Kære Dåser <3
En af de der tryllepinde, der kan vende op og ned på ens tilværelse på et splitsekund, har lige givet mig to streger (indsæt selv enorm glæde
og tilsvarende panik)..
I den forbindelse skal jeg have kigget mine beauty-rutiner efter i sømmene, og tænker at det smarteste nok er at tjekke fora for ligesindede (don't ever do that!!). Hold da helt op, hvor er der meget man ikke må/ skal ungå/ skal bruge!! Ting som jeg ikke aner eksisterer og som jeg aldrig har taget stilling til..! Babyklister WTF!? Men inden jeg sætter mig over i et mørkt hjørne og tuder over, hvor dårlig en mor jeg bliver, må jeg hellere tjekke med nogen der faktisk har styr på deres kildekritik (de siger man skal undgå parabener, but we know better right?) : Enter Pudderdåserne.
Jeg er med på at undgå parfume i cremer osv, så alt er så småt udskiftet med Neutral eller Änglemark, skal også nok holde mig fra hårfarve, kraftige rengøringsmidler og lign. (bare ærgeligt, så må rengøringen hænge på manden de næste ni måneder), men er der andet jeg skal undgå? Jeg tænker at mine Aderma Exomega og Epitheliale A.H. er pretty safe, men hvad med Clinique Super city block og Avéne Cleanance K? Og skal hele MAC-samlingen virkelig skiftes ud med Nilens Jord? (min konto skriger allerede ved tanken).
Er der nogle produkter I kan anbefale? Hvad gjorde I selv?
Med venlig hilsen
Hende i lykkelige omstændigheder (det passer, men siger man stadig det?)
Kære gravide
Stort tillykke med din graviditet.
Jeg kan godt huske, hvordan det er at være gravid. Man bliver bombarderet med mere eller mindre velmenende råd, løftede pegefingre og forbud, og det er umuligt at gennemskue, hvilke der rent faktisk er vigtige. Jeg kan selv huske, da jeg var til et bryllup som gravid og med velbehag sad og spiste af de chokoladedyppede jordbær, og en af de andre gæster kiggede på mig, som om jeg slog mit foster ihjel, fordi… ja jeg kan ikke huske længere, hvorfor netop det skulle være farligt.
Den gode nyhed i forhold til kosmetik og hudpleje er, at så godt som intet af det, du smører udenpå dig selv kommer i nærheden af dit foster. At undgå parfume er da en god ting – for din egen skyld. Men selvom du bruger parfume, så kommer det ikke i nærheden af dit foster, der ligger trygt og godt beskyttet i din mave.
Faktisk er der ikke et eneste studie, der viser nogen form for dokumentation for, at noget du i dag kan købe som kosmetik – hudpleje, makeup, neglelak eller hårfarve – kan påvirke dit foster, sålænge det er i din mave. Ikke engang hårfarve bliver optaget i din krop systemisk. Se en glimrende oversigt over forskning på området her
Sundhedsstyrelsen har valgt en ekstremt forsigtig tilgang og fraråder gravide mere eller mindre alting. Dem om det – der er intet, der tyder på, at kosmetik med ingredienser godkendt og solgt i Danmark og EU under nogen form bliver optaget og kan påvirke et foster.
Der er to vigtige undtagelser: Lægemidler (fx. mod akne) og klinikbehandlinger som fx. klinikpeeling med salicylsyre i høj koncentration (over 10%). Tal med din læge om den slags.
Så nyd din graviditet og vælg, hvad du har lyst til. Hvis nogen vil være ekstra forsigtige, når de køber makeup, er det deres egen sag – de får ikke mig til at sige, at der er grund til at være det i hvert fald. Det er lange nok 9 måneder i forvejen.
Kærlig hilsen
Katja
PS. Den der med rengøringen…. Det siger vi bare passer… I hvert fald hvis din kæreste spørger!
Interessant indlæg. Jeg har netop også troet at du skulle udskifte hele molevitten når man blev gravid, selvom det netop ikke kommer direkte i kontakt med fosteret. Især den med hårfarven er der mange der har en løftet pegefinger til.
