Der er en foruroligende tendens til at fraråde brugen af SPF, der især breder sig på TikTok. “Tirsdagstip: Selvfølgelig skal du bruge SPF” er inspireret af bekymrede følgere, der har efterspurgt vores holdning. For er der bare et strejf af sandhed i det, der bliver sagt? Det er dem og min egen bekymring, der er årsagen til dette indlæg. Blandt nej-sigerne er der (indsæt selv passende bandeord!) læger. Eller de kalder sig læger, med profilnavne som @DR.faktaresistent eller @heltudeihampen.MD.
I min tid som menneske er jeg både før og efter bloggens start stødt på mennesker med denne uhyrlige holdning. Udfordringen i dag er, at kilderne til såkaldt viden er at finde i din hånd, så ALLE er udsat for den misinformation. Det er bare ikke alle, der har forståelsen eller viden til at sortere i disse kilder.
Hudcancer er trods alt lettere at forebygge end at behandle.
Selvfølgelig skal du bruge SPF
Før solid forskning fortæller mig, at jeg skal lade være med at bruge SPF, smører jeg mig ind. Det er selvfølgelig helt op til dig, hvad du gør, men jeg anbefaler dig at gøre det samme. Argumenterne for at lade være er uendelig dårlige. Derfor vil jeg også anbefale, at du undersøger sagen selv, så du ikke bare tror blindt på en tilfældig influent. Det gælder selvfølgelig både de såkaldte læger, vores kolleger og os selv!!! Man kan og skal ikke leve efter trends på de sociale medier. Mange råd er fra virkelighedsfjerne og oppolerede glansbilleder af helt virtuelle liv. Der er måske nogen, der lever sådan, men faktum er altså, at det er de færreste. Det er en sindssygt skræmmende kultur, hvis du spørger mig. Du ville blive overrasket over, hvor mange der faktisk bliver i tvivl om ting, de altid har vist.
Hvad med D-vitamin optaget?
Et af argumenterne for at undgå SPF er, at D-vitamin mangel er meget farligere… Det er helt bestemt et virkelig skidt vitamin at mangle. Selvfølgelig skal du bruge SPF samtidig med, at du er bevidst om andre faktorer, der har indflydelse på dit helbred. Det er vigtigt at være opmærksom på at komme udenfor i dagtimerne med SPF naturligvis. Vinduer er afgjort skønne, men de slipper de trælse UVA-stråler (og alt andet lys) ind, mens de gode ting ved solen bliver ude. Det er selvfølgelig påvirkningen af UVB-strålerne, der gør, at vi danner D-vitamin, jeg taler om. Nu er UVB-strålerne samtidig dem, der sørger for, at vi bliver forbrændte og meget andet skidt. Men hvad er så løsningen? Gennem fuldstændig udokumenterede tests på min egen krop, ved jeg, at SPF har indflydelse på D-vitaminoptagelsen. Nu er jeg derfor mindre grundig med indsmøring på kroppen.
Det var da lamme undskyldninger 😬🤦🏻♀️ Hvis man er bange for at mangle d-vitamin, findes der utallige tilskud, man kan tage! Jeg er født med en utrolig sart hud, der ikke tåler ret meget sol, så jeg har spist d-vitamin hele året rundt i årtier.
Tak for alle jeres indlæg om solcreme og nye solfiltre. Jeg tror, jeg fik overbevist mødregruppen om, at der ER væsentlig forskel på faktor 30 og faktor 50. Er stadig overrasket over, at vuggestuen kun har faktor 30, men så kan man heldigvis medbringe faktor 50 til sit eget barn ☀️
Tak Kathrine!
Det er præcist det, det er… lamme undskyldninger. Vuggestuerne har i så fald oppet sig siden mine børn gik der, det er selvfølgelig også +17 år siden. Det er jo Kræftens Bekæmpelse, der siger SPF 30, eller faktisk SPF 15 her hjemme (som vores daginstitutioner holdt sig til). Nøj, hvor jeg har set på mange rullende øjne over min stædighed med de cremer. Og de vanvittige begrundelser jeg har hørt for, hvorfor de VIRKELIG IKKE kunne smøre mine børn ind i den creme jeg selv købte. Sådan lærte mine drenge at smøre sig selv ind i creme fra de var MEGET små, for så havde de ikke en undskyldning.
Kh. Helene
På YouTube, for et år eller to siden oplyste flere af de profiler jeg følger inden for få dage (allesammen minimalister/simple living, så det var tydeligt at det bredte sig i det community) at vi skulle droppe solbriller fordi det var sundt at få sollys direkte i øjnene.
Efter en uges tid eller to delte de så allesammen videoer om at følgere som var øjenlæger havde kontaktet dem, og fortalt at det var usundt og farligt for synet at få direkte sollys.
Shit mand! Håber folk fik opdateringen med sig.
Det kan gå helt galt med sociale medier og misinfo.
Hej Maria
Det er jo helt gakket, at man ukritisk deler sådan noget. Det hjælper heller ikke, at mange, der ser det, bare følger sådan et råd uden nogen form for kildekritik 🙁
Kh. Helene
Og det er skræmmende at voksne mennesker som lever af deres profiler, blindt (pun intended) og ukritisk deler hinandens info
Ja, det er nemlig! Og folk kalder sig jo ofte troværdige navne, men altså jeg har jo ikke en jordisk chance for at finde ud af, om de er læger i virkeligheden. Det minder mig om en dansk webshop, hvor en dermatolog reklamerer for ren hudpleje, fordi det ikke er til at opdrive i DK… Den lader vi lige stå et øjeblik. Det er simpelthen så ulækkert, når folk slår plat på en titel.
ÆV!
Har lige haft samme diskussion med en stædig og bedrevidende 17 årige – for vi ved jo, at ALT der foregår på TT er sandhed og vejledning🤦🏻♀️ Hvorfor skulle man spilde penge på dyr solcreme når den forhindrede Dvitamin i at blive optaget til hele året! Lige der har man jo lyst til ar flå den skide app ud af tlf. Vi burde ellers kun blive mere oplyste i denne digitale levealder, men det føles som alverdens syge myter får mere og mere plads.
Hej Cendie
Nej, det virker nærmest som om at hjerneskallen bliver isoleret med sølvpapir, så der ingen logisk sans er tilbage. Det er håbløst! Mine knægte har heldigvis altid været glade for X-Men, og dermed set hvad solen også kan forårsage… (Wolverine AKA Hugh Jackman har jo fået fjernet basalcelle karcinom adskillige gange efterhånden). Så de smører sig, selvom de selvfølgelig liiige skal mindes om det engang i mellem.
Kh. Helene