Når en julekalender skal skydes i gang, så skal det gøres med manér, og det bliver vores naturligvis også denne fine første søndag i advent!
I gaveposen denne søndag gemmer sig nogle af mine favoritter: African Botanics Firming Botanical Body Balm og Firming Botanical Body Oil. Begge har fulgt mig ret længe efterhånden, balmen har jeg skrevet om i Månedens favoritter: Maj 2014. Og det er stadig en af de cremer, som jeg bruger til forkælelse. Det er naturligvis, fordi der er få andre cremer, der kan hamle op med effekten af African Botanics Firming Botanical Body Balm, men både duft og følelsen er vidunderlig! Olien ligger fast i min ”badetaske”, og jeg elsker at bruge den efter mine svømmeture i bølgen blå.
African Botanics Firming Botanical Body Balm
Den rige creme eller balm indeholder masser af lækre ingredienser, selvfølgelig er der marulaolie i, men sheasmør, jojobaolie og hybenkerneolie støtter op om balmens nærende formel. Det er især sheasmør, som giver balmen de mange pluspoint i min bog. Det er en ingrediens, som jeg gerne roser til skyerne og tilbage igen… For mig er det rigeligt at bruge den et par gange om ugen. Den er lækker og rig uden at fedte og så forbliver huden silkeblød.
African Botanics Firming Botanical Body Oil
Som nævnt ligger denne olie fast i min taske sammen med badedragt, klipklapper og håndklæder og så videre… Det gør den fordi, når jeg har svømmet, badet og været i sauna, orker jeg ikke langsommelig indsmøring af et produkt, som fedter. Egentlig er jeg ret ligeglad med andre egenskaber lige i det øjeblik, og derfor er det for mig blot en bonus, at huden efter noget tid bliver markant mere elastisk og får mere glød. Olien er også skøn i håret.
Vil du vinde?
Hvis du vil deltage i konkurrencen om et sæt bestående af: African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil, skal du i kommentarfeltet under dette indlæg skrive, hvilke produkter der gør en stor forskel for dig i hverdagen. Husk at læse reglerne, kun hvis du følger dem, er du sikret en chance for at vinde.
African Botanics Firming Botanical Body Balm og African Botanics Firming Botanical Body Oil finder du i Magasin og online hos Pure Elements, hvor de koster henholdsvis 262,50 kroner og 675 kroner.
Suki Foaming Cleanser – skuffer aldrig, hold op det er et skønt produkt – rens og blid exfoliering på en gang, love it!!
Biotherm Baume Corps bodylotion fuldender enhvert bad. Duften, konsistensen og virkningen er bare LÆKKER. Det er en favorit 🙂
Uden at fedte bliver jeg altså også nødt til at udpege T-zone peeling som en absolut favorit. Og så kommer vi heller ikke udenom Molecule 01 som dufter så lækket og får mig til at føle mig smuk og sexet – selv på en kold vinter dag!
Hverdagens helte er for mig Labellos klassiske læbepomade samt Eucerin soothing skin balm!
Nuxe rieve de miel læbepomade. Hver aften uden undtagelse og jeg slipper for sprukne og tørre læber
for mig er det a-dermas Exomega creme der redder min tørre hud gang på gang 🙂
Det må være min aften rutine der lige får mig helt ned i gear. Først fjernes makeup med matas’ 2 fase makeup fjerner og så får ansigtet en tur med jeres makeup fjerner (duften er på en eller anden måde dejlig afslappende og det føles fantastisk på huden). Derefter renses huden med Dermas rensegel og den sidste forkælelses er loreals skin perfection serum og the body shops sea weed ansigts creme.
Cleanance k!
T-zone er jeg blevet ret glad for 🙂
Min skønhedssøvn, og derefter biodermas rensevand! Hold da op et mirakelmiddel