Forstørrede porer og hudorme: Eksfoliering og peeling

12.07.17

produkter-mod-hudorme

Store porer og hudorme  i ansigtet er forskellige problemer, der plager mange. I denne guide kan du læse om, hvordan du løser problemet. Løsningen er nemlig den samme for de fleste, for årsagen til de store porer og hudorme hænger sammen.

Det handler nemlig om tilstoppede porer, hvor fedt fra huden og døde hudceller bliver fanget. Men ved at eksfoliere det skidt, der har samlet sig inde i dem, så kan du få dem til at se mindre ud.

De sorte hudorme opstår, når huden producerer for meget fedt, som samler sig med døde hudceller og sætter sig som små propper i porerne, hvor de oxiderer og bliver sorte.

Du kan ikke eksfoliere dem væk mekanisk med almindelig skrubbecreme, dertil sidder de for dybt. Der skal kemisk eksfoliering til.

1. Kemisk eksfoliering
Kemisk eksfoliering/kemisk peeling er i det hele taget at foretrække fremfor skrubbecreme, da den er mildere og giver bedre resultater. En lotion, creme eller toner med en mild kemisk peeling hver dag renser dine porer og stimulerer dannelsen af nye hudceller.

Der er flere typer af kemisk peeling af vælge imellem. De vigtigste er AHA og BHA. AHA kan være flere stoffer, for eksempel glycolsyre, lactic acid mm. Det er også det, du kender som frugtsyre. BHA findes der kun en af, nemlig salicylsyre.

Fælles for dem begge er at de eksfolierer huden, renser porerne og stimulerer dannelsen af nye hudceller. Det betyder, at porerne ser mindre ud, du mindsker hudorme og forebygger akne.

Salicylsyre er ofte det bedste valg, hvis du har problemer med hudorme og forstørrede porer, men alle typer syre vil hjælpe. I bunden af dette indlæg kan du finde links til, hvor du kan købe effektive produkter med salicylsyre.

2. Niacinamid
Niacinamid er B3 vitamin, og det har også en positiv effekt på hudens porer. Brugt på huden i højere koncentrationer får det simpelt fortalt hudens porer til at opføre sig mere normalt. Niacinamid har også mange andre fordele, som du kan læse om her.

Et ekstra produkt med en høj dosis niacinamid ovenpå din daglige peeling med salicylsyre kan gøre en reel forskel. Det ved Helenes næse alt om. Jeg har samlet links til gode produkter med niacinamid i bunden af dette indlæg, og du kan også finde dem her.

3. Fysisk peeling
Med fysisk peeling mener jeg alle former mekaniske måder at skrubbe huden på. Det vil sige gammeldags skrubbecreme, rensebørster, konjac-svampe og lignende. Ingen af disse kan i sig selv fjerne hudorme. Det er ikke muligt fysisk at skrubbe hudorme væk, men de kan være et udemærket supplement til de to ovennævnte midler. Læs mere om rensebørster i vores guide her.

4. Masker
Traditionelle masker har begrænset effekt på hudorme. Nogle af dem indeholder syre, men syre skal helst bruges flere gange dagligt og blive siddende på huden for at opnå effekt, og det gør man ikke med en maske. En muddermaske eller lignende, der opsuger overskydende fedt fra huden, kan dog være behjælpelig, men er ikke i sig selv nok til at fjerne hudorme.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks)
En mild daglig peeling med salicylsyre er absolut førstevalg til hudorme og forstørrede porer:

Produkter med niacinamid er efterhånden udbredt. Læs mere om dem i dette indlæg. Du kan overveje disse produkter:

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

OBS: Som I kan se på kommentarerne er dette oprindeligt et gammelt indlæg, som stadig er et af de mest læste overhovedet på bloggen. Jeg har derfor opdateret det, så det afspejler vores nyeste viden og de nyeste produkter.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
374 kommentarer
Nicole

Hej.
De fleste snakker om at t-zone peelingen godt kan svie eller prikke lidt, men når jeg bruger den mærker jeg ingenting. Jeg er startet op med at bruge den 2x dagligt efter ansigtsrens. Det er nu min 4. Dag..
Er der noget i vejen for at den ikke svier eller prikker?
Virker den da ikke eller er min hud bare ikke så sensitiv?
Mvh.

Katja Moikjær

Det er helt ok. Den har aldrig sviet eller prikket på mig. Du skal ikke være bekymret 🙂

Camilla Hansen

Hej Pudderdåserne,
Jeg tyr altid til jeres blog, fordi for mig er i super anerkendte indenfor skønhedsbranchen. Jeg var igår til et hudplejearrangement, hvor vi først havde foredrag og efterfølgende fik lov til at få lavet en hudanalyse.
Det første jeg bed mærke i var, at ham der holdte foredraget gjorde meget ud af at fortælle os, at man ikke må blande forskellige mærker. Man må kun bruge et mærke af gangen, da man ellers ikke får det optimale ud af produkterne. Jeg blev derfor meget i tvivl, da jeg synes at have læst her, at man gerne må blande produkterne? Eller er det bare et stort salgstrick for at få mig til kun at købe hans produkter??
Derudover har jeg købt en kemisk eksfoliering fra Paulas Choice, som i var anbefalet her. Jeg synes den er super god og jeg synes min hud er flottere end nogensinde. Super gennemfugtet. Da jeg så får lavet min hudanalyse og fortæller hvad jeg bruger, siger han til mig, at jeg har begyndende Rosacea og alt det jeg gør er forkert. Jeg må absolut ikke bruge den kemiske eksfoliering. Jeg har tildens til rødme i kinderne, når jeg drikker alkohol, og jeg ved, at min hud kan være meget sart, men det er ikke altid og har aldrig været et stort problem. Hvad tænker i om det?
Mvh Camilla

Katja Moikjær

Kære Camilla
1. Ja det er et salgstrick. Der er ingen som helst grund til IKKE at blande: https://pudderdaaserne.dk/2016/04/11/bland_maerkerne/
2. Mærk efter – stol på din egen hud og din egen fornemmelse. Er det BHA eller AHA, du har købt?
Mht. kemisk eksfoliering og rosacea – BHA er rigtig godt til rosacea. Så hvis han fraråder al kemisk eksfoliering til rosacea, så ved han ikke hvad han taler om. Prøv at læse her: https://www.paulaschoice.co.uk/rosacea-treatment/art-26.html
AHA kan være lidt for skrap til rosacea, men nogle med rosacea kan tåle det. Jeg har mødt nogle. Men nu ved vi jo slet ikke om du har rosacea. Det kan kun en læge sige.
Det lyder på mig som om, du egentlig er ret glad for din hud lige nu, men han bare gjorde dig usikker?
Kh. Katja

Camilla Hansen

Ja, jeg blev først og fremmest ret forarget og super irriteret, men er efterfølgende blevet totalt usikker på, om det jeg gør er helt forkert, og om jeg egentligt har rosacea eller ej.
Jeg bruger denne her http://www.paulaschoice.com/skin-perfecting-2pct-bha-gel-exfoliant/204.html?cgid=category-aha-bha-exfoliants#start=2, så det er jo BHA..
Jeg er dog meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal gå videre med det rosacea. Han tog jo et billede for at analysere min hud og mente, at jeg havde meget udvidet blodkar i kinderne. Jeg har bestilt en tid hos et andet mærke til en hudanalyse, for at få et andet blik på det, men måske jeg skal gå til lægen? Jeg ved ikke ret meget om rosacea, så jeg ved ikke, hvor alvorligt jeg skal tage det?
Tak for det super rare svar – det fik mig lidt oven på igen 🙂
mvh Camilla

Jeannie

Uh jeg er skrupforvirret over alt det man kan bruge til de porer. Lider selv af rigtig mange og store porer på næsen, lidt uren hud af og til og virkelig tør hud.. hvad vil være godt at bruge for mig ? Til dagligt starter jeg dagen med vask i en ansigtrens som er mild og skummende jeg har købt på apoteket, derefter argan olie og en rynker ene ovenpå. Det samme om aftenen. Lyder det helt skørt og hvad vil være godt for mine store porer på næsen? 😬

Tine

Hejsa
Jeg er en lidt ældre kvinde, som har haft store problemer med bumser og nu ar efter dette😳😥 har en grim hud, også nu hvor alderen banker på ser jeg det mere. Har fået laserbehanlinger syntes ikke det har virket… køber mig fattig i cremer og serumer

Katja Moikjær

Hej Tine. Hvad har du købt dig fattig i, og hvordan har det virket? Kan du fortælle lidt mere om det? Har du stadig bumser eller er det “kun” arrene, der er tilbage?

Tine

Hejsa
Jeg er en lidt ældre kvinde, som har haft store problemer med bumser og nu ar efter dette😳😥 har en grim hud, også nu hvor alderen banker på ser jeg det mere. Har fået laserbehanlinger syntes ikke det har virket… køber mig fattig i cremer og serumer

Maja J

Hej Pudderdaaserne!
Tak for verdens bedste go-to hjælp. Det er lidt skræmmende, hvor lidt hjælp (nærmere ingen) der er at hente hos kosmetologer, beauty-butikker som Matas og lign. De er farvede af at sælge.
Jeg har et problem, der er kommet de seneste par år. Jeg er 25 år, og jeg døjer enormt meget med hudorme på hagen og næse/kinderne. Jeg har brugt jeres T-Zone i 3 mdr., men jeg ser overhovedet ingen effekt. I løbet af dagen får jeg en enormt fedtet hud, og jeg bruger kun lidt concealer under øjnene.
Min dagcreme er Cliniques gel-creme, der giver mig fugt og ikke lægger sig som en hinde på huden. Hvis jeg er tør efter bad, bruger jeg 1-2 gange ugentligt Rudolph Care’s ansigtscreme.
Min hud er ikke sart, så den kan godt tåle skrappe sager. Hvad vil I anbefale mig?
Vh Maja

Helene Randløv

Kære Maja
Tak for din ros, det betyder meget <3
Jeg vil helt afgjort anbefale dig Niacinamid i en høj koncentration. Det finder du i vores helt nye produkt eller hos The Ordinary. Det er ikke en “skrap” ingrediens, men den er utrolig effektivt mod fedtet hud og hudorme. Læs eventuelt mere om Niacinamid her: Ingrediensen der virker mod alt.
Kh. Helene

Charlotte

Hej Pudderdåser.
Jeg har ( nærmest) altid døjet med bumser, urenhedheder og akne. Har nu fået anbefalet at bruge salicylsyre. Har just købt jeres t zone peeling. Og må sige at der allerede efter to dage?! Er ved at komme ro på huden! Helt vildt jo👌
Kan se i skriver en del gode ting om Paula’s choice. Hvis jeg skal optimere endnu mere med produkter derfra, hvilke vil duså anbefale? (Tænker også på masker, evt til brug om natten)..Pft☺

Helene Randløv

Hej Charlotte
Nu hvor vi selv har lanceret en Niacinamid 10%, vil jeg anbefale den. Det er ikke optimalt at bruge masker, en god mild rens og effektive cremer er vejen frem. Hvilke produkter bruger du nu, og hvad skal de kunne?
Kh. Helene

Louise

Hejsa, ved det er et lidt ældre indlæg, men har fornyeligt tænkt på noget ift det her problem. Man snakket meget om BHA syre, B3 vitamin i hudpleje til det her hudproblem, men hvad med gode gamle urea/carbamid? Stoffet skulle både være eksfolierende (ved lidt højere konc.) da det anti keratolytisk og særdeles fugtgivende. Problemet for mig er at al pleje til fedtet hud går ud på at udtørre huden og at mange med hudtyper derfor lider at dehydreret hud( ik det samme som tør hud(uden olier) og derfor forværres olie produktion. Hvis man istedet brugte fx urea som eksfolierende middel, får man automatisk fugt oven i hatten. Mange syrer virker nemlig udtørrede på huden i længden, AHA og BHA. Og mælkesyre synes jeg egentlig også burde bruges mere, da det igen, er fugtgivende. Forstår bare ikke det hurra der er over BhA og Aha

Helene Randløv

Hej Louise
Man kan da bruge det, ligesom man har lyst. Hvis du mere er til de andre ingredienser, så skal du da vælge dem. Helt generelt er det ikke nemt at finde lækre produkter med en høj koncentration af carbamid, så det finder jeg meget begrænsende.
Kh. Helene

Sara

Hej Pudderdåser
Jeg har lige læst om jeres t-zone peeling. Min daglige rense-rutine består af: rensemælk, skintonic, fugt-serum og dagscreme. Vil jeres peeling-produkt kunne fungere som afløser for en af produkterne eller supplere? Og i så fald, hvornår i rutinen skulle peelingen så indgå? (f.eks: rens, skintonic, peeling, serum og creme?)
Mvh Sara

Katja Moikjær

Hej Sara
Hvilke produkter bruger du?

Issa Madsen

Kære Pudderddåserne
Tak for et godt indlæg. Det er både oplysende og inspirerende.
Jeg er i gang med at bestille jeres produkter og er stødt ind på et spørgsmål: Til behandling af forstørrede porer på normalt og ældre hud, er det så bedst at bruge AHA-serum med 7 % glykolsyre eller T-Zone Peeling med 2 % salicylsyre? Eller skal jeg bruge dem begge i oveni hinanden? Og i så fald, hvordan?
På forhånd mange tak.
Kh
Issa

Katja Moikjær

Kære Issa. Hvis forstørrede porer er dit primære problem, så er T-Zone Peelingen det bedste valg. Start med den. Du må kun bruge en af dem, så du skal vælge 🙂

Issa Madsen

Hej Katja
Mange tak for hurtig svar =) Fantastisk.
Jeg har nu to spørgsmål, som jeg håber, du vil være mig behjælpelig med:
1) Man skal bruge Salicylsyre for at fjerne fedt og dermed mindske porerne, men hvis man så smører sig med en ansigtscreme bagefter – bliver det så ikke neutraliseret eller noget i den dur?
2) Hvilke ansigtscreme anbefaler du, jeg kan tage på efter Tzone-serumet?
Maaaangge tak.
Vh
Issa

Julie

Hej Sødeste damer med den bedste blog, råd & vide . – Tak!
Én “hurtig én:
Skal whiteheads “comedones” mon behandles på samme måde? Jeg kører aha / saclisyre & BHA fra Paula efter behov, hvilket virker på porer & orme, men ikke rigtigt på de hvide..
Skal jeg smide Nanicinamide oveni, eller skal der helt andre ting til for at komme af med de hvide ?
HÅÅÅBER i kender råd,
Mange tak for alt det i gør!!

Helene Randløv

Hej Julie
Skifter du fra dag til dag mellem AHA og BHA? Det er en god idé at tilføje Niacinamid, men det kan godt tage noget tid, før det har effekt.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *