En aften for mindre end to uger siden, var jeg på spontant visit hos Katja på vej hjem fra et møde og mens jeg sad og rodede i alle de ting, som var landet ude på kontoret, sagde Katja pludselig: ”UPS!” og gav mig en kuvert i hånden. Da jeg kiggede i den forstod jeg godt udbruddet, for det var øjenskyggepaletten og en lipgloss fra Estée Lauders sommerlook, som gemte sig dernede i mørket. Heldigvis er det stadig til at få fat i den fine palette og lipglossen, så derfor skyndte jeg mig at lave et look til inspiration.
Hud
Til en start lagde jeg Bobbi Brown SPF Tinted Moisturizer Oil Free, hvorefter jeg dækkede rødme på kinderne med Bobbi Brown Foundation Stick.
Kinder
Yves Rocher Shimmering Bronzer fordelte jeg i hårgrænsen, i panden, på hagen og på det øverste af kindbenene, derefter brugte jeg MAC Mineralize Skinfinish i farven Light Year øverst på kindbenene og MAC Mineralize Blush i farven Supernova på kindæblerne.
Bryn
Brynene er markeret med Make Up Store Tri Brow Color
Øjne
Først lagde jeg Too Faced Shadow Insurance på hele låget. Derefter startede jeg i den inderste øjenkrog med den hvide farve fra paletten, fortsatte med den guldfarvede til midt på låget, derefter tog jeg den bronzefarvede og sluttede af i yderste øjenkrog med den brune, som jeg også kørte op i globelinjen.
Under øjet lagde jeg den turkis øjenskygge.
På mine øjenvippeextensions har jeg brugt The Ultimate Finishing Glaze, som er en klar mascara.
Læber
Læbernes farve blev først neutralisere med Bobbi Brown Foundation Stick, derefter brugte jeg Estée Lauder Lipstick i farven Crystal Coral, ovenpå den er det Estée Lauder Lipgloss i farven Shimmering Mirage.
Flot look. Elsker de farver. Er det d
Okay jeg er ikke autoriseret til at skrive fra mobilen 🙂
Det jeg ville spørge om var om det er den palette der hedder noget med Gelee?
Nu skriver du øjenvippeekstensions… Er det for oven eller neden du har dem på? Jeg sad netop og tænkte, at du ikke har ret meget hår om øjnene :-p og hvis du så endda ovenikøbet har ekstension på… ja jeg forstår mig helt ærligt ikke på den slags!! (Det er jo netop derfor jeg er blevet follower her, så jeg forhåbentlig kan udvide mine horisonter lidt :-))
Hej, det er rigtig flot, en hyggelig blog du har, det er dejligt at læse når man gerne selv vil starte at bruge makeup, sådan rigtig uden og se fjollet ud. Jeg vil gerne spørge om du har nogen gode råd til hvilke øjenskygger og rouge.. kind farver, som er gode, men ikke alt for dyre. Jeg har hørt at MAC er godt, men der er lidt for dyrt. Kærligst Sol
Hej Sol
Mange tak <3
Der er rigtig mange gode makeup produkter på budget. W'nW er et af de mærker, som både har blush og skygger (og meget andet) til meget lave priser.
Kh. Helene