Pudderdåsernes julekalender 2014: 1. søndag i advent

30.11.14
julekalender 2014 nov30
julekalender 2014 nov30
Foto: African Botanics

Når en julekalender skal skydes i gang, så skal det gøres med manér, og det bliver vores naturligvis også denne fine første søndag i advent!
I gaveposen denne søndag gemmer sig nogle af mine favoritter: African Botanics Firming Botanical Body Balm og Firming Botanical Body Oil. Begge har fulgt mig ret længe efterhånden, balmen har jeg skrevet om i Månedens favoritter: Maj 2014. Og det er stadig en af de cremer, som jeg bruger til forkælelse. Det er naturligvis, fordi der er få andre cremer, der kan hamle op med effekten af African Botanics Firming Botanical Body Balm, men både duft og følelsen er vidunderlig! Olien ligger fast i min ”badetaske”, og jeg elsker at bruge den efter mine svømmeture i bølgen blå.

African Botanics Firming Botanical Body Balm
Den rige creme eller balm indeholder masser af lækre ingredienser, selvfølgelig er der marulaolie i, men sheasmør, jojobaolie og hybenkerneolie støtter op om balmens nærende formel. Det er især sheasmør, som giver balmen de mange pluspoint i min bog. Det er en ingrediens, som jeg gerne roser til skyerne og tilbage igen… For mig er det rigeligt at bruge den et par gange om ugen. Den er lækker og rig uden at fedte og så forbliver huden silkeblød.

African Botanics Firming Botanical Body Oil
Som nævnt ligger denne olie fast i min taske sammen med badedragt, klipklapper og håndklæder og så videre… Det gør den fordi, når jeg har svømmet, badet og været i sauna, orker jeg ikke langsommelig indsmøring af et produkt, som fedter. Egentlig er jeg ret ligeglad med andre egenskaber lige i det øjeblik, og derfor er det for mig blot en bonus, at huden efter noget tid bliver markant mere elastisk og får mere glød. Olien er også skøn i håret.

Vil du vinde?
Hvis du vil deltage i konkurrencen om et sæt bestående af: African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil, skal du i kommentarfeltet under dette indlæg skrive, hvilke produkter der gør en stor forskel for dig i hverdagen. Husk at læse reglerne, kun hvis du følger dem, er du sikret en chance for at vinde.

African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil finder du i Magasin og online hos Pure Elements, hvor de koster henholdsvis 262,50 kroner og 675 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
450 kommentarer
Camilla

Jeg har ofte meget tør hud, særligt her i vinterhalvåret, så der er Kiehl’s produkter altså bare et must, særligt elsker jeg deres Ultra Facial Cream, men bruger også deres bodylotion og læbepomade 🙂

Marie Pedersen

Origins, a perfect World ansigtscreme med SPF 25 er genial til min hud. Hele året.

Camilla Nyegaard

Jeg er meget glad for Murad’s produkter, samt dermalogica

Stine Emilies

Det er måske lidt kedeligt, men det må helt klart være Bioderma, for dælen da. Det er jo et flydende mirakel og jeg er besat:o)

Susanne Majgaard

Jeg kan ikke leve uden Decubal Lips & Dry Spots Balm fra apoteket. Den redder mig hver gang – især i den her tid hvor chill-faktor sandblæser mine læber.

Cicilia

Selvom jeg er begyndt at foretrække parfumefri produkter og mineralmakeup, så kan jeg ikke finde nogen god erstatning for den blå Nivea creme. Min hud er naturligt tør og kan snart ikke få fugt nok, så jo federe jo bedre. Til at fjerne det værste “shine” bruger jeg Bobby Brown – Sheer Finish Pressed Powder. Niveacremen og den gennemsigtige pudder kan jeg på ingen måde undvære!

Lone

Moroccan hammam,olie og masker plus sunpati,olie til ansigtet.

Nanski

Lykke til vintertør hud – og lad mig understrege, det virker IKKE om sommeren, så vil din hud drukne i fedt.
Jeg varmer lidt granatæbleolie op mellem hænderne og trykker det på huden i ansigtet. Bagefter gør jeg det samme med Skin Food fra Weleda. Begge dele er prisvenlige produkter og fungerer rigtig fint til en kombineret hud som min, der dog har tendens til den tørre side om vinteren.

Trine T

Det er helt klart batistes tørshampoo til brunt hår, som gør en stor forskel i min hverdag. Jeg lider desværre af fedtet hår, men den frisker det op uden, at det ligger som et tungt lag i hovedbunden. Derudover er det en bonus, at den fås til brunt hår, så mit hår ikke får hvidt skær eller bliver væsentlige lysere end det er 🙂

Tonje

Jeg elsker deres danske blog,finner ingen tilsvarende i Norge..
Må-ha produktene mine er Eucerin Halayron filler dag-og nattkrem. Får fantastisk hud av den, og kanskje også mindre synlige rynker? Shisheido sheer and perfect er den perfekte foundation- den redder enhver dårlig huddag. Med litt kremblush fra &OtherStories i fargen True Bias Fuschia, så er jeg klar for dagen!

Din kommentar