Som nævnt i går skal jeg til julefrokost i dag… Det bliver helt sikkert sent! Og det bliver helt sikkert sjovt! Vi har kendt hinanden i mange år. Det er dem, der er her, når livet slår hårdt og det hele er uoverskueligt, det er dem, som aer på håret eller sparker mig i måsen, når det er tiltrængt, og det er dem, der griner både af mig og med mig, dem som står klar med både lommetørklæder og skuldre, når jeg får ondt af mig selv. Og så er det dem, jeg bare ser ALT for sjældent. Det er mine veninder!
Benefit Sugarglam Fairies
Hvert år lancerer Benefit de fineste gaveæsker. Og jeg har fået lov til at udlodde to, som slet ikke er til salg i Danmark. Egentlig skulle jeg trække to vindere, men jeg har i stedet besluttet mig for, at vi i dag skal hylde vores veninder. Og derfor går de to gaveæsker til en heldig læser og hendes veninde.
Gaveæsken Benefit Sugarglam Fairies består af:
- They’re Real! Mascara: En bestseller som både giver længde og volumen.
- The POREfessional: En effektiv primer især velegnet til T-zonen.
- Hoola: Den bronzer jeg selv har brugt længst.
- Benetint(4ml): Den legendariske lip- and cheek stain i en smuk rød farve.
Der er altså både noget til øjnene, læberne og huden. Det er et virkelig fint kit og mange af produkterne er stort set uundværlige i den daglige makeup.
Sister from another mister
Okay… jeg indrømmer, det er lidt sent, men jeg sad lige og legede med en oversættelse af titlen… Det var ikke kønt. Nå… men altså det, jeg ville frem til, er, at det i dag skal handle om veninder, ja eller søstre, sjælesøskende, eller hvad du vælger at kalde dem. Dem der står ved din side, uanset om du er en drage eller en engel, og dem som bemærker forskellen… En egentlig nominering er måske lidt fjollet, og så alligevel ikke. Hvornår fortalte du sidst din veninde, at hun betyder noget helt særligt for dig?
Den er også til dig…
Hvis du har lyst til at glæde din veninde og ikke mindst dig selv med noget nyt og virkelig skøn makeup fra Benefit, så skal du skrive, hvorfor du værdsætter din venindes venskab … Og husk endelig at få hende til at læse med!
I en konkurrence for noget tid siden, var der en, som skrev den mest rørende venindehistorie. Det gjorde mig så glad, og det mindede mig om, hvor vigtige mine veninder er for mig!
OPRÅB!
Husk at læse reglerne, så du er sikker på at dit lod i konkurrencen er med, når jeg trækker vinderen 😀
Du kan altså roligt se bort fra denne kommentar, hvis du kan se din kommentar under det indlæg, hvor du skrev den 😉
Vinderen af BioEffect
Kommentarfeltet under BioEffect konkurrencen bliver lukket lige før midnat i dag… Så fandt jeg vinderen fra den 5. december… Nummeret er fundet ved at regne ud, hvor mange gange jeg har hørt min gamle playlist i WiMP fra start til slut ganget med det antal sange der ligger der. Der er 89 sange og sangene er hørt minimum 3 gange hver. Derfor er vinderen fra dem 5. december nr. 267. Det betyder at Noah (6. december 2014 kl. 11:28):
- Jeg glæder mig allermest til at give de hjemløse noget strik, der kan varme dem over vinteren. En veninde og hendes mor, strikker hele sommeren og efteråret, så der er nok til dem på herberget. Det er en hyggeligt og en god gerning. Det giver smil på læben hos dem, som intet har og det giver en humør til at gøre noget for andre 🙂 Det er en ren foræring og vi bliver altid modtaget med åbne arme, en historie og et godt grin 🙂
Stort tillykke til Noah både med gaveæsken fra BioEffect og med det forestående besøg på herberget, tak fordi I gør det! Du bliver kontaktet af mig snarest.
Min veninde Annette, som altid er der!
Jeg har få, men gode veninder <3 En god veninde som jeg synes fortjener lidt godt er Christina. Hun er altid dårlig til at rose sig selv og se de positive ting ved sig selv. Derfor fortjener hun en lækker forkælelses gave. Hun er så sød og rart et menneske <3
sjovt at denne konkurrence der hylder veninder lige netop er i dag. Jeg får alt for sjældent fortalt min veninde Katja Petersen hvor meget hun betyder. Det gjorde jeg i dag. Da min moster døde i et tragisk uheld sidste fredag, stod hun der med det samme. Hun har skrevet til mig hver dag den sidste og spurgt hvordan jeg havde det, så jeg aldrig var i tvivl om at hun var der. I dag har der så været begravelse, og hun har det svært ved begravelser efter at hun for nogle år siden satte sin far i jorden. Alligevel kunne jeg ikke overskue denne dag og måtte i torsdags foretage det opkald hvor jeg spurgte om hun ikke nok ville tage med. Hun smed alt hvad hun havde i hænderne og tog med mig i dag på trods af lang aftenvagt i går aftes og lang aftenvagt i dag. Tilbage hvorfor det er så sjovt at denne kommer lige i dag. Jeg har for 5 min siden skrevet på hendes væg og sagt tak og hvad det betyder for mig. Lige efter så jeg denne konkurrence og var ikke i tvivl om at jeg måtte skrive dette indlæg. Vi har gået igennem så meget og hun har været der i de sværeste tider. Hun har ikke haft det nemt, men man er ikke i tvivl om at hun ville prioritere mig lige meget hvad. Hun er det mest uselviske menneske jeg kender og jeg er så taknemmelig for at hun er min bedste veninde og ikke en andens. Hun er min familie da vi begge i forvejen ikke har så meget familie og hun er mit hjerte, vi har delt alt sammen og hun er nok den i hele verden der egentlig kender mig bedst og omvendt. Hun er fantastisk og jeg ville gå igennem ild og vand for hende. Tak Katja fordi du er der og du er min bedste veninde. Jeg kan slet ikke beskrive med ord hvad du betyder for mig. Elsker dig til stjernerne og tilbage❤️❤️❤️
Jeg værdsætter min venindes selskab fordi hun altid får mig til at grine og så fordi hun minder rigtig meget om mig selv og nok er den der forstår mig allerbedst. Det giver ikke mening at nævne navne, da hun med sikkerhed ikke læser med. Hun går op i skønhedsprodukter ligesom mig og på det punkt er vi helt forskellige
Til min veninde Sandra. Vores venskab betyder alt.
Min veninde Anne, som jeg har kendt i 10 år nu, wauw <3 Anne er netop flyttet til Kbh (hvor jeg bor) fra Aarhus og til trods for, at vi nu er i samme by, kan vi godt ringe sammen flere gange om dagen, bare lige for at sludre lidt. Anne er typen, jeg kan sige alt til: surt og sødt og altid har hun et trøstende ord eller et godt råd. Jeg føler mig meget heldig, at jeg har en sådan inspirationskilde og hjælper i mit liv!
Jeg vil gerne hylde min veninde som jeg mødte, da jeg startede på min ungdomsuddannelse for 10 år siden. Min veninde er helt speciel og en person, jeg påskønner at have i mit liv. I perioder har vi ikke haft mulighed for at se hinanden fordi vi har boet i forskellige byer. Heldigvis har vi ét af de venskaber, hvor selvom man ikke har set hinanden i lang tid, så føles det som var det i går man mødtes, når man så endelig ser hinanden igen. Så ved man, at man har en skøn veninde 🙂
Når jeg har været i udlandet i længere perioder >3 mdr. er hun typen, der skriver hver uge for at blive opdateret og kunne følge med. Når man rejser væk finder man gerne ud af hvem ens sande venner er – og hun er helt sikkert en!
Jeg sætter uendelig meget pris på min veninde Charlottes venskab. Hun er sådan en som altid altid ALTID er der – hun kan mærke på 1000 km afstand, når jeg har brug for hende og det samme kan jeg. Vi kender hinanden ud og ind – kan grine, græde og være stille sammen! Hun er det bedste jeg har
Jeg ville vælge min dejlige veninde og Laura, som jeg er så heldig at gå i klasse med. Vi er utrolig forskellige, og da vi begyndte på gymnasiet havde vi aldrig mødt hinanden før, men efter tre måneder begyndte lærerne og vores venner at spørge om ikke vi havde været veninder før gymnasiet. Nu gær jeg i 2g og har kendt hende i 1,5 år, og hun er ligeså dejlig som hun altid har været. Desværre glemmer jeg at fortælle hende hvor meget hun betyder for mig, så tak for at i skriver sådan et indlæg, der minder mig om det
Jeg ville dele præmien med min veninde Line, som jeg har kendt i 30 år – jeg sætter pris på hendes venskab, fordi vi, på trods af at vi kun ser hinanden et par gange om året, altid med det samme rammer tonen – som da vi gik i gymnasiet sammen, som da vi boede sammen i uni-tiden, som da jeg flyttede ind hos hende og hendes kæreste da min kæreste gik fra mig… Og så fortjener hun forkælelse, som den superseje mor til 4, hun er 🙂