Sponsoreret indlæg
I forlængelse af indlægget om sommerklare ben i sidste uge, giver det god mening at skrive lidt om de forskellige ting, du kan gøre for at hjælpe bikinibevidstheden på vej. Udtrykket bikinibevidsthed er inspireret af den forgangne uges debat om ”bikinikroppen”, der har været lidt mere heftig, end den plejer at være. Det kommer altid bag på mig, når andre føler trang til at kommentere negativt på et andet menneskes krop eller udseende. Så se dog den anden vej, hvis det er så skrækkeligt at se på!
Min krop er strandklar året rundt… og det på trods af skummemælksfarvet hud, bingovinger, strækmærker og kejsersnitsdelle… Og helt ærlig, hvis jeg kan acceptere synet af alt det i spejlet, så klarer du det nok også.
Til hverdag og fest
Lune sommeraftner og nætter kalder næsten på noget koldt i et pænt glas… I hvert fald får jeg en vanvittig udlængsel om sommeren. En af grundene er naturligvis, at jeg virkelig ikke bryder mig om at opholde mig i solen, med mindre det foregår i vandet, og det er altså ikke til at hoppe rundt i havet, når man nu har et arbejde, der skal passes. Derfor er aftnerne min ven, det er om aftenen, jeg møder mine skønne venner, pakker lidt lækkert mad og drikke i en kurv og tager grillen under armen, så min dejlige familie kan hygge sig ude med parkour, løbehjul, skateboard, træning eller bold i parken, ved vandet eller nede i gården.
Sommerklar med lidt snyd
Selvom jeg har det glimrende med min krop, så vil jeg naturligvis gerne være velplejet, fordi det øger velværet og selvværdet betragteligt. Derfor er jeg heller ikke bleg for at gøre brug af lidt snyd. Der er nemlig nogle produkter, som gør det lidt lettere at få en bikiniklar bevidsthed.
- Braun Silk-épil 9 SkinSpa 9-961e: Det lille multifunktionelle apparat gør det betydeligt lettere at holde stængerne glatte og hårfri, hvilket passer mig glimrende. Hårene kan være ret korte, når du epilerer faktisk helt ned til 0,5 millimeter, de mange pincetter i epilatoren kan fange hårene alligevel. Det betyder, at du ikke behøver at gå rundt med lange irriterende hår på benene ret længe ad gangen.
- En god olie: Det er ikke ret længe siden, jeg faldt pladask for en kropsolie, som jeg har været ret god til at bruge i et par måneder nu. Benene ser bare lidt lækrere ud, hvis de ikke er så tørre, at de nærmest støver… Hvis du er til glitter, er der efterhånden mange varianter med varierende mængde glitter eller perlemor.
- Selvbruner: Hvis du synes, at du mangler kulør, så er selvbruner en rigtig god løsning, fordi du først og fremmest skåner dig selv for solskader. Det bedste resultat opnår du ved at påføre selvbruneren dagen efter epileringen, da resultatet ellers kan blive lidt prikket.
- Velplejede fødder: En god creme med masser af carbamid og en skuresvamp giver fine fødder i løbet af kort tid. En smuk neglelak til tæerne er også en god og nem løsning på vejen mod velplejede fødder.
- Accept: Selvfølgelig kan du gøre meget med en pæn garderobe, der fremhæver dine bedste træk. Hemmeligheden bag en bikiniklar krop er at blæse på, hvad andre tænker. Hvad enten du er bekymret for eksem, fregner, åreknuder, ar (også dem du selv har pådraget dig), bumser eller sår.
Vind Braun Silk-épil 9 SkinSpa 9-961e
Den nyeste epilator Braun Silk-épil 9 SkinSpa 9-961e kan blive din, hvis du i kommentarfeltet herunder skriver dit bedste sommer beautytip. En heldig læser kan nemlig vinde den model, jeg testede og skrev om sidste fredag. Det er et meget praktisk lille apparat med godt og velovervejet tilbehør, der både letter epileringen og mindsker risikoen for indgroede hår.
Vinderen bliver trukket i løbet af aftenen den 28. juni.
Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Braun
Mit bedste tip må altså være nogle gange at droppe male uppen – både kvinder og mænd bliver så meget smukkere om sommeren – om man bliver solbrun eller bare får fregner som mig – slip det fri og få vind og håret og så et stort smil <3
Mix Nivea…den klassiske blå…med body oil. 1-2 gang og den tørre hud på underbenene er pist væk
Når solen bager, så sveder jeg ca. 100 l. sved i timen! Så derfor er jeg ikke så god til makeup når jeg solbader eller når jeg slænger mig i poolen og viser vandtricks, der kan få enhver mascara til at løbe. Men derfor vil jeg nu gerne se godt ud alligevel. Specielt som single 😉 Derfor sørger jeg for at bryn og vipper er farvet. Når man er lyshåret som mig, giver det bare et flot udtryk. Og når min kulør er god (jeg er meget bleg) så topper jeg gerne med en lækker vandfast matte liquid lipstick i en naturlig farve. De fåes billigt i flere mærker. Jeg køber mine på beautybay.com. Og når jeg siger vandfast, så er det virkelig ekstremt så vandfaste de er 😱 Man kan sagtens putte solfaktor ovenpå den. Den bliver hvor den skal.
Så føler jeg mig så pæn som muligt i min bikini 😊
Når jeg ved at jeg skal på stranden, så sørger jeg for at ha taget selvbruner på dagen inden og farvet mine bryn og vipper. Så slipper jeg for make uppen og kan nøjes med en masse solcreme (med høj faktor).
Jeg har altså et helt batteri af tips, og det handler om fødder, ben og garn…
Fødder: Babyfoots exfolierende fodposer til lækre, bløde og glatte fødder er et must hvert forår samt en god hjemmegjort pedicure og efterflg. lakering. SELVFØLGELIG smøre både ben, arme og fødder godt med lækre cremer sommeren igennem, det giver den flotteste glød og et velplejet udseende. Alternativt noget m glimmer i til Sct Hans festen.
Ben : Selvbruner har bare aldrig fungeret for mig, men i år har jeg fundet løsningen på jævne sommerbrune ben selv med en synlig lille åreknudetegning :
BB creme til benene !!
jeg bruger Caudalies ‘Divine legs’.
Cremen opfører sig som en foundation – bare til ben, og hvis du tænker en tyk kage af makeup, er det slet ikke sådan. Det er bare en tynd creme, som man fordeler og smører godt ind, og den farver huden på benet mere jævn, ensartet og let sommerbrun uden at smitte af eller kunne spottes.
Altid forudgået af en god skrub først, og en superfed creme på – som minimum – fremspringende steder såsom knyst osv. Cremen er til at arbejde med hele tiden; dvs har man fået lavet en ’streg’,kan man stadig arbejde den væk langt senere på dagen.
Ingen afsmitning overhovedet.
Biotherm har også lavet et BB produkt, der bl.a. fåes i Magasin.
Garn tip: drop føntørringen det meste af sommeren – det er det mest effektive middel for mig, til at have et flot og sundt garn om efteråret. Min frisør bemærker det, og det skyldes ene og alene lufttørring sommeren over. ER altså noget mere skånsomt….og fylde får man lynhurtigt af en gang hårpudder og lidt samlende voks i spidserne.
God sommer ! Braun silk epil 9-961e,epilator bliver skyrost på Insta, har jeg set ✌️
Tænk at kunne fixe pænestængerresultatet i en superkort og ukompliceret proces..jeg er da ikke specielt vild med den yderst usexede skaber, og hvor ville det bare være luksuriøst at kunne mærke effektiviteten og nyde fornemmelsen af lækre glatte stænger i laaang tid ❤️
TØRBØRSTNING med en børste med kobbertråde! Det giver (for mig) mindre væskeophobning, mindre cellulite, mindsker div knopper og indgroede hår, giver huden glød og gør huden blød når det kombineres med god pleje.
Derudover: masser af væske. Både for skønheden men også for helbredet. Ser alt for mange dehydrerede mennesker på jobbet som sygeplejerske 🙁
Kan læse på flere af de andre kommentarer at kokosolie er et hit hos flere – også her!! Om sommeren bader jeg oftere, nogle gange flere gange om dagen og har derfor min økologiske kokosolie (som efterhånden kan fåes ret billigt, heldigvis!) stående overalt hvor der er vand: en i bruseren og ellers ved alle vandhaner i hytten + i køkkenet til madlavning.
Jeg bruger den efter håndsæbe når hænderne er vasket, kommer den i morgen smoothie, børster tænderne den, smører neglebånd, kommer den i hårspidserne ofte, bruger den som make – up fjerner hvor den er overraskende effektiv, som
Barbergel og aftershave osv osv. Men bedst af alt og et tip sommer givet videre til alle veninderne så orker jeg ikke at smøre kroppen ind i body lotion eller olie når bruseren er slukket, smører derfor kroppen ind i kokosolie under bruseren (nogle gange blandet med kaffegrums), når man træder ud af badet duppes huden tør og vupti – huden er gennemfugtet, skinner let og dufter dejligt af sommer og palmer (hvis man er til den duft, ellers fåes den duftfri). Det er fantastisk effektivt, billigt og nemt 🙂
At bruge en rigtig god solcreme med høj og bred beskyttelse, det er seriøst det vigtigste for min skumfidus-blege hud. Og derudover har jeg også endelig fattet det fantastiske ved at bruge en bodyscrub – hallelujah! Din hud bliver så skøn og blød uanset hvor tør den er!
Exfolier dine ben ca 1-2 gange om ugen når du er i bad med kaffegrums. Det giver simpelthen så lækre ben. Har du ikke kaffegrums så brug en handske, svamp, creme eller hvad du ellers har. Det giver bare så flotte, bløde og lækre sommerben. Og hvis man har enormt tørre ben som mig og almindelig lotion og cremer ikke fugter nok, så er kaffegrums bare så mega godt
Bodyscrub efterfulgt af en god bodylotion, og en masse vand indenbords, så man er fugtet både udefra og indefra.