Nu fik jeg nævnt den kort i Tirsdagstip: Husk alle de sarte steder i tirsdags, men jeg er altså så begejstret for Garnier Ambre Solaire Sensitive Advanced Hydrating Face Protection Mist SPF 50, at jeg endte med at købe seks dåser, fordi Matas har tre for to i øjeblikket. Derfor fortjener den naturligvis også at blive favorit denne fredag, for det er alligevel sjældent, at jeg vælger at storshoppe et produkt på den måde. Men nu blev jeg altså fristet af udsalg og sådan 75 ml. får hurtigt ben at gå på, når man opholder sig ude i løbet af dagen.
En god kombination…
Om morgenen når jeg har været i bad, smører jeg en kæmpe klat svarende til cirka syv pump af vores Alt i en Beskyttelse i ansigtet og dekolletagen. Den er jeg naturligvis vild med, selvom vi ikke er specielt gode venner, lige når jeg har været i bad. Om sommeren har jeg det helt åndssvagt varmt, når jeg kommer ud af badet, og det tager altid lidt tid at blive afkølet igen… på de travle dage kan det godt være en udfordring og så smører jeg hellere med Alt i en Beskyttelsen to gange med cirka tre pump, for at være sikker på den rigtige beskyttelse. Og resten af dagen bruger jeg Garnier Ambre Solaire Sensitive Advanced Hydrating Face Protection Mist SPF 50.
Makeup og SPF
Du kan naturligvis sagtens vælge at bruge Garnier Ambre Solaire Sensitive Advanced Hydrating Face Protection Mist SPF 50 hele dagen, men jeg bruger Alt i en Beskyttelse, fordi den holder min hud mat og udjævner hudtonen, så jeg ikke behøver at tænke på foundation eller lignende i hverdagen. Hvis jeg har brug for mere vælger jeg en fast pudderfoundation, jeg kan have med mig i tasken. Generelt er jeg nemlig uvenner med det meste makeup i sommermånederne, men selv hvis jeg brugte makeup ville Garnier Ambre Solaire Sensitive Advanced Hydrating Face Protection Mist SPF 50 være perfekt, fordi det er en mist.
Sådan bruger jeg de praktiske mists
Jeg har allerede nævnt den lækre Filorga UV-Bronze Mist SPF 50 i Månedens Favoritter: Maj 2017, og den, synes jeg naturligvis, stadig er lækker. Udfordringen er som sagt, at man skal bruge en del, hvis man skal være ordentligt beskyttet med den påtrykte SPF, og derfor er det altid lidt sjovere, når der er et billigere alternativ. Som sagt starter min dag med Alt i en Beskyttelsen, men dagen lang er det Garnier Ambre Solaire Sensitive Advanced Hydrating Face Protection Mist SPF 50, der sørger for, at jeg ikke bliver forbrændt.
Sund fornuft
Selvom alle taler om siesta og pause fra solen midt på dagen, så vil jeg lige minde om, at selv ikke alverdens solcremer kan beskytte dig, hvis du ikke dyrker solen med omtanke.
Det betyder måske, at du er længere tid om at opnå den kulør, du synes er helt rigtig, men det betyder også, at du skåner dig selv og især din hud for en masse skader fra UV-stråler, der som bekendt både er livsnødvendige og dødsensfarlige. Husk derfor hat, tørklæde, passende beklædning og naturligvis SPF, hvis du er nødt til at opholde dig i solen i timerne mellem klokken tolv og klokken tre.
Her kan du købe det (Reklamelinks*)
Garnier Ambre Solaire Sensitive Advanced Hydrating Face Protection Mist SPF 50 koster 89,95 kroner, og du kan finde den i store supermarkeder, Nicehair* og i Matas*.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Det lyder virkelig genialt at man kan bruge den over makeup 😀
Yep, det er jeg vild med 🙂
Kh. Helene
Er der parfume i? 🙂
Hej Lærke
Ja, det er der desværre :-/ Bioderma er den eneste, jeg har kunnet finde uden, den er desværre så fedtet og ubehagelig at bruge, at jeg ikke kan anbefale den.
Kh. Helene
Hej
Hej 🙂
Hahaha 😅 Undskyld mit spørgsmål kom ikke med i kommentaren…. Er der olie i sol sprayen? Jeg har lash extensions og må derfor ikke bruge produkter med olie omkring øjnene 👀
No worries 😀 Det var da meget hyggeligt med et hej :-*
Nope, ingen olie…men der er silikone?
Kh. Helene
Hej jeg var også Matas i går og købe den efter i skrev om den. Har ikke prøvet den endnu men den lyder god. Bruger også jeres Alt i en beskyttelse. Den er så skøn.
Hej Christina-Mia
Tak for ros, jeg håber du bliver glad for den, bare husk at holde for øjnene!
Kh. Helene
Hej skønne pudderdåser!
Tak for en dejlig blog. Jeg læser flittigt med.
Jeg har et spørgsmål til jeres egne produkter. Jeg vil gerne begynde at bruge peeling, men er i tvivl om jeg skal vælge AHA eller t-zone? Jeg var i Matas i dag, men gik desværre tomhændet hjem, da ekspedienten sagde, at t-zone skulle skylles af og at den kun skulle bruges ved næsen. Ud fra jeres egne artikler valgte jeg at vente med et køb, da hun desværre intet vidste om produkterne og derudover anbefaler anderledes.
Jeg har normal hud – kan dog have lidt tendens til fedtet hud ved panden og ved næsen. Derudover har jeg ofte små knopper i panden. Hvilket af produkterne vil I anbefale?
Mvh Marie
Kære Marie
Tusind tak fordi du skriver. Kan du eventuelt gøre os den tjeneste og skrive hvilken Matas? her eller på mail til katja@pudderdaaserne.dk Så kan vi sende lidt uddybende informationer til dem. Igen – tak for din hjælp. Du har selvfølgelig helt ret i at det ikke skal vaskes af!
Ud fra det, du skriver kan du få gavn af begge, men jeg vil gerne høre lidt mere om dine knopper i panden – kan du beskrive dem lidt nærmere? Er det bumser eller noget andet?
Jeg har også oplevet det der i Matas – det var i den ved Nørreport i KBH, hvor de også sagde en masse forkerte ting. Men det er lidt tid siden!
Er også selv lidt i tvivl om, hvilken jeg skal bruge. Prøvede t-zone lige da i lancerede den, men jeg synes ikke jeg så særlig meget effekt. Ved ikke, om jeg bare ikke var tålmodig nok 🙂 Jeg er 26, har tør hud og usynlige porer på kinderne, men på næsen og hagen er porerne tydelige og lidt tilstoppede, og hele t-zonen er lidt fedtet. Lige nu renser jeg hver aften med Niveas miccelar water til tør hud (de andre versioner irriterer min hud), og så tager jeg både morgen og aften hth-creme på hele ansigtet samt jeres antiage på de steder, hvor det virker nødvendigt 🙂 Om morgenen tilføjer jeg den matte solcreme med faktor 50 fra La Roche Posay. Det er en forholdsvis simpel sammensætning af produkter, men det fungerer rigtig godt for mig, og jeg elsker virkelig jeres antiage, selvom jeg måske er lidt ung til den. Dog vil jeg gerne af med de der porer også – hvad tænker I?
Hej Maria
Hvor længe brugte du T-Zone Peeling? Det lyder som en helt fin rutine, så fortsæt endelig med det! Til porerne kan du prøve med en mere koncentreret Niacinamid 10 %, læs for eksempel om den her: Månedens Favoritter: April 2017.
Kh. Helene
Hej! Jeg brugte den indtil den var tom, hver aften – kan ikke helt huske, hvor lang tid det tog, men nogle måneder i hvert fald. Tak for tippet med Nicamid, det har jeg også overvejet, så nu vil jeg da prøve det! 🙂 og tak for den bedste blog og de bedste produkter!
Ps. Et lille forslag: i skriver ofte om hud i ansigtet, men jeg ville synes det var mega fedt med et om kroppen også. Min kæreste døjer med stoppede porer på hele kroppen, men vi har ikke råd til at smøre ham ind i t-zone peelingen fra top til tå hehe :p
Hej Maria
Tak <3 God idé med noget til kroppen… Er det hudorme? Eller mere Keratosis Pilaris han har? I så fald er flere indlæg om det :-*
Kh. Helene
Det er hudorme! Har nemlig ransaget næsten alle jeres gode indlæg, og selvom der er mange super råd, så er de lidt svære til et så stort område 🙂
Hej Helene! Prøver mig lige ad her igen – havde I nogen råd til produkter mod hudorme på hele kroppen?
Jeg har sendt dig en mail med Matas og lidt mere info om min hud – og selv tak! 🙂
Mange tak, vi har sendt videre :-* Tak for hjælpen!
Kh. Helene
Tak for Jeres anmeldelser 😊
Er der olie i sol sprayen? Jeg har lash extensions og må derfor ikke bruge produkter med olie omkring øjnene 👀
Hej Anette
Det er kemiske filtre, der er i, det betyder, at den vil svie helt åndssvagt, hvis du får den i øjnene. Du skal bestemt holde dig for øjnene, når du sprayer med den. Til dit spørgsmål, nej, der er ikke olie i 🙂
Kh. Helene
Mange tak for hjælpen 😘
Jeg er så glad for at det her produkt endelig findes og købte den også fluks jeg opdagede det. Men, hvordan undgår i at blive helt hvide i ansigtet? Den sætter sig, på mig i hvert fald, i de fine hår i ansigtet, så jeg kommer til at se vældig spøjs ud.
Er det et spørgsmål om tålmodighed? Jeg kan ikke lade være med at ‘klappe’ den på plads og det går uvægerligt ud over make up’en…
Vil man kunne bruge denne i hovedbunden? Eller vil det fedte håret til? Jeg har så tyndt hår at jeg altid bliver skoldet, ikke kun i skilningen men i hele hovedbunden. Jeg har prøvet en hovedbundsspray fra stuhr og Matas, men de gør begge to mit hår så fedtet, at det ligner jeg har smurt det ind i smør..
Ja. Den her er mat