Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 9. december

09.12.14
Julie P. Hydrating Face Mask
Julie P. Hydrating Face Mask
Julie P. Hydrating Face Mask selfie

Den læser, som vinder dagens præmie er vildt heldig. Så er det sagt… Den gave som i dag er fisket op af gaveposens dyb er mere relevant end nogensinde, i hvert fald for mig. Faktisk burde jeg virkelig læse lidt mere med på bloggen… eller måske bare følge nogle af de mange tips og anbefalinger, jeg selv skriver dagligt… Det eneste, jeg kan gøre, er at håbe, at du er bedre til at følge mine råd, end jeg selv er, for jeg må nok indrømme, at min hud ville have det så meget bedre, hvis jeg bare fulgte en brøkdel af de mange tips, jeg efterhånden har skrevet.

En håndsrækning
Når man nu er sådan et fjols som mig, så er det altså rart, at der er produkter, som på ganske kort tid kan rette op på forsømmelser, og de prøvelser min hud dagligt er udsat for. Sådan et produkt er Julie P Copenhagen Rejuvenating Face Mask… Jeg har rost masken til skyerne før, og det er stadig en af mine favoritter… Der bor en fast i mit køleskab, og den bruger jeg, så mange gange jeg kan, inden den bliver træt efter cirka tolv gange. Det bedste ved den er næsten, at jeg ikke kan foretage mig alt mulig andet i mens. Derfor er jeg tvangsindlagt til at slappe af, og når nu man også er særlig udfordret på det punkt, så er sådan 20-45 minutter på langs lidt af en gave.

Undersåtter
Fødderne trænger næsten altid til en kærlig behandling eller i hvert fald en creme. Og jeg har fundet en god løsning… Sædvanligvis smører jeg kun fødderne ind om natten og skrubber dem lidt i badet. For jeg bryder mig virkelig ikke om at have fedtede fødder. Det har søde Julie P sandelig også tænkt på.
Som jeg vist har nævnt før, så er sokker eller strømper ikke ligefrem min favorit beklædning… Derfor var jeg ikke vild med tanken om Julie P Copenhagen Mikrofibersokker med indvendig gel, som mest af alt ligner et par vamsede sokker. I septembers favoritter har jeg skrevet om dem… desværre er indlægget ikke helt færdigt, og derfor kan jeg ikke linke… det jeg derimod kan er at sige: Halleluja! Tørre fødder er fortid!

Skal du have chancen?
Præmien som jeg selv ville være ked af at undvære er altså en Julie P Copenhagen Rejuvenating Face Mask og et par Mikrofibersokker med indvendig gel… Du slipper for at kigge på mine fødder også 😛
Sokkerne er selvfølgelig lidt lettere at få brugt, fordi du kan tage dem på, mens du ser film eller vasker op. Masken skylder du dig selv at give dig tid til. Det er et skud energi til huden men mindst lige så meget til sjælen. Du deltager i konkurrencen, når du i din kommentar herunder indlægget skriver, hvad du gør, for at rette op på huden, når det først er gået galt. Husk at læse reglerne, så du er sikker på at din kommentar gælder som et lod i konkurrencen!

Vinderen
Som jeg kort nævnte på facebook tidligere på aftenen, behøvede jeg virkelig søvn i går, så jeg lod indlæg, blog og konkurrence passe sig selv. Derfor kommer indlægget igen på sent… Men hey, jeg bliver jo nødt til at tænke på mig selv. Derfor har jeg besluttet at vinderen af gårsdagens konkurrence er den person, som har kommenteret umiddelbart før klokken 11:22 i dag. Det var det tidspunkt, indlægget blev udgivet i går og derfor burde være lukket i dag, men det var også det tidspunkt jeg slog øjnene op tidligere i dag. Nu har jeg en ting med tal, og derfor lægger jeg ofte mærke til den slags. Vinderen af det smukke julelook fra L’Oréal er: Line (9. december 2014 kl. 11:20)

  • Skal min make-up være belt perfect er det først og fremmest vigtigt, at min hud er ren. Efter en god omgang rens, efterfølger jeg med mit “holy grail”-produkt; nemlig pudderdåsernes egen T-zone peeling ( som gerne må ligge under træet i år 😉 ) Jeg går efter en hel naturlig hud med let markerede kindben og vilde bryn, der blot har fået lidt klar bryngel. Øjnene må gerne ligne 90’ernes Kate Moss-øjne og holdes i et heroin-chic-look med en lille smokey eye. Læberne vil jeg holde i en naturlig nude med en lille smule rosa, og så skal der ellers godt med highlighter på amorbuen, næseryg og kindben. Sådan er mit ideelle look for den perfekte jul!

Stort tillykke Line, jeg kontakter dig snarest…

Lyder Julie P’s produkter, som en oplagt gaveidé til en du holder af? Så kan du købe en del af produkterne online hos Complete Me.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
222 kommentarer
Inez

Jeg booker en facial treat og prøver at følge trop med mere fast rutine.

Pernille Aaby Larsen

Jeg sørger for give huden ro med milde produkter og minimal makeup 🙂

Iben

Når først det er gået galt, så bruger jeg mild peeling to gange dagligt i stedet for kun om aftenen. Desuden bruger jeg en federe creme og undgår makeup. Så plejer min hud at blive fin igen.

Caroline

Sikke nogle flotte præmier. Jeg forsøger at genoprette balance inden for de områder, der typisk er synderne: for lidt søvn og for meget at lave. Dertil bruger jeg Origins drink-up maske og drikker vand. Hvis jeg er rigtig god løber jeg en tur eller læser en bog.

Sophie

Det der går galt for mig er uren hud og så er Matas Spot Stick redningen, når jeg er hjemme kommer jeg virkelig meget på! Jeg har tendens til tør hud og Nivea i dåsen redder mig hver gang 🙂

Caroline

Min hud har ikke tendens til at blive så uren, men til gengæld bliver den (især nu i vinterhalvåret) så ubehageligt tør, at jeg har brug for creme mange gange dagligt. Det betyder ingen foundation, concealer eller pudder, og det er helt ærligt ikke altid så sjovt at være helt naturlig på det område, der udjævner de irriterende småfejl, som fylder langt mere end man ellers tænker over. For at hjælpe min tørre hud, renser jeg den med kokosolie morgen og aften, og efter rensningen, smører jeg gerne et tyndt lag af selvsamme olie, inden jeg slutter af med en carbamidcreme fra Matas (den er undervurderet!). Jeg synes at det bliver bedre, og det må jo være det der tæller 🙂

Sine

Jeg venter på det går over. Måske ville masken være en mere effektiv måde at vente på.

Maiken A

Når det først er gået galt…
Hvis vi taler om ansigtet så husker jeg at bruge den fede ansigstcreme til natten.
Hvis det er hænderne bliver der brugt negleolie og en fed creme til natten og medium creme mange gange om dagen
Hvis det er fødder så prøver jeg at give mig selv tid til et fodbad og en gang creme med mine gode tyske produkter fra Gehwol.
Men generelt er det meget mine fødder og især hænder der er problemer med. Og hænderne har jeg svært ved at rette op på selvom der bliver brugt godt med fed creme m.m.

rikke offersøy

Fugt, fugt og fugt! Det er altså vejen frem

Pia Rotbøl

Jeg sørger for at give den rigeligt med fugt i form af en fed ansigtscreme og kokosolie efter badet, og så bruger jeg ansigtsscrub mindst to gange om ugen

Din kommentar