Jeg kunne godt tænke mig at hører, om du tilfældigvis ved om der er hold i det, med at man siger at man også skal holde sig fra at male baby værelse når man er gravid, pga male dampene eller noget i den dur? 🙂
Tak for en super god blog!
Kære Michelle
Det er udenfor mit ekspertiseområde, så det vil jeg helst afholde mig fra 🙂
Ifht. hårfarve så husk på, at frisører ikke får fri fra arbejde, blot fordi de bliver gravide.
Kh. Katja
Så vidt jeg er orienteret, bliver man “fuld” af at male for længe – eller i hvert fald noget der minder om fuld. Så der er nok noget om det med malingen. Du skal nok ikke sniffe det i hvert fald;-)
Smiler. Nej det har du nok ret i 😉 . Nu er jeg heller ikke gravid, men var blot interesseret i om der var noget om snakken med den maling 🙂
Det forstår jeg godt 🙂 Det er en jungle. Brug din sunde fornuft – det er mit bedste råd.
At sniffe maling er vist aldrig en god ide 😀 http://www.youtube.com/watch?v=mWuE-RH060I
Hahaha 😀
I forhold til maling vil jeg evt. se på hvad forbrugerkemi skriver om sagen: http://www.forbrugerkemi.dk/kontakt/sporgsmal-og-svar-1/gor-det-selv/Vedr%20akrylmaling%20og%20graviditet/?searchterm=maling%20gravid
http://www.forbrugerkemi.dk/kontakt/sporgsmal-og-svar-1/hjemmet/Maling%20og%20graviditet/?searchterm=maling%20gravid
Personligt ville jeg nok overlade det til andre, for at mindske påvirkning over for barnet. Forsterstadie og barnet første levemåneder er trods alt de mest sensitive af ens liv. Endvidere er vores hverdag fuldt af rigtig mange kemikalier og produkter vi ikke kener konsekvenser af, så en minimering af eksponering vil nok være gavnligt.
Åh hvor det dog beroliger mig at læse dette! Jeg er ikke gravid, men vi overvejer det. Jeg har næsten på forhånd fået angst over hvad jeg måtte og ikke måtte, så TAK! Jeg er meget mere rolig nu og glad for, at jeg ikke behøver at droppe alle yndlingsrutinerne 😀
Jeg havde selv personligt under min graviditet enormt meget spas ud af at sammenligne kostråd lande imellem. I Danmark må du ikke spise franske oste. I England må du ikke spise danske oste. I Danmark skal du spise fisk men ikke fede fisk. I Australien (tror jeg?) må du slet ikke spise fisk. I Grønland må man ikke spise isbjørnelever… Det er nogle år siden, reglerne er ændret mange gange siden, og de gravide bliver kun mere og mere forvirrede. Som om det ikke er slemt nok i forvejen at være gravid…
Det viser jo bare for lidt hold der er i alle de mere eller mindre underlige anbefalinger der er! Men de er god underholdning, hvis man formår at tage dem med et gran salt 🙂
Riiiiigtig god underholdning 😀
I Italien må man gerne lige drikke lidt vino. Det skader ikke. Til gengæld skal man holde sig fra parmaskinke
Jeg kan godt lide Italien!
Hvorfor må man ikke spise parmaskinke?
Jeg så lige din kommentar Katja. Isbjørne lever er altså giftigt for alle mennesker, gravide eller ej:) Det indeholder så meget a-vitamin at du risikere at blive blind, hvis du spiser det. Man fraråder dog kvinder, der gerne vil have børn nogensinde, at spise isbjørn på grund af tungmetaller og andre giftige stoffer.
