MAC Tropical Taboo sommerkollektion

08.07.13
Tropical Taboo

Tropical Taboo Tropical Taboo

MACs mineralske sommerkollektion er altid en af mine årlige favoritter. Med fuld knald på både farver, meleringer og glimmer så er det svært ikke at komme i sommerhumør, og i år er ingen undtagelse. Samtidig er MACs mineralske produkter af en skøn kvalitet, og jeg har mangle yndlingsprodukter tilbage fra tidligere sommerkollektioner.

I år hedder kollektionen Tropical Taboo. Produkterne er som altid centreret omkring mineralske øjenskygger, mineralske blush, Mineralize Skinfinishes (highlightere og bronzere) og Cremesheen Glass til læberne, der er nogle cremede og virkelig skønne lipgloss.

Der er også i år repromotes de helt nye Mineralize Rich Lipstick, som jeg er blevet vild med.

Nye duo fibre pensler
Med Tropical Taboo kommer også to nye duo fibre pensler, som bliver i fast sortiment. En flad øjenskyggepensel og en blushpensel. Begge pensler, som jeg glæder mig til at prøve, men som jeg ikke har prøvet endnu.

Carribean og Cha-Cha-Cha øjenskygger
Jeg har indtil videre prøvet to Mineralize Eyeshadows fra Tropical Taboo kollektionen. Carribean er en pink/rosa med rød glimmer. Cha-Cha-Cha er en mørk blågrøn med limegrøn. De to farver i Cha-Cha-Cha er så skarpt opdelt, at det i min version var fint muligt både at bruge dem hver for sig og blandet sammen, hvor de giver en ret funky farve (min pegefinger). Det kan afhænge meget af den enkelte øjenskygge, så det er en god idé at tjekke meleringen først, hvis du har mulighed for det.

De er i det hele taget anderledes end de sidste år, hvor det har været ofte meget blandede farver i transparente versioner. Her er en meget fin pigmentering og farve på i hvert fald de to farver, jeg har prøvet, som klæder ethvert sommerlook.

Her kan du købe det
Kollektionen er lige nu online på både Magasins webshop og på MACs webshop. Den burde også være i MACs countere nu i Magasin og Salling Aalborg eller i hvert fald lige på trapperne.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Monica

Er MAC det ultimative, bedste makeup-mærke (hvis det findes …)? Mange skriver om det, nævner det og fremhæver det. Jeg har aldrig ejet noget fra MAC. Men stod længe og lurede på nogle øjenskygger derfra sidst jeg var i taxfree i lufthavnen.

Pudderdåse Katja

Sådan et findes ikke. 🙂 Men de formår tit at fange en hype omkring deres meget hyppige kollektioner, og det er nok det mest udbredte mærke blandt makeupartister. Det handler selvfølgelig om kvalitet, men i lige så høj grad også om udvalg af farver.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *