Del dit bedste sommer beautytip og vind en Braun Silk-épil 9 SkinSpa 9-961e

21.06.16

Braun Silk Epil 9 SkinSpa

Sponsoreret indlæg

I forlængelse af indlægget om sommerklare ben i sidste uge, giver det god mening at skrive lidt om de forskellige ting, du kan gøre for at hjælpe bikinibevidstheden på vej. Udtrykket bikinibevidsthed er inspireret af den forgangne uges debat om ”bikinikroppen”, der har været lidt mere heftig, end den plejer at være. Det kommer altid bag på mig, når andre føler trang til at kommentere negativt på et andet menneskes krop eller udseende. Så se dog den anden vej, hvis det er så skrækkeligt at se på!
Min krop er strandklar året rundt… og det på trods af skummemælksfarvet hud, bingovinger, strækmærker og kejsersnitsdelle… Og helt ærlig, hvis jeg kan acceptere synet af alt det i spejlet, så klarer du det nok også.

Til hverdag og fest
Lune sommeraftner og nætter kalder næsten på noget koldt i et pænt glas… I hvert fald får jeg en vanvittig udlængsel om sommeren. En af grundene er naturligvis, at jeg virkelig ikke bryder mig om at opholde mig i solen, med mindre det foregår i vandet, og det er altså ikke til at hoppe rundt i havet, når man nu har et arbejde, der skal passes. Derfor er aftnerne min ven, det er om aftenen, jeg møder mine skønne venner, pakker lidt lækkert mad og drikke i en kurv og tager grillen under armen, så min dejlige familie kan hygge sig ude med parkour, løbehjul, skateboard, træning eller bold i parken, ved vandet eller nede i gården.

Braun Silk Epil 9 SkinSpa

Sommerklar med lidt snyd
Selvom jeg har det glimrende med min krop, så vil jeg naturligvis gerne være velplejet, fordi det øger velværet og selvværdet betragteligt. Derfor er jeg heller ikke bleg for at gøre brug af lidt snyd. Der er nemlig nogle produkter, som gør det lidt lettere at få en bikiniklar bevidsthed.

  • Braun Silk-épil 9 SkinSpa 9-961e: Det lille multifunktionelle apparat gør det betydeligt lettere at holde stængerne glatte og hårfri, hvilket passer mig glimrende. Hårene kan være ret korte, når du epilerer faktisk helt ned til 0,5 millimeter, de mange pincetter i epilatoren kan fange hårene alligevel. Det betyder, at du ikke behøver at gå rundt med lange irriterende hår på benene ret længe ad gangen.
  • En god olie: Det er ikke ret længe siden, jeg faldt pladask for en kropsolie, som jeg har været ret god til at bruge i et par måneder nu. Benene ser bare lidt lækrere ud, hvis de ikke er så tørre, at de nærmest støver… Hvis du er til glitter, er der efterhånden mange varianter med varierende mængde glitter eller perlemor.
  • Selvbruner: Hvis du synes, at du mangler kulør, så er selvbruner en rigtig god løsning, fordi du først og fremmest skåner dig selv for solskader. Det bedste resultat opnår du ved at påføre selvbruneren dagen efter epileringen, da resultatet ellers kan blive lidt prikket.
  • Velplejede fødder: En god creme med masser af carbamid og en skuresvamp giver fine fødder i løbet af kort tid. En smuk neglelak til tæerne er også en god og nem løsning på vejen mod velplejede fødder.
  • Accept: Selvfølgelig kan du gøre meget med en pæn garderobe, der fremhæver dine bedste træk. Hemmeligheden bag en bikiniklar krop er at blæse på, hvad andre tænker. Hvad enten du er bekymret for eksem, fregner, åreknuder, ar (også dem du selv har pådraget dig), bumser eller sår.

Vind Braun Silk-épil 9 SkinSpa 9-961e
Den nyeste epilator Braun Silk-épil 9 SkinSpa 9-961e kan blive din, hvis du i kommentarfeltet herunder skriver dit bedste sommer beautytip. En heldig læser kan nemlig vinde den model, jeg testede og skrev om sidste fredag. Det er et meget praktisk lille apparat med godt og velovervejet tilbehør, der både letter epileringen og mindsker risikoen for indgroede hår.
Vinderen bliver trukket i løbet af aftenen den 28. juni.

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Braun

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
149 kommentarer
Marie F

Mit bedste råd må være at give fødderne en kærlig hånd, efter de har været pakket ind hele vinteren. Jeg smører dem ind i en fed creme om aftenen, så de er bløde og fine morgenen efter. Derefter på med en neglelak og de er klar til sommer 🙂

Anja

Mit bedste sommer beauty tip, er at give huden lidt ro fra foundation og nyde den glød solen giver. Jeg nøjes med at blande lidt BB cream i min dagcreme, og conceale de steder hvor det er nødvendig (pigmentpletter og mørke rande). Ellers må det helt klar være solfaktor…pigment pletter er altså ikke klædelige. Neglelak på tæerne er et must for mig om sommeren.

helle

lipgloss i alle regnbuens farver! Det er for mig essensen af sommer….Plus at være omhyggelig med solcremen og at opholde sig i skyggen:)

Sara

Mit bedste tip er at bruge olie på benene hele sommer, så bliver de så dejligt bløde. Hvis man da vel og mærket holder hårvæksten nede :-p

Louise

Mit tip er måske lidt kedeligt. Men beauty tip nr. 1 vil altid være: solcreme solcreme solcreme! I den rette faktor og den rette mængde! 🙂 derudover synes jeg at saltvandsspray i håret altid givet et lækkert sommer look.

Anne Sofie A

Tørbørstning gerne 2 gange daglig, godt med bodylotien,Murad har en god opstrammende.
Sollotion i ansigtet hele året rundt, om sommeren fct. 30 og en cc creme ovenpå ovenpå.
Men rigeligt med sollotion.

Lise-Lotte

Jeg bruger sjældent makeup om sommeren, så mit bedste beautytip er at få ordnet bryn. Det gør en kæmpe forskel for ens udseende, og så skal der ikke meget til, før man er klar til at gå ud af døren om morgenen – en gang solcreme og lige rette brynene til med en brynmascara og voila 🙂

JanniChristiane

Mit bedste tip er, at have en fin neglelak på både fødder og hænder. Og selvfølgelig sørge for, at når den begynder at se kedelig ud, så tag nyt på. Lav gerne noget flot nail-art hvis man kan finde ud af det, ellers er pastelfarver altid et hit om sommeren 🙂

Cendie

Uuhh det har været mange gange nu, men scrub med olie, solcreme (osse til håret)og forbliv hydreret, indeni som udenpå. Gerne med lidt citron i vandet så eletrolytterne osse plejes. Go all in på det lækre frugt og grønt udvalg i stærke farver som faktisk smager af noget lige nu. Skift sengetøj ofte – hver uge i den varmeste tid og få mørklægningsgardin i soveværelset. Så er du ihvertfald all set for restitution natten igennem. Jeg sover med masker til hår, ansigt og fødder – et håndklæde over puden og zzzzzzzz. Gratis forskønnelsestid.

Stine Emilie

Mit bedste beauty-tip må blive massage i ansigtet, bare stille og roligt, det sætter gang i blodomløbet og gør at man ser mere frisk ud og efterfulgt af blush, det kan altid redde et træt ansigt. 😉

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *