og ikke nødvendigvis folikulitt, men er det det anbefales den behandlet slik at den ikke sprer seg. I hodebunnen kan den også vanskeligere å behandle en på resten av kroppen. Jeg setter stor pris på deres side og mange av deres produkter, men her ang folikulitt har siden deres faktafeil. Dere skriver blandt annet at det ikke er noe å klemme på, jovist kan det bli det, selv leger kan ta feil av acne og folikulitt. Det finnes flere årsaker til denne tilstanden og antibiotika eller annen antibakteriell behandling kan være nødvendig hos noen. https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/folliculitis/symptoms-causes/syc-20361634

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *