Mono øjenskyggerne fra Gosh fangede allerede min opmærksomhed for længe siden, men desværre har jeg ikke haft mulighed for at teste dem før nu. De lever hundrede procent op til de forventninger, som jeg havde til dem. Farverne er flotte, de har god pigmentering, de er lette at blende, de ligger pænt og holder længe.
Ideen til dette look stammer fra et look, som aldrig kom til Danmark. Gosh havde nemlig lavet det lækreste efterårslook sidste år, med flotte grå nuancer og en lækker brændt rustrød nuance. Der var både prægede skygger, en orangerød creme blush, de smukkeste neglelakker og endda en grå mascara, det var et meget smukt look.
Looket
Farverne lagde næsten sig selv, uden jeg rigtig tænkte over at placere dem. Her har jeg blendet farverne grundigt, men det kunne sagtens være meget mere orange. Skyggerne er nemlig virkelig fine tørre, men får lige det ekstra, når man bruger dem med en fugtet pensel. Som jeg for eksempel gjorde med den sorte.
Hud
Først fordelte jeg Clarins Instant Light Complexion Perfector i hele ansigtet. Derefter brugte jeg Gosh BB Cream.
Kinder
Foruden highlighteren Benefit High Beam på kindben, amorbue, i de inderste øjenkroge og under øjenbrynene, har jeg brugt en koral blush på kinderne (som desværre er limited).
Bryn
Til brynene har jeg brugt en blanding af de to mørkeste skygger fra Gosh Eyebrow Kit.
Øjne
Først lagde jeg Gosh Mono Eye Shadow i farven 013 Sand på hele låget, derefter blandede jeg farverne 004 Metallic Grey og 010 Light Brown i globelinjen. På hele den bevægelige del af øjenlåget lagde jeg farven 009 Cobber og som eye liner hele vejen rundt langs vippekanten har jeg brugt Gosh Mono Eye Shadow i farven 006 Black på en fugtet pensel.
Min mascara havde ikke været lukket ordentligt, så det var ikke helt nemt at få den til at makke ret.
Læber
Det eneste, jeg har på læberne udover highlighter, er læbepomade.
Fniiiis, ja mit hår sidder virkelig flot… nyvasket hår, som bliver sat op i en knold, fremkalder sådan nogle fine krøller 😛
Wauuuw det ser godt nok fint ud, smukt billede af dig 🙂
Hej Sjubis
Tusind tak!
Kh. Helene
Ej hvor et lækkert look da! 😀
Nu hvor du siger at du bruger Gosh bb-cremen, har du så prøvet Garnier bb-cremen og er der meget forskel? 🙂
Jeg bliver lettere orange i huden i sollys af den lyse Garnier, og ved ikke hvilken hudfarve(kold, varm, gullig, rødlig) jeg har. Har du et bud med de informationer jeg har givet? Jeg bliver også lettere orange af Manhattan Clearface compact powder og deres foundations. Knus en meget fast læser.
Hej Emilie
Tusind tak <3 og undskyld det meget sene svar!
Ja, der er kæmpe forskel! Jeg synes du skal gå i Matas og få en prøve på Goshs BB og se om det sker med den. Har du fedtet hud? Det kunne godt lyde, som om den ilter…det er ofte det der sker, når farvede cremer bliver orange. Til sammenligning er Garniers BB meget fed i konsistensen 🙂
Håber det svarer på dit spørgsmål?
Kh. Helene
Lækkert look! Du ser brand godt ud.
Hej Stinne
Tusind tak! Det var ikke helt sådan, jeg følte den morgen 😛
Kh. Helene