Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 6. december

06.12.14
Benefit Sugarglam Fairies
Benefit Sugarglam Fairies
Foto: Benefit

Som nævnt i går skal jeg til julefrokost i dag… Det bliver helt sikkert sent! Og det bliver helt sikkert sjovt! Vi har kendt hinanden i mange år. Det er dem, der er her, når livet slår hårdt og det hele er uoverskueligt, det er dem, som aer på håret eller sparker mig i måsen, når det er tiltrængt, og det er dem, der griner både af mig og med mig, dem som står klar med både lommetørklæder og skuldre, når jeg får ondt af mig selv. Og så er det dem, jeg bare ser ALT for sjældent. Det er mine veninder!

Benefit Sugarglam Fairies
Hvert år lancerer Benefit de fineste gaveæsker. Og jeg har fået lov til at udlodde to, som slet ikke er til salg i Danmark. Egentlig skulle jeg trække to vindere, men jeg har i stedet besluttet mig for, at vi i dag skal hylde vores veninder. Og derfor går de to gaveæsker til en heldig læser og hendes veninde.
Gaveæsken Benefit Sugarglam Fairies består af:

  • They’re Real! Mascara: En bestseller som både giver længde og volumen.
  • The POREfessional: En effektiv primer især velegnet til T-zonen.
  • Hoola: Den bronzer jeg selv har brugt længst.
  • Benetint(4ml): Den legendariske lip- and cheek stain i en smuk rød farve.

Der er altså både noget til øjnene, læberne og huden. Det er et virkelig fint kit og mange af produkterne er stort set uundværlige i den daglige makeup.

Sister from another mister
Okay… jeg indrømmer, det er lidt sent, men jeg sad lige og legede med en oversættelse af titlen… Det var ikke kønt. Nå… men altså det, jeg ville frem til, er, at det i dag skal handle om veninder, ja eller søstre, sjælesøskende, eller hvad du vælger at kalde dem. Dem der står ved din side, uanset om du er en drage eller en engel, og dem som bemærker forskellen… En egentlig nominering er måske lidt fjollet, og så alligevel ikke. Hvornår fortalte du sidst din veninde, at hun betyder noget helt særligt for dig?

Den er også til dig…
Hvis du har lyst til at glæde din veninde og ikke mindst dig selv med noget nyt og virkelig skøn makeup fra Benefit, så skal du skrive, hvorfor du værdsætter din venindes venskab … Og husk endelig at få hende til at læse med!
I en konkurrence for noget tid siden, var der en, som skrev den mest rørende venindehistorie. Det gjorde mig så glad, og det mindede mig om, hvor vigtige mine veninder er for mig!

OPRÅB!
Husk at læse reglerne, så du er sikker på at dit lod i konkurrencen er med, når jeg trækker vinderen 😀
Du kan altså roligt se bort fra denne kommentar, hvis du kan se din kommentar under det indlæg, hvor du skrev den 😉

Vinderen af BioEffect
Kommentarfeltet under BioEffect konkurrencen bliver lukket lige før midnat i dag… Så fandt jeg vinderen fra den 5. december… Nummeret er fundet ved at regne ud, hvor mange gange jeg har hørt min gamle playlist i WiMP fra start til slut ganget med det antal sange der ligger der. Der er 89 sange og sangene er hørt minimum 3 gange hver. Derfor er vinderen fra dem 5. december nr. 267. Det betyder at Noah (6. december 2014 kl. 11:28):

  • Jeg glæder mig allermest til at give de hjemløse noget strik, der kan varme dem over vinteren. En veninde og hendes mor, strikker hele sommeren og efteråret, så der er nok til dem på herberget. Det er en hyggeligt og en god gerning. Det giver smil på læben hos dem, som intet har og det giver en humør til at gøre noget for andre 🙂 Det er en ren foræring og vi bliver altid modtaget med åbne arme, en historie og et godt grin 🙂

Stort tillykke til Noah både med gaveæsken fra BioEffect og med det forestående besøg på herberget, tak fordi I gør det! Du bliver kontaktet af mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
295 kommentarer
Caroline W

Jeg fortalte min veninde – og navnesøster – i går, hvor meget hun betyder, da vi rendte rundt med tømmermænd i en mission for at få pizza. Hun er nok den eneste, som jeg tager telefonen for selv midt om natten, den eneste jeg står ud af sengen for selv med kæmpe tømmermænd, og den jeg griner allermest sammen med!

Maria BR

Min bedsteveninde er min tvillingesøster. Hun har været der for mig altid (bogstavelig talt..) og jeg deler alt med hende. Nogle gange tror jeg næsten hun kender mig bedre end jeg selv gør!

Rose

Min sødeste veninde Sascha skal selvfølgelig også have glæde af gaven hvis jeg er så heldig og vinde! Jeg elsker hende overalt på jorden. Ligemeget hvad der sker i mit liv kan jeg altid regne med hun vil være ved min side. Jeg har kendt hende siden jeg var 6 år og er så taknemlig for det. Hun har virkelig hjulpet mig igennem alt og vi kender hinanden ing og ud! Vores venskab betyder alt.

Kirstine Vontillius

Lone som jeg lærte at kende i 2003 da vi begge arbejde som sygeplejersker på intensiv. Idag en uvurderlig veninde. En dag i 2013 (jeg sad på daværende tidspunkt i kørestol og kunne dårligt gå pga min parkinson), kom hun og sagde. “Jeg betaler turen, du opholdet, og så tager jeg dig med til Thailand i 12 dage, for nu skal du ud og have noget sol og varme og opleve noget”. Så rejste vi til Thailand, og Lone kørte mig enten rundt i min kørestol eller på scooter. (Hun er harley pige herhjemme). Fantastisk ferie, som jeg til evig tid er hende dybt taknemlig for. Hun fortjener sættet ❤️

Din kommentar