I flere måneder har der ligget en ualmindelig smuk øjenskygge nede i min skuffe… Det er den smukkeste mørkelilla nuance med både perlemor og glitter. Lilla er bare en af de farver jeg bliver draget af, og selvom det ikke længere er alle nuancer, jeg kan tåle, så prøver jeg mig stadig frem, for det er altså en fin farve!
Efter Katja havde udtrykt skuffelse over Nilens Jord Eye Shadow på Instagram, fandt jeg dem frem igen. Hun mente bestemt, at de burde være cremede, men det kan hun ikke bebrejde Nilens Jord, da øjenskyggerne jo er ment som en erstatning for mineralskyggerne… Og det job gør de altså glimrende!
For at blive helt fortrolig med dem har jeg ikke brugt andet i denne uge, og jeg må altså sige, at jeg har lidt svært ved at forstå problemet, derfor vil jeg lige minde om, at det ALTID er en god idé at prøve produktet, inden du køber, og så er det vigtigt at du husker at læse bagpå, så du kan bruge produktet, som det er tiltænkt.
Viol, lavendel og blomme
Det særprægede navn stammer naturligvis fra de forskellige nuancer. Desværre stod det ned i stænger, da jeg endelig kom hjem for at tage billede, så det er overordentligt svært at skelne nuanceforskellene på billedet.
- Hud: Først lagde jeg Sisley Instant Perfect i hele ansigtet med fokus på T-Zonen. Derefter lagde jeg Rimmel London Highlighter 003 Soho Glow på kindben, amorbue og under øjenbrynet og ovenpå duppede jeg GOSH #Foundation Drops på med en svamp.
- Kinder: På kinderne og i hårgrænsen i panden lagde jeg Sephora Sun Disk (Sephora), som er en kæmpe bronzer og blush i en.
- Bryn: Eylure er endelig kommet til Danmark, i årevis har jeg købt vipperne i udlandet, men nu kan du finde dem i Matas. Brynprodukterne er nye for mig, men jeg er ret glad for den lyse Eylure Brow Pencil No30 Blonde, fordi de meget forskellige udtryk, de forskellige nuancer giver, er sjove at eksperimentere med.
- Øjne: I globelinjen og inderst i øjenkrogen lagde jeg den cremefarvede Nilens Jord Eye Shadow i farven 147. Derefter duppede jeg Shiseido Shimmering Cream Eye Color i farven VI226 Lavande som base på hele den bevægelige del af øjenlåget. Vippekanten markerede jeg hele vejen rundt om med Nilens Jord Eyeliner i No. 168 Lavender. Hvorefter den sart lyserøde Nilens Jord Eye Shadow 142 blev lagt i øjenkrogen, og Origins Peeper Pleaser Powder Eye Shadow i farven 13 Violet Plum blev brugt som skygge i globelinjen, hvor den blev trukket ind mod øjenkrogen og lidt op. For at det ikke skulle blive alt for mat, tilføjede jeg den føromtalte Urban Decay Eyeshadow Ether med en fugtet pensel midt på øjenlåget.
- Vipper: Mascaraen har jeg desværre glemt på billedet, men det er Nilens Jord Extension Mascara. Den har en ret spinkel børste og så er den lidt tør i konsistensen. Det er et stort plus, hvis du vil opbygge både volumen og længde.
- Læber: Da jeg havde lagt Rimmel London Lasting Finish By Kate Lipstick 35, så det helt skævt ud, fordi nuancen bare blev for bubblegum pink, derfor lagde jeg Rimmel London Oh My Gloss! 330 Snog, så nuancen fik et varmere skær og dermed passede bedre til kinderne.
Der bliver lanceret så mange flotte øjenskyggepaletter i øjeblikket, og det er et sandt slaraffenland at have mulighed for at teste dem. Er der nogle paletter du har opdaget eller forelsket dig i for nylig?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Du er altså bare helt vildt god til at kombinere farver og lægge øjenskygge 😀
Har du ikke lyst til at lave en video, hvor du viser lidt mere af teknikken bag at lægge øjenmakeuppen?
Hvad synes du om den foundation du brugte til dette look (Gosh foundation drops)?
Hej Ann
Jeg kan rigtig godt lide den, desværre er den nok lige lidt for mørk til, at jeg kan bruge den hele vinteren. Men indtil den bliver det, vil jeg bruge den. Dækkeevnen er god, den holder længe (på mig) og ligger bare virkelig pænt på huden.
Kh. Helene