Lige i dag er jeg godt nok glad for, at jeg for nogle uger siden tog billeder af min makeup i ugens løb. Det plejer jeg slet ikke at gøre, men det redder mig nu, hvor jeg har været ude hele dagen. Og nu er landet her hjemme drivende våd efter et ordentligt regnskyl.
I går var jeg jo i skønne Randers, og det endte med at jeg løb fra House of Stars ned til stationen med alt mit habengut på slæb, bare for at se dørene på toget lukke…
Derfor stod en tidlig morgen ikke ligefrem øverst på listen over ting, jeg havde lyst til. For jeg skulle nemlig hente kød og købe ind, inden jeg skulle til en fantastisk frokost hos mine dejlige veninder.
Klippede vinger
Det er ikke så tit jeg lægger flydende eyeliner, men jeg har efterhånden en del der skal testes og derfor er det jo oplagt at komme i gang… Når jeg ikke bruger flydende eyeliner så tit, så er det simpelthen fordi, jeg ikke altid kan tåle dem, så begynder mine øjne at løbe i vand og så stikker det helt af. Det er også på grund af de løbende øjne, at jeg undlader vingen. Det er virkelig fint, lige indtil eyelineren er opløst og sidder i en kæmpe klat i globelinjen, æv!
Til Golden Garden looket har jeg brugt to farver jeg ellers ikke kombinerer… mest fordi jeg virkelig sjældent bruger brun. Her virkede det bare naturligt at vælge den mørkebrune, og sådan blev det.
- Hud: Først fordelte jeg et tyndt lag Maybelline Dream Smooth Primer i hele ansigtet, derefter tonede jeg MAC Mineralize Concealer ud i inderste øjenkrog, ved næsefløjene og på amorbuen. Ovenpå duppede jeg Benefit Big Easy Multi Balancing Complexion Perfector SPF 35 PA+++(Sephora), som bliver helt pudderagtig, når den tørrer.
- Kinder: Først lagde jeg Make Up For Ever Pro> Bronze Fusion (Sephora) i hårgrænsen, på tværs i panden, ned langs næsen, lidt på hagen og på kindbenene. På kinderne lagde jeg MeMeMe Cosmetics Cheek & Lip Tint i farven Coral Blossom.
- Bryn: Mine bryn trænger voldsomt til at blive rettet og farvet. Indtil jeg får tid til det, er jeg stor fan af Anastasia Beverly Hills Dipbrow Pomade i farven Medium Brown.
- Øjne: Først lagde jeg Elizabeth Arden Beautiful Color Precision Glide Eye Liner i farven Sapphire 04 på undersiden af øverste vippekant. Desværre var La Biosthetique Belavance Silky Eyes Soft and Lasting Cream Shadow i farven Golden Garden røget ned i en forkert taske, så jeg havde glemt alt om den fine olivengrønne øjenskygge, derfor blev den straks lagt på hele øjenlåget. Derefter lagde jeg den mørkeste brune skygge fra NYX The Natural Shadow Palette i farven TNS01 i yderste øjenkrog og tonede op og ind i globelinjen.
Under øjet lagde jeg først NYX Jumbo Eye Pencil i farven 604 Milk, ovenpå stregen lagde jeg farven Fresh Green fra The Body Shop Shimmer Cubes Palette i farven 32 Pink, som jeg også brugte i inderste øjenkrog. Langs øverste vippekant lagde jeg La Biosthetique Belavance Smart Liner Long Lasting Liquid Eyeliner. - Vipper: Her er det flere lag af Lancôme Grandiôse Lancôme Grandiôse Wide-angle Fan Effect Mascara.
- Briller: Mit brillestel er fra Etnia Barcelona og modellen hedder Mantova i farven hedder Fuchsia Pink Havana (Fuhv).
- Læber: Når læbestiften virkelig skal holde, bruger jeg Rimmel Provocalips, her er det farven 500 Kiss Me You Fool, da farven var tør duppede jeg lidt af øjenskyggen Poppy Pink fra The Body Shop Shimmer Cubes Palette i farven 32 Pink på midten af læberne. Derefter tog jeg den tilhørende gloss på.
Det er et rimelig roligt look, som bliver peppet lidt op af de røde læber. I House of Stars faldt jeg for en ny type gloss… det fik mig til at tænke på, hvilke farver du foretrækker til læberne?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Årh , hvor kan jeg købe NYX ? 🙂
Hej Beatrice
Hvis du følger linket, kommer du til shoppen :-*
Kh. Helene
Dejligt at lørdagslooket er tilbage!!
Tak Gitte :-*
Wauw! Du ser fantastisk ud!
Mange tak Lise <3
Hvor er det bare et flot cherry-on-top du har lavet på læberne med shimmeren fra the body shop!
Hej Else
Tak for det, jeg er også selv blevet ret vild med den kombination <3
Kh. Helene
Iøjeblikket er jeg tosset med Red Dahlia fra Burts Bees. Jeg købte den som blød crayon i USA og den fungere som læbestift og gloss med et lag klar Rimmel ovenpå. Ellers sværger jeg til MAC “Private Party” 🙂
hvor køber dy mememe produkter fra? jeg har prøvet at bestille men kan ikke vælge danmark som leveringsadresse
Hej Mosse
Jeg har bestilt fra sitet, men jeg kan godt se at der ikke står DK. Jeg venter på svar fra deres kundeservice.
Kh. Helene