Det ved jeg godt 🙂 Det er bare en sjov of kulturel kuriositet, at det er nødvendigt med et kostrad om isbjørnelever 🙂
Random fact, men isbjørnelever er vist aldrig en god idé, da det indeholder så meget A-vitamin at man kan dø af det (Random fact 2: Da den danske præst Hans Egede i slut 1600-tallet forsøgte at overbevise en flok grønlændere om, at isbjørnelever er sundt, skulle han eftersigende have været ved at krepere af det 😉 ) Så her er det ikke kun gravide der skal passe på 😛
Så ikke lige at du havde svaret – synes bare det er en finurlig ting, at man decideret fraråder det til gravide, selvom man egt. burde fraråde at spise det generelt 😉
Aaaah fedt. Jeg elsker den slags facts 😀
Men ja A-vitamin i høje doser er jo generelt farlige. Selvom man ikke altid kan se det på indholdet i diverse vitaminpiller…
Niøj, det her må altså være eet af de bedste indlæg ever! Hold da op, hvor har jeg haft mange diskussion med andre kvinder omkring det at være gravide. Hver gang fik jeg smidt i hovedet, at ja, jeg skulle da bare prøve at blive gravid og jeg var skudt i hovedet etc, hver gang jeg kaldte dem for over-hysteriske, fordi de KUN brugte en smule mascara. Ja, ens børn ville jo nærmest blive misfostre, hvis man overhovedet brugte noget som helst. Dem, der så havde valgt mascara sad jo næsten på knæ med sammenfoldede hænder hver aften inden de gik i seng og bad til, at der ikke måtte ske noget, nu hvor de havde syndet.
Syns det er helt fantastisk det her! 🙂 Jeg ville da nødig heller skulle undvære ALT når jeg engang skal ha børn…. og kommer heller ikke til det, haha. Altså helt ærligt …. tænk 30 år tilbage …. kvinder røg, plastrerede ansigtet til med cowboy blå øjenskygge og teede sig næsten, som det passede dem og utroligt at alle os fra 80er generationen eller ældre ikke er blevet mere skadede end vi er, haha.
I 2 dejlige dåser er altså guld! 🙂
Tak Maria 😀
Interessant læsning. Jeg er ikke gravid, men har tit tænkt, at det må være umuligt at finde hoved og hale i alle de dos and don’ts, man bliver mødt af som gravid.
Og det bliver jo ikke nemmere af, forskellige lande og kulturer advarer mod forskellige ting, det der der farligt i et land, er ufarligt i et andet og omvendt.
I Frankrig advarer man fx ikke gravide mod hårfarvning, neglelak eller parfume. På deres liste finder man, så vidt jeg ved, faktisk kun parabener. Men dem er de generelt lidt utrygge ved.
Er de det? Det må jeg høre om, jeg har fransk familie. Hvor jeg også oplevede, da jeg kom derned med et lille spædbarn, at de kiggede på mig, som om jeg (igen) var ved at slå mit barn ihjel, fordi jeg steriliserede hans sutteflasker. DET gør man ikke i Frankrig, er du da tosset!
Haha, Katja, franskmændene er ganske rigtigt gået bort fra at sterilisere sutteflasker for nogle år siden, fordi de mener det er unødvendigt. Min datter er flaskebarn, og hun har aldrig fået steriliseret en sutteflaske i sit liv.
De har dog gjort det tidligere, så helt mærkelig kan de da heller ikke have syntes, du var? 😀
Det er rigtigt med parabenerne, men det er mest for at være på den sikre side. Kosmetik, parfume, hårfarve osv. har de det helt afslappet med.
Til gengæld må du ikke spise nogen form for skaldyr, røget fisk, tørret skinke, pålæg, der har ligget mere end et par dage i køleskabet, gedeost og meget mere. Generelt er listen over ting, du ikke må spise, en hel del længere end i Danmark. Og aldrig har jeg savnet rejer så meget, som da jeg var gravid!
Jojo, jeg fik læst og påskrevet! (På fransk…)
Rejer…? Hvorfor må man ikke spise rejer?
Fordi tilberedningstiden er så kort, at listeria-bakterien (mener jeg det er) ikke når at dø. Det gælder alle skaldyr, og det er man altså meget obs på i Frankrig, men sjovt nok ikke i Danmark. Sådan er der så meget 😉
Sjovt… I Grønland er de meget obs på at man ikke må spise isbjørnelever (pga A-vitamin). Det hører vi sjovt nok heller ikke så meget til herhjemme 😀
Haha, wonder why 😀 I Frankrig er de også meget obs på lever, men det har selvfølgelig sin forklaring (selv om det ikke lige er isbjørnelever, vi taler om ;))
Jeg kan godt lide fransk lever 😉
for satan Katja… lige da jeg begyndte at læse indlægget havde jeg overset, at det var et brev og troede, at det var dig der var gravid!!!!
Skulle lige til at bryde ud i det helt store tillykke og alt det der 🙂
Nå men indlægget er lige vand på min mølle, for jeg er gravid og smurt ind i skønne produkter fra top til tå 😉
Jeg havde nu ikke tænkt mig at ændre på det, men havde vel inderst inde lidt dårlig samvittighed.
Så tusind tak, endnu en gang
For h…. du er en tredje! Min veninde skrev for at skrive tillykke… Tror jeg skriver en disclaimer i starten!
Tillykke Julie!
Jeg takker også for indlægget 🙂 Er selv gravid i 4,5 måned og har netop ikke skåret ned på alt med parfume og kosmetik, fordi jeg synes det ikke kan passe at vi skal undgå alt – alt med måde, som jeg siger. Jeg venter nu med at farve hår, selvom det trænger gevaldigt… Men ellers bruger jeg de cremer og det makeup jeg altid har brugt. Det ville også blive alt for dyrt for mig (er på SU) hvis jeg skulle skifte alt ud…
Godt vi har Pudderdåserne 🙂
KH. Ann 🙂
Tak Ann og stort tillykke 🙂
Min gravide veninde har fortalt mig, at det tager 10 for de skadelige stoffer man har smurt sig med at forlade kroppen. Så 9 måneder fra eller til gør nok ikke den store forskel
God pointe!
Jeg havde samme overvejelser mht. muslinger. De indeholder jo mange tungmetaller – desværre, for de smager dælme godt. Men som min farmaceutveninde sagde, så er pointen med tungmetaller netop, at de aldrig forlader kroppen. Så 9 måneder til eller fra, når man har guffet Moules Frites i 30 år…..
Er gravid og har termin om små to uger. Min svigermor er japaner, og hun får seriøse krampetrækninger i ansigtet, når hun hører om alle vores formaninger om rå fisk her i DK… 🙂
Jeg fik engang et godt råd fra en pudderdåse herinde på bloggen, da jeg var blevet gravid, og ville høre lidt om, hvad jeg bestemt skulle holde mig fra af make-up. Rådet var ganske kort og enkelt: Det handler ikke så meget om, hvad man bruger af produkter mens man er gravid, men hvad man gjorde inden. Og det må jeg jo sande er rigtigt! Med lidt sund fornuft kommer man bare længst.
Tak for en fantastisk blog med masser af viden og gode råd blandet med en god portion sund fornuft 🙂
Det har været en klog pudderdåse 😀
Tak Mille
Jeg har aldrig kommenteret før, men tusind tak for et godt indlæg! Jeg er selv gravid i 4. måned, og da jeg blev gravid læste jeg, som alle andre, Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derefter prøvede jeg at finde ud af, om jeg rent faktisk kunne finde dokumentation for det med kosmetik uden held. Og når man først begynder at se på andre landes anbefalinger… lad os bare sige, at man bliver forvirret!
At være gravid er en god chance for at revidere sin livsstil og sine vaner generelt – behøver jeg parfume i min ansigtscreme, er det virkelig nødvendigt at drikke rødvin eller øl til maden flere aftner om ugen, og skal jeg måske tænke lidt mere over, om jeg faktisk får spist en sund og varieret kost?
Men jeg ser ikke disse overvejelser som noget, man skal gøre sig for at begynde at leve som en helgen under graviditet og amning, og så derefter skrue tiden tilbage til før, hvor man måske gav den lidt for meget gas med parfumerne (når man nu engang er allergiker!) m.m. Det er mere et middel til at forberede sig på, at man skal til at lade sin livsstil gå i arv – ikke til et foster i maven, men også til et rigtigt menneske bagefter! Og livsstil er jo også et spørgsmål om balance og sund fornuft og ikke at være fanatisk, men pragmatisk.
Jeg tror ikke ligefrem skræmmehistorierne og mytedannelsen om, hvad man må og ikke må som gravid, hjælper noget som helst på det, der er målet – at give en god livsstil videre til næste generation.
Så igen tak for et godt indlæg, der netop understreger, at sund fornuft er vejen frem, ikke en fanatisk holdning til egne og andres vaner under graviditet.
Tak Julie. Og stort tillykke
Nu er jeg faldet over dette indlæg lidt tilfældigt og jeg må indrømme at jeg ikke kan se hvordan bloggerne på nogen måde har den rigtig baggrund til at udtale sig så skråsikker omkring kemi, specielt i forhold til gravide og ammende. Dette mener jeg udelukket ud fra det synspunkt at jeg ikke kan se at der skulle være noget teoretisk baggrund (fra bloggerne) til at udtale sig omkring det. Det at linke til en enkelt undersøgelse (og hårfarve er trods alt et produkt der er kortvarig i kontakt med kroppen (akut) og primært i håret og ikke huden – og derved måske ikke sammenlignlig med cremer og makeup der smøres direkte på huden dagligt (kronisk)) giver ikke en speciel baggrund til at udtale sig. Faktisk har forbrugerkemi en meget modsatrettet holdning (http://www.forbrugerkemi.dk/udgivelser/kemiske-stoffer-i-produkter-til-gravide-og-sma-born) og jeg vil nok stole mere på hvad folk der rent faktisk forsker i det siger, frem for hvad en side der netop anmelder kosmetik og hudplejeprodukter mener om sagen.
Meget kan man kalde Forbrugerkemi, men forskere er de i hvert fald ikke!
Jeg er helt enig med Anne.
Man skal i øvrigt også tænke over, at de hormonforstyrrende stoffer, der findes i moderens krop også overføres til barnet via modermælken.
Denne artikel er skrevet af en journalist med en phD i molekylærbiologi.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/hormonforstyrrende-stoffer-virker-tidligt-i-graviditeten
Men nu antager du igen at kosmetik er hormonforstyrrende. Undersøgelsen og artiklen, du linker til, er selvfølgelig helt korrekt, men den handler om Flutonamid, som er et medicin mod for højt mandligt kønshormon. Og altså i den grad hormonforstyrrende. Det stof har absolut ikke noget med kosmetik at gøre (heller ikke parabener).
Kære Pudderdåser
Jeg er normalt rigtig glad for jeres blog og produktanbefalinger, men jeg må desværre også erklære mig enig med Simone og Anne. Jeg synes det er rystende og dybt forkert, at i ligefrem opfordrer gravide til ikke at tænke videre over, hvad de anvender af kosmetik mv. I henviser til én artikel, som alene omhandler hårfarve/hårprodukter og den siger endda “Evidence suggests there is minimal systemic absorption of hair products, so personal use by pregnant women 3 to 4 times throughout pregnancy is not considered to be of concern.” brug af produkterne 3-4 gange i løbet af HELE graviditeten anses altså ikke som et problem – modsætningsvis kan må vel i så fald slutte, at anvender man produkter med de nævnte indholdstoffer mere end 3-4 gange i løbet af de 9 måneder kan der være en risiko.
Nej forbrugerkemi er ikke selv forskere, men de undersøgelser de henviser til er vel ligeså videnskabelige som de, der henvises til i den artikel i linker til, og jeg vil gætte på at forbrugerkemi trods alt også har et noget bedre grundlag for at kunne udtale sig på området end I har! Det er et komplekst område, og der forskes meget i det, men så længe der er modstridende forsøgsresultateter kan jeg simpelthen ikke forstå i vover på at udtale “at ikke en eneste undersøgelse har bevist, at det du smørrer udenpå din krop kan påvirke dit foster”. Selvom nogle stoffer hver især måske ikke skader i så lave koncentrationer, som de findes i cremer mv. kan de være problematiske alligevel pga. at flere forskellige stoffer set kan have en effekt – den såkaldte kombinationseffekt.
Og ja flutamide er sindsygt hormonforstyrrende, men i forsøget som videnskab.dk henviser til er det jo brugt for generelt at vise om hormonforstyrrende stoffer har en effekt på fostret, hvilket må besvares bekræftende – og JA de fleste parabener ER mistænkt for at være hormonforstyrende, det kan godt være det ikke er bevist at de alle sammen er, men mistankerne kommer jo ikke ud af den blå luft (!!) – men bygger derimod på et tungt videnskabeligt fundament !
Det er vel helt naturligt, at der er taget en forsigtig tilgang til emnet, da det drejer sig om små sårbare fostre.
Når i kommer med et postulat, der har så stor interesse for mange gravide, bør i virkelig understøtte jeres svar med flere faktuelle undersøgelser end bare én enkelt – og nogle der rent faktisk omhandler kosmetik også, ikke bare hårfarve/hårprodukter.
“Faktisk er der ikke et eneste studie, der viser nogen form for dokumentation for, at noget du i dag kan købe som kosmetik – hudpleje, makeup, neglelak eller hårfarve – kan påvirke dit foster, sålænge det er i din mave.”
For det første: Så I påstår altså, at I har sat jer ind i alle undersøgelser og alt forskning, der findes på området, har læst alt tilhørende dokumentation mv. – “ikke engang et eneste studie” har i misset? Imponerende må jeg sige! Så har Miljøstyrelsen, adskillige forskere og EU videnskabelige komitees nok bare fundet på, at bl.a. parabener er hormonforstyrrende – listen over mistænkte hormonforstyrende stoffer er bare det pure opspind! hurra! Godt vi har nogle kompetente Pudderdåser til at afklare området….
For det andet: Jeg vil gerne se de beviser i har for at alt det jeg i dag kan købe som kosmetik IKKE under nogen omstændigheder påvirker mit fostre.
Utroligt unuanceret og i mine øjne forkert indlæg.
Kære Stine
Parabenerne er de sidste par år blevet frikendt af EU’s videnskabelige komite og vurderes sikre for børn af alle aldersgrupper:
http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/docs/citizens_parabens_en.pdf
http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_o_069.pdf
Miljøstyrelsen kalder selv deres tilgang “ekstra forsigtig” og “ekstrem forsigtig”. Det synes jeg er et kæmpe problem, at de vælger at være det på danskernes vegne.
Og jeg er ikke enig i din vurdering af forbrugerkemi: https://pudderdaaserne.dk/2012/03/07/forbrugerkemi-dk-vildledning-eller-vejledning/
Og vi har ikke noget godt alternativ til parabenerne: https://pudderdaaserne.dk/2012/11/11/konserveringsmidler-parabenefri-men-hvad-er-der-sa-i-stedet/
Kh. Katja
Kære Katja
Tak for svaret og artiklerne fra EUs videnskabelige komite, som jo netop fastslår, at børn under 6 måneder er særligt udsatte, at ethylparaben og methylparaben i de idag anvendte doser er i orden, men at grænserne for butyl og propyl parabener bør sættes ned. Og at man endnu ikke kender effekten af de resterende parabener. Så kan man vel ikke sige at alle parabener er fuldstændigt frikendt – men Jer om det, – det er jo jeres blog og i må skrive hvad i vil. Grunden til at jeg alligevel bliver så forarget er jo bare, at jeg føler gravide bliver vejledt fejlagtigt, hvis de tror at alle parabener er 100% uskadelige.
I forhold til diskussionen om forbrugerkemi, har jeg med stor interesse læs både det og Rikke Billes modsvar til jeres indlæg.
Og der findes alternativer til parabener når det gælder om at undgå den hormonforstyrrende effekt:
For det første kan man jo generelt bruge helt alm. Kokosolie eller mandelolie til at fjerne makeup med, bruge i stedet for bodylotion, til hårspidserne mv.
I kosmetik kan man kigge efter:
Sodium Benzoate,
Kalium sorbat,
Phenoxyethanol, som i også selv udnævner som favorit alternativet, men henviser til en undersøgelse der viser at det kan give irritation/allergi – dog ikke hormomforstyrrende. Samme gælder MCI/MI (Kathon) som er allergifremkaldende, men ikke hormonforstyrrende.