Lørdagsslook: Emerald Obsessions

15.12.18
Lørdagsslook: Emerald Obsessions

Lørdagsslook: Emerald Obsessions

Skal jeg være helt ærlig, har jeg været rigtig gal på Huda. Derfor var jeg i tvivl om Emerald Obsessions overhovedet skulle være min. Ja tak, Helene tre år lever i bedste velgående 😉
Da det gik op for mig, at Huda Beauty Electric Obsessions Palette ikke indeholder karmin, var jeg så glad. Og i stedet for at gøre det eneste fornuftige, købte jeg vildt ind. Det jeg skulle have gjort, var at læse op på ingredienserne. Alligevel blev jeg RIGTIG knotten, da det gik op for mig. Det er nemlig kun de fire første obsessions paletter, der er veganske. Hvis du synes, at jeg sludrer lidt og blander tingene sammen, så er karmin et rødt farvestof, der stammer fra en lus. Veganske produkter er altså uden karmin. Jeg er ikke veganer, men jeg kan ikke tåle karmin på øjnene.

Emerald Obsessions
Både blå og grønne farver gør mig glad. Så selv om jeg stadig ikke kan sige mig fri for at være lidt tøsefornærmet, købte jeg alligevel de to paletter.
Heldigvis er der mange andre, der sørger for, at veganerne og jeg kan bruge de smukke røde nuancer. Når nu Huda ikke synes, at hun skal holde den samme standard i hendes røde og lilla paletter… Emerald Obsessions har været med på tur flere gange. Trods de mange grønne nuancer synes jeg, det er let at variere makeuppen fra dag til dag. Selvom du kun supplerer med en lys og lidt kølige brune nuancer, er der masser af muligheder.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Øjne: Skyggerne inderst i øjenkrogen dækkede jeg med den lyserøde Miild Organic Mineral Concealer Duo*. Derefter lagde jeg Wunder2 Prime & Behold* som base på øjenlåget. Da Huda Beauty Emerald Obsessions* ikke indeholder en lys hudfarve, lagde jeg Idun Minerals Mineral Foundation* i globelinjen for at lette udtoningen af skyggerne. Vippekanten blev som sædvanlig markeret med en eyeliner. Her brugte jeg Urban Decay 24/7 Glide-On Eye Pencil i farven Black Marked, der er sort med sølv perlemor.

Lørdagsslook: Emerald Obsessions

Øjenskyggernes navne på Huda Beauty Emerald Obsessions* bagside, giver et meget godt billede af hvilken farve det er, derfor slipper du for mine nuancebeskrivelser. I inderste øjenkrog lagde jeg Mint Matte (1) fra øjenkrogen og op i globelinjen og ind under nederste vippekant. Derefter lagde jeg Olive Matte (2) fra yderste øjenkrog og op i globelinjen til den mødte Mint Matte (1). Lige under Olive Matte (2) lagde jeg Emerald Matte (3), der blev tonet godt ud ind mod midten af øjenlåget. Fra yderste øjenkrog ind mod inderste øjenkrog lagde jeg Pine Green Shimmer (4), Peacock Green Shimmer (5), Green Shimmer (6) og Green Gold Shimmer (7). I inderste øjenkrog lagde jeg Yellow Gold Shimmer (8) oven på Mint Matte (1).

Lørdagsslook: Emerald Obsessions
Foto: Huda Beauty

Under nederste vippekant er det Pine Green Shimmer (4), Peacock Green Shimmer (5), Emerald Matte (3), Mint Matte (1) og Yellow Gold Shimmer fra yderste ind mod inderste øjenkrog.

Hud: På den smule rødme jeg havde på kinderne fordelte jeg lidt af den lysegule Miild Organic Mineral Concealer Duo*. Derefter fordelte jeg Idun Len Tinted Moisturizing Day Cream* med en pensel i hele ansigtet dog med fokus på midten. T-Zonen blev matteret og sat med Idun Minerals Mineral Foundation*, som jeg lagde med en stor løs pensel.

Vipper: Den nyeste NARS mascara er måske ikke ligefrem et klimaks, men NARS Climax Mascara i farven Explicit Black* er rigtig fornuftig. Den giver god fylde, god længde, den holder buen og den drysser ikke.

Bryn: Efter jeg fandt Ciate Instabrow* frem igen, har jeg haft svært ved at lægge den fra mig. Den er så nem at bruge, og brynene sidder, som de skal hele dagen.

Lørdagsslook: Emerald Obsessions
Foto: GOSH

Kinder: Den nye flotte GOSH Mix & Match Palette* til ansigtet, så jeg hos Beame. Der sker meget sjovt på deres Instagramprofil, hvis du har lyst til at følge med. Den fine palette har været i brug, hver eneste dag, siden den kom med hjem. Highlighteren (A) er den eneste, der er lige heftig nok til mig, men det er fint. Det går glimrende at tone den ned, så den lagde jeg øverst på kindbenene før jeg tog pudder på, der efter lagde jeg bronzer (B) i hårgrænsen, over øjenbrynene, på kindbenene og lidt på hagen. Fra GOSH Mix & Match Palette* brugte jeg en blanding af de to blushes (C og D) på kindæblerne. Bronzeren (C) fordelte jeg i hårgrænsen, på hagen og over øjenbrynene.

Læber: I hver af de sidste par lanceringer fra Urban Decay har der været en eller flere af de der fine transparente glitterlæbestifter, som jeg er helt pjattet med. De giver et minimum af farve og ligner egentlig mest en gloss på læberne. Urban Decay Vice Cherry* i farven Juicy er sådan én, og jeg er vild med at bruge den alene. Hvis du har lyst til noget mere farve, fungerer den også virkelig godt ovenpå en lipliner.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *