Jeg har sgu været en lort at være sammen med det sidste år. Både for mig selv og for mine allernærmeste. Forklaringen kom i sidste uge. Jeg har fået diagnosen Sjøgrens Syndrom. Kan I huske, da Venus Williams trak sig ud af US Open sidste år? Det var på grund af Sjøgrens.
Det er sgu noget pis – helt ærligt. Men jeg skal nok klare mig og komme stærkere ud på den anden side. Hey – Venus vandt efterfølgende også OL guld sammen med sin søster. Og Pudderdåserne kommer også stærkere ud på den anden side, for jeg har også en hjertesøster, som har haft min ryg hele vejen. Jeg har også Helenes ryg – vi har hinandens. Uden går det ikke.
En for alle…
Pudderdåserne er ved at blive registreret som et selskab (vi skal mange ting i 2013 :-p ), hvilket er en større omgang, når man er to om det. Så skal der advokater og revisorer og alt muligt med om bord. Vi har joket med, at det ville være nemmere, hvis vi bare blev gift med hinanden i stedet… Bortset fra at vi så begge to skulle skilles fra vores mænd først.
Og vi blev selvfølgelig spurgt, hvad der skulle ske, hvis vi en dag ikke kunne enes længere. Skulle den ene Pudderdåse kunne købe den anden ud?
Og vi var helt enige: Nej! Hvis det utænkelige en dag indtræffer, så lukker butikken. Der er ingen Pudderdåser uden den anden. Pudderdåserne er Katja og Helene. Ikke færre, ikke flere og ikke andre.
Men vi er meget mere end det, og det bliver jeg mindet om hver dag. Især dage som disse, når verden slår lidt hårdt. Så er jeg rigtig glad for ikke bare at have Helene som med-blogger, men også som verdens bedste ven.
Øv, det er jeg ked af at høre 🙁 Hvordan påvirker sygdommen dig? Kan man få medicin for at holde det nede?
Men det er godt at høre at du midt i det hele også har succeser og gode venner til at give dig styrke og hjælp når du har brug for det. Og vi læsere er her jo også 🙂
Nej man kan ikke få medicin. Men man kan gøre meget selv for at holde det i ro.
Den gode nyhed er, at det ikke er farligt og at det ikke bliver værre. Så I må bare leve med mig, som jeg har været indtil nu 😉
Selvfølgelig! I er begge fabulous som I er! <3
Det er aldrig rart at få sådan en diagnose, så ØV!
Men tusind tak for et meget livsbekræftende indlæg (og et pragtfuldt billede :-))
Tak Anette 🙂
Først og fremmest, flot du står så stærkt frem omkring det (;
det skal nok blive godt det hele..
og held og lykke med selskabet (;
Selvfølgelig bliver det godt – især når vi har fået styr på de advokater der…
Sejt med sådan et personligt og anderledes indlæg! I er simpelthen seje begge to 🙂
Jeg er ked af at høre om din sygdom, sikker noget lort. Pøj pøj med det!
Tak skal du have. 🙂
Det er jeg ked af at høre, Katja. Tak fordi du deler. Det er noget af det, der gør Pudderdåserne til noget særligt for mig.
Tak Henriette 🙂
Kære Katja,
det er jeg oprigtig ked af at høre – sikke en omgang! Men at få en diagnose er også vendepunktet til en bedre tilværelse forhåbentligt. I øvrigt er du ligeså skøn og skør, som du altid har været. Hvad skulle man gøre uden veninder?
KH
Tak dit søde menneske – nææææ der er sgu nok ikke håb om at øverste etage bliver mere normal af den grund 😉
Træls, men mon ikke du har det som jeg, rart at få et navn på: man er altså ikke bare hypokonder, og så heldigvis i den knap så “tunge” ende af diagnoser…. Kh. en med “Kronisk reaktiv artritis”
Lige præcis 🙂 Det er bedre at kende “the name of the beast” og hey – det er hverken noget jeg bliver dødeligt syg eller handicappet af 🙂
Det er heldigvis en sygdom der er til at leve med, men hårdt er det sgu til tider. Nogle dage er bedre end andre, men når først man lærer sygdommen godt at kende så har man langt mere kontrol… Har selv haft diagnosen i ca. 6 måneder og syntes det er nemmere nu 🙂
Held og lykke både til dig og jer med selskab og det hele 🙂
Hvor dejligt at høre fra en mere Kaja. Tak 🙂 Og godt at høre.
UHH Ha det var jo ikke så godt Katja – på den anden side er det jo godt at få diagnosen og dermed vide hvad du har med at gøre…….
Lyder spændene med firmaet – måske skulle i alligevel overveje det med giftemålet! Glæder mig til at se hvad der kommer i fremtiden….
God weekend til alle
Ja, vi overvejer det tit – på den anden side, så skulle vi jo så begge to skilles fra vores mænd først, og det ville jo også være en helvedes ballade
Kære Katja.
Sikke et skønt indlæg!
Min mor har Sjøgrens og har haft det i over 30 år. Hun lever helt fint med det, har tør hud, øjne og mundtørhed, og bliver indimellem usandsynlig træt, så middagssøvnen er vigtig. 🙂 Men ellers lever hun et helt normalt liv, og var på arbejdsmarkedet til hun blev 64.
Årh Ida. Tak – det er meget, meget dejligt at høre.