Tirsdagstip: Sørg for at eksfoliere dine læber

10.10.12
Læber

Læber

Igen i dag har jeg tilbragt hele min dag i selskab med rigtig skønne og super inspirerende mennesker. Et af emnerne, som er kommet op rigtig mange gange enten på den ene eller den anden måde, er læbepleje.
Hvad man forventer af sin læbepomade er forskelligt og det er op til dig at finde den konsistens, som du har det bedst med. Selvfølgelig har jeg en masse favoritter, men det er slet ikke det, som dette tip skal handle om.

Rynker og eksfoliering
Da Katja og jeg var til event hos Clarins med makeup artisten Claude Defresné, talte vi om rynker omkring munden. Claudes teori er, at den hyppige eksfoliering (barbering) de fleste mænd udsætter underansigtet for, er forklaringen på, at mænd ikke i får disse uklædelige furer omkring munden i samme grad, som kvinder gør. Den teori ved jeg ikke om holder, men det skader i hvert fald ikke at holde læberne pæne og fri for tørre flager (som ”nogen” hiver eller bider af, så der opstår sår).

Pas på dine læber
Særligt i denne tid er den tynde hud på læberne på alvorlig prøve. Mine egne læber ser i hvert fald herrens ud, hvis jeg ikke hele tiden husker at smøre og især at eksfoliere. Hvad, du eksfolierer med, er igen en smags sag. Der findes særlige læbescrubs, men en blød tandbørste, lidt sukker i din læbepomade, kaffegrums eller noget helt fjerde fungerer mindst lige så effektivt. Det vigtigste er, at du gør det. Jeg lover til gengæld, at dine læber bliver meget pænere.
Husk endelig at give læberne et ordentligt lag læbepomade, når du har skrubbet dem.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
51 kommentarer
Ditte Jensen

DIY læbe-scrub, ja tak! Jeg synes ikke jeg gider at betale dyre domme for en læbe-scrub 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Ditte
Du kan bruge det meste, du skal bare tænke skånsomt! Som Baysen skriver i sin kommentar, så er honning og sukker ganske effektivt.
Kh. Helene

Ditte Jensen

Mon der er et alternativ til honning?

Pudderdåse Helene

Ja! Du kan bruge olie, smør, læbepomade, creme, havregryn og vand eller nogle af alle de andre forslag, såsom en tandbørste, en vaskeklud eller en vatpind.
Hvorfor ikke honning?
Kh. Helene

Ditte Jensen

Jeg ejer ikke honning, da hverken kæresten eller jeg bryder os om det, udover når han ligger syg derhjemme. Tusind tak for svar, ser ud til der skal eksperimenteres lidt! 🙂

Camilla Christine

Super godt tip, skulle være man skulle prøve det med kaffegrums eller sukkeret..
//Kig forbi min blog, jeg 2 giveaways pt!

Pudderdåse Helene

Hej Camilla Christine
Det synes jeg bestemt, at du skal 🙂
Kh. Helene

Maria

YNGLINGS læbepomade = Rosebud! 🙂 Den kan altså reparere hård hud på albuerne, i ansigtet og give een de fineste læber. Man kan engang imellem få dem “på tilbud” til måske 60-70 kr eller købe dem på nettet lidt billgere end ude i butikkerne. Standard-prisen er normalt 99 kr for en lille dåse …. men det er en mirakel-dåse 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Maria
Er Rosebud ikke meget kraftigt parfumeret?
Kh. Helene

Julie

Kan I anbefale en læbepomade med solfaktor?
Forsvarets hudsalve med spf 30 er fantastisk, men den kan kun fås på nettet og jeg vil gerne have et alternativ, der kan købes i en god gammeldaws butik 🙂

henrik Boysen

Matas sol stift
pålidelig faktor 30, uden parfume og den blå krans. og så er den billig kun 30 kr

Pudderdåse Helene

Hej Julie
Som Henrik skriver er Matas Solstift SPF 30 et rigtig godt bud. Den bruger jeg selv hele året (som primer for min læbestift :-P).
Kh. Helene

Celia

I LOVE this! Og jeg tror også, at “nogen” lover at holde op med at pille i sine læber!! Ahem… <3

Pudderdåse Helene

😀
Det lyder som en alletiders idé!
Kh. Helene

Maria Hansen

Åh, læbepomade! Jeg synes næsten at de fleste bare tørrer mere end de gavner. Jeg bruger ceridals fedtcreme fra apoteket, den kan redde mine tørre læber natten over. Uundværlig i denne årstid 🙂

Pudderdåse Helene

Hæhæ, tja…. Som jeg skriver, er det superindividuelt. Mit gæt er, at det er derfor, der findes så mange forskellige varianter i denne produktgruppe 🙂
Kh. Helene

Hanar Hamid

Fantastisk tip! 😀 Man plejer jo at sige, at overeksfoliering ikke er godt, så jeg tænker lidt, hvor ofte man kan gøre det? Altså her tænker jeg på en uge 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Hanar
Det vil være forskelligt afhængigt af hudtype (og farve). Så det vil jeg helst ikke udtale mig om. Selv gør jeg det to-tre gange om ugen, men hvis jeg har ladet være i en periode, kan det godt være nødvendigt at gøre det flere dage efter hinanden, indtil læberne er blevet bløde igen.
Bare du husker altid at pleje med en god læbepomade/balm efterfølgende, så burde du være nogenlunde sikret mod overeksfoliering 🙂
Kh. Helene

Maiken

Nu har jeg set flere personer der bruger den gule bøtte med vaseline på læberne, men mener engang at have læst at det ikke var en særlig god idé? 🙂
Har i dejlige pudderdåser en mening om netop vaseline på læberne? 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Maiken
Det er ikke sådan at det ligefrem skader, men det hjælper heller ikke ret meget 🙂
Vaseline er glimrende som beskyttelse, men pleje er der ikke meget af!
Læs eventuelt denne artikel om petrolatum:
https://pudderdaaserne.dk/2011/03/22/fup-eller-fakta-mineralsk-olie-skadeligt-kemikalie-eller-god-hudpleje/
Kh. Helene

Mig:-)

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber i kan svarer på. Mine læber er sindsyg tørre efter at have brugt EOS..jeg kan nærmest pille huden af læberne..hva kan jeg gøre for at få bløde læber igen? Jeg har prøvet at skrubbe også bruge vaseline..men det hjælper ikke:-(

Pudderdåse Helene

Hej Mig:-)
Jeg ville eksfoliere og efterfølgende give læberne en ordentlig omgang med Decubals lipbalm, som er nævnt adskillige gange på bloggen og i dette kommentarfelt.
Skriv lige igen, hvis det ikke virker :-*
Kh. Helene

JAC

Hej Helene,
Du skriver i et indlæg længere oppe noget om Blistex. Vil du uddybe det?
Og tak for en fantastisk blog
/JAC

Pudderdåse Helene

Hej JAC
Først og fremmest tak for ros!
Når man lægger en kommentar på Pudderdåserne, skal man vente på, at den bliver godkendt og det er derfor, du ikke kunne se den med det samme 🙂
Det, jeg skriver om Blistex, er at jeg elsker den, for det gør jeg sådan set endnu. Den indeholder en masse gode sager, som bestemt gør noget godt for tørre læber. Problemet er bare, at den også indeholder menthol og kamfer, som i bedste fald irriterer og udtørrer læberne.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *