Lørdagslook: Future Resist

27.05.17
Lørdagslook: Future Resist

Lørdagslook: Future Resist

Der indgår reklamelinks i teksten

Den fine kollektion NARS har lanceret i samarbejde med Charlotte Gainsbourg er virkelig et kig værdig. Der er så mange fine produkter, og den dybe grønne nuance emballagen har er også ret så lækker. Der er tre varianter af en lettere version af den ultimative NARS klassiker nemlig NARS Multiple Tint, hvis du er glad for produkter, du kan bruge til flere forskellige formål, så vil du helt sikkert være glad for den nye TINT. Øjenskygge duoen har jeg haft i brug mange gange allerede, og i mine øjne er de to øjenskygger som skabt for hinanden.

Future Resist
Det er vist første gang nogensinde, at jeg har opkaldt et look efter den foundation jeg har brugt… det er ikke desto mindre tilfældet her, og grunden er sådan set enkel nok. Det er nemlig et passende navn til stort set alle produkterne, jeg er nemlig sikker på, at man er rimelig fremtidssikret med netop denne kollektion.

Lørdagslook: Future Resist

  • Bryn: Med den tykke pen MAC Big Brow Pencil i farven Fling tegnede jeg øjenbrynene op, hvorefter jeg redte dem igennem med en børste.
  • Øjne: På hele øjenlåget lagde jeg Smashbox 24 Hour Photo Finish Shadow Primer som base, hvorefter jeg lagde Kat Von D Lock-it Setting Powder Translucent (Sephora/Magasin) på med en løs pensel, for at det blev lettere at tone den matte blå nuance ud senere hen. Derefter lagde jeg Clinique Lid Pop 01 Vanilla Pop som i inderste øjenkrog. Mellem vipperne langs øverste vippekant og under nederste vippekant lagde jeg NARS X Charlotte Gainsbourg Eyeliner Khôl i Cours Du Soir (Sephora/Magasin/Illum). Derefter lagde jeg den mørke matte blå nuance fra NARS X Charlotte Gainsbourg Velvet Duo Eyeshadow i farven Old Church Street (Sephora/Magasin/Illum) i globelinjen og den gyldne beige nuance på den hele den bevægelige del af øjenlåget.
  • Hud: Som primer brugte jeg først Becca Ever-Matte Poreless Priming Perfector (Sephora/Magasin), der effektivt holder min T-Zone mat, derefter duppede jeg Delilah Time Frame Future Resist Foundation på med en fugtet svamp. Til sidst matterede jeg næsen med lidt Kat Von D Lock-it Setting Powder Translucent (Sephora/Magasin).
  • Kinder: I hårgrænsen, over øjenbrynene, på kindbenene og på hagen lagde jeg først L’Oréal Paris Glam Bronze Cushion Soleil Bronzer med den tilhørende svamp, hvorefter jeg lagde GOSH Copenhagen CCC Stick 001 Vanilla Highlighter under brynet, i øjenkrogen, på amorbuen og øverst på kindbenene. På kindæblet lagde jeg MIILD Organic Mineral Blush 04 Cherise Splendid.
  • Vipper: Flere lag af Revlon ULTRA Volume Mascara (Magasin) gav vipperne en fin længde og bue.
  • Læber: Den lette glossede tint NARS X Charlotte Gainsbourg Lip Tint i farven Double Decker (Sephora/Magasin/Illum) ligger let og fint på læberne, men husk at tage den med i tasken, den holder ikke så længe på læberne.

Lørdagslook: Future Resist

Der er efterhånden landet en hel del spørgsmål om MIILD Organic Makeup. Hvis du også er interesseret, vil du så ikke skrive, hvilke produkter du ønsker at vide mere om i kommentarfeltet herunder. Så skal jeg nok meget snart skrive mere om det nye danske mærke.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Cecilie

Jeg er ret nysgerrig i forhold til det nye danske mærke, så jeg vil blive glad hvis i vil skrive lidt om mascara og pudderen 🙂

Helene Randløv

Tjek :-*

Christine

Uuh skriv gerne om blushen 🙂 og øjenskygge måske 👌

Helene Randløv

Will do!

Katja

Vil gerne vide mere om foundation i flydende og pudderform.

Helene Randløv

Tjek 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *