Samarbejdet mellem Kat Von D og Too Faced består af tre forskellige sæt, og jeg har været så heldig at få lov at teste dem til bloggen. Og en af dagene, hvor jeg testede, nåede vi endda at forevige det, så jeg i dag kan bruge resultatet som lørdagslook: Better Together. En af de kommende dage følger en decideret anmeldelse, hvor du kan læse om hvert enkelt produkt.
Better Together
Den smukke røde øjenskygge Swoon skal jeg lige tage mig sammen til at prøve på øjnene… men fin er den. Her valgte jeg nogle ret neutrale nuancer, så den flotte læbestift kom til sin ret. Her vil jeg som sagt ikke gå i detaljer med de enkelte produkter, men det ærgrer mig noget, at der ikke er nogle af Too Faceds smukke matte brune nuancer, sådan en savnede jeg i hvert fald.
- Bryn: Først duppede jeg lidt foundation omkring øjenbrynet, derefter tog jeg Elizabeth Arden Statement Brow i farven Deep Brown 04 og redte brynene igennem og fordelte farven.
- Øjne: Som primer på hele øjenlåget lagde jeg Too Faced Shadow Insurance 24+ Hour Anti-Crease Eye Shadow Primer (Sephora), fra Kat Von D & Too Faced Better Together Palette (Sephora) lagde jeg den matte lyse beige nuance BFF (1) på hele øjenlåget, derefter lagde jeg den matte grå nuance Yours (2) ganske let i globelinjen. I inderste øjenkrog lagde jeg den lyse fersken nuance med lyserødt perlemor Lovestruck (3), og på hele låget lagde jeg Darling (4), der er en gråbrun nuance med masser af guld og transparent perlemor.
Under øjet er det Lovestruck (3) i inderste øjenkrog, den olivengrønne nuance med guld perlemor Heart of Gold (5) midt under øjet og Yours (2) mod yderste øjenkrog. - Hud: Som primer i T-Zonen brugte jeg NARS Pore & Shine Control Primer (Sephora), derefter lagde jeg Sisley Phyto Teint Éclat Fluid Foundaion, og til sidst duppede jeg Smashbox Studio Skin 24 Hour Concealer på kinderne.
- Kinder: Først lagde jeg den fine matte highlighter Benefit Dandelion Shy Beam Liquid Highlighter (Sephora) på kindbenene og lige under øjenbrynet. Derefter lagde jeg Benefit Box o’ Powder i farven Galifornia (Sephora) på kindæblet.
- Vipper: Det ærgrer mig helt vanvittigt at Too Faced Better Than Sex Mascara (Sephora) drysser sådan, når jeg har den på, for effekten er så fin.
- Læber: Med den tilhørende applikator lagde jeg først Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick i farven XO (Sephora) i læbekanten hele vejen rundt, hvorefter jeg fyldte læben ud. På billedet havde jeg tilføjet lidt læbepomade, fordi billedet først blev taget, da jeg havde haft læbestiften på i mange timer, spist frokost og drukket kaffe om eftermiddagen.
Samarbejdet mellem Kat og Jerrod er forbilledligt i branchen, og jeg håber, at vi får mange flere samarbejder at se. For alle mærker har deres forcer, og selvom jeg ikke nødvendigvis er hundrede procent enig, så er det jo spændende at se, hvad andre og ikke mindst de selv synes, de er gode til.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.