Der ER altså bare grænser for, hvor mange gange man kan opfinde den dybe tallerken. Og det gælder også solcremerne fra La Roche-Posay. “Er der virkelig kun kommet to nye i år?”, måtte jeg ringe til Helene og spørge for at være helt sikker, da jeg stod på hovedet i mine pakker, men ja.
Men hvorfor skulle La Roche-Posay også lancere flere nye og smarte varianter hvert år af noget, de har gjort så helt suverænt godt så længe? For som min gamle meget kloge chef altid sagde: “If it works, don’t fix it”. Solcreme er solcreme, og hvis det var en suverænt god solcreme i 2011, så er det jo nok også i 2012.
Så selvom der er kommet to nye gode solcremer fra La Roche-Posay i 2012, så vil jeg hellere snakke om det, der gør La Roche-Posay til Pudderdåsernes yndlingsmærke i solcreme.
Først og fremmest er det konsekvent høj og solid UVA og UVB beskyttelse. L’Oreal koncerne har generelt fuldstændig styr på solfiltrene, og det er La Roche-Posay er rigtig godt eksempel på. De siger selv, at de har markedets højeste UVA beskyttelse. Det har jeg ikke mulighed for at tjekke efter, men jeg kan sige at:
1) de har ingredienserne til det
2) de blev test-vindere i TÆNK i 2011 (søster-firmaet Vichy blev nr. to)
3) de er det eneste firma, jeg kender på det danske marked, der deklarer UVA-faktoren på samme måde som vi kender det med UVB-solfaktoren
Der findes desværre ikke i dag nogen standard for at vise, hvor godt en solcreme beskytter mod UVA stråling. Det faktor-tal, du ser på din solcreme, siger kun noget om UVB-strålerne. Men UVA har stor betydning i forhold til rynker, soleksem og ikke mindst cancer. Læs mere om UVA her.
Vi ønsker os RIGTIG MEGET et fælles standardmål på alle solcremer, men indtil den dag kommer, så er det en stor fornøjelse, at se at La Roche-Posay har taget førertrøjen på, og nu selv angiver UVA-beskyttelsen i form af PPD, som er den standard industrien ofte selv bruger. Derfor kan du nu på fx La Roche-Posay SPF 50+ Melt-in Cream se, at den har SPF 50+/PPD42. Det er en rigtig høj beskyttelse mod både UVA og UVB stråler.
Der er ingen speciel grund til at gå specielt efter årets to nyheder i denne anmeldelse – ikke fordi de ikke er gode, for det er de. De er nye formuleringer af eksisterende produkter. Men fordi den eksisterende produktlinje også er virkelig god. Der er basalt set ikke forskel på kvaliteten af beskyttelsen. Du kan med sindsro gå efter faktortallet og mærke efter med dine egne fingre nede på apoteket, hvilken formel du bedst kan lide.
Alle La Roche-Posays solcremer er uden parfume, men et par af dem har et noget højt indhold af alkohol, som nogle skal være opmærksomme på.
La Roche Posay Anthelios XL SPF 50 Melt-In Cream
Denne anmeldte vi også sidste år, og forskellene til i år handler om formulering og er for mig så små, at jeg ikke kan mærke forskel i forhold til sidste år. Og tak for det, for jeg elskede den også sidste år. Man kan ikke mærke, at det her er en faktor 50+. Den har en særlig konsistens, som gør, at den føles ikke-fedtet og som en krydsning mellem en gel og en creme. Det er en fantastisk ansigtscreme, hvis du har sart hud, brug for ekstra høj beskyttelse og vil undgå parfume. Prisen i forhold til mængde gør også, at det ikke lige er den, man smører hele familien ind i fra top til tå.
Den har SPF50+/PPD42 og koster 149 kroner for 50 ml.
Anthelios SPF 30 Smooth lotion
Med denne 300 ml solcreme i faktor 30 til 239 kroner er der ikke så meget pjat. Det er en uparfumeret, mild og effektiv solcreme, der gør det, den skal. Og det er lige præcis det, en god solcreme skal. Den er ikke fedtet – men hellere ikke ultra-let. Den er god. Mande-testen på Peter gav resultatet “den er meget mindre fedtet, end den anden der vi brugte i pinsen”. Det er også en reformulering af et tidligere produkt.
Anthelios SPF 30 Smooth Lotion koster 239 kroner for 300 ml og har SPF30/PDF19.
Husk også at tjekke anmeldelsen fra sidste år, og at du trygt kan stole på solcremerne fra La Roche-Posay til at beskytte dig mod UVA og UVB, så du skal “bare” selv gå ned på apoteket og kigge konsistenserne igennem med fingrene, hvis du er interesseret. De er alle uparfumeret, men et par af dem har et højt indhold af alkohol. Se efter alcohol denat. på de 2-3 første pladser på ingredienslisten. Længere nede har det ingen betydning.
La Roche-Posay indeholder – som alle de andre solcremer hos L’Oreal – Octocrylene som har givet en del debat det sidste år. Læs mere i den sidste del af min anmeldelse af Vichys solcremer, hvor jeg kort har skrevet lidt om Octocrylene.
Her kan du købe det
Du kan købe La Roche-Posay på alle de danske apoteker (det er relativt nyt – før var de kun på et udvalg af de danske apoteker).
Der kan være penge at spare på fx. Apo-rot eller andre udenlandske webshops.
Den lille til ansigtet køber jeg på
http://www.apo-rot.de/indexinternationalinfo.html?language=dk&_random=2004947029
hvor den koster ca. 100 kr. Fragten er meget lav og det kommer en dag eller to efter man har bestilt med UPS. Hvis man skriver sit mobilnr. på kundeoprettelsen (ved adressen) ringer de og aftaler, hvornår de skal komme forbi, så de ikke kører forgæves. Genialt!
Jeg er helt enig 🙂
Jeg anbefaler også gerne at handle på Apo Rot – her ligger priserne på ca 14-15 Euro og hvis man handler for over 30 Euro er fragten 4 Euro.
Jeg bestilte i lørdags, og de har forsøgt at levere det i dag. Det er da meget godt gået trods pinse og alt muligt.
I øvrigt er La Roche Posay Anthelios XL SPF 50 den eneste solcreme, jeg nogensinde har prøvet, hvor jeg undgår soleksem på brystet. Det tog mig 31 år at finde den, og nu giver jeg aldrig slip igen!
Det skal du sgu heller ikke så! Fandme… Det betyder meget. Bern there..
Jeg bestilte noget helt andet derfra i sidste uge. Kom to hverdage efter.
Hej Katja
Tak for endnu en god solcreme-anmeldelse!
Nu har I jo efterhånden anmeldt en del solcremer, og jeg har efterhånden mistet overblikket… 🙂
Hvis du skulle anbefale en solcreme til ansigtet, som er god under makeup og som har faktor 15-30, hvilken en skulle det så være?
Jeg bruger nu “Light & mattifying” fra Cliniderm, den er rigtig god, men jeg løber snart tør og kan altid godt lide at prøve noget nyt!
KH Julie
Den du bruger! Den er dælme god!
Der er mange, mange gode. Men lige den der fra Cliniderm er en virkelig lækker konsistens. Så hvis ikke du af en eller anden særlig grund har lyst til at skifte den ud, så ville jeg holde mig til den 🙂
Men ja, der er – heldigvis – virkelig mange gode solcremer derude.
Kh. Katja
Ja den er god!!!
Måske jeg bare skulle holde mig til den så…
Jeg elsker at prøve nye ting, men det har jo også kostet mig en del fejlkøb igennem tiderne 🙂
If it works don’t fix it 🙂
Hej Pudderdåser:)
Tak for super fed inspiration og råd fra jer.
Jeg er ved at bestille en creme fra Paulas choice. Jeg tænker på om man skal bruge en ansigtscreme med solfaktor inde under sin normale dagcreme eller man simpelthen skal skifte sin dagcreme helt ud med en solcreme i de måneder det er nødvendigt?
Hej Louise. Det er der ikke noget entydigt svar på. Jeg har så tør hud at jeg bruger en alm creme med solcreme ovenpå. Andre kan måske sagtens nøjes med en solcreme.
Under alle omstændigheder skal du bare sørge for at bruge hvadenten du vælger af solbeskyttelse til SIDST. Efter anden creme
Den der apo-rot er ikke en ‘apoteksside’ som vi kender den, vel? Altså, kan man være sikker på at produkterne er uden de farlige stoffer, som man ville kunne på et dansk apotek? For der er godt nok et stort udvalg, og jeg kunne da godt finde på at prøve flere af deres produkter (fx deres la roche posay med lavere faktor (fx 20) og så fandt jeg en creme mod indgroede hår!!)
Jo det er. Det er et tysk internetapotek. Tyskere kan også købe receptpligtig medicin der med deres recepter, ligesom vi kan på danske online apoteker. Så det er 100 procent i orden 🙂
Jeg køber selv antihistaminer i håndkøb der. Der findes nogle lidt andre på det tyske marked. (Jeg har tysk familie, så tysk webshopping er helt naturligt for mig)
Hvilken er bedst, den matterende fra Vichy eller La Roche Posay Melt in cream?
I forhold til beskyttelse er de i absolut topklasse begge to. Vichy synes jeg har en superlækker og helt unik konsistens. La Roche Posay er til gengæld uparfumeret. Så det kommer an på, hvad du vægter højest. Det er en smagssag – jeg ville prøve dem begge på apoteket selv, før jeg besluttede mig, hvis jeg var dig 🙂
Den skal bruges under makeup, så vil jo gerne have en der ikke fedter eller lægger sig alt for tykt:-)
Det er der ingen af dem, der gør
Skulle lige til at spørge om det samme 🙂
Tak for anmeldelsen 🙂 Altså hvad er det med L’oréal og alkohol i hudpleje? Det er dem der ejer La Roche-Posay.
@Ditte, jeg tror bare man skal se det sådan, at Loreal er moderselskabet, som skal favne bredest med deres hovedlinie. I den forbindelse er det sikkert en faktor, at tør hud er ‘underrepræsenteret’ i verden, kun blege nordboende ‘kaukasere’ (i mangel af bedre ord) har rigtig tør hud, asiatere, sydeuropæere, latinamerikanere og folk med blandet genpool har ofte kombineret eller fedtet hud, som ikke stejler så meget over alkohol.
Lige præcis solcreme bliver nemt en fedtet affære og alkohol er jo med til at en creme føles lettere. Det er så godt nok følelsen af alkohol der fordamper fra din hud og trækker din huds fugt med sig, men altså, følelsen er behagelig på ikke-allergisk, ikke-tør hud.
Anyways, pudderdåser, har I tjekket Bioderma, som også fås på det efterhånden famøse apo-rot? De har en fabelagtig ajaxspray med spf50 som jeg er ret glad for, men jeg ved ikke om det er ligeså bred beskyttelse som Loreals egne.
Og så tænkte jeg om I ved noget om Pierre Fabres solfiltre (avene, a-derma, klorane, galenic mfl.) Er de noget ved?
Hej Signe
Det tror jeg du har ret i. Men også at sådan en som mig som har knastør hud heller ikke kan lide fed solcreme. Jeg vil helst have en let solcreme og min sædvanlige creme ved siden af.
Jeg er jo kæmpe Bioderma makeup fjerner fan ligesom alle andre. Men har ikke prøvet deres solcreme 🙁 Kan ikke hjælpe dig med Fabres heller – det er egentlig for dårligt
Kh Katja
Ork, så bare vent til vi skal skrive om Nivea 😉
Det kunne ske at det var noget jeg skulle give en chance, prisen til trods.
For min nuværende har givet mig urenheder i ansigtet og på brystet, hvor jeg smurte min nuværende på i pinsen og igen tidligere på året hvor den blev anvendt og jeg døjer ellers kun med meget lidt med urenheder.
Prøv linket til Apo-Rot, der er en del at spare
Hvis du har fedtet hud i ansigtet så prøv neutrogena Ultra Sheer Dry-Touch Sunblock SPF 30 eller 45
den gør faktisk hvad den lover føles som at have intet på, bare spøg mig jeg er en mand ( hader klister fornemmelse)
oven i det har den også antioxidanter i en god mægte
koster ca 80kr på ebay for 88 ml
eneste lille lille minus er at den har lidt pafume, men det er ikke meget
Ultra Sheer Dry-Touch Sunblock SPF 30 ingrediens liste
i
ngredients:
Active: Avobenzone (2%), Homosalate (7%), Octinoxate (7.5%), Octisalate (5%), Oxybenzone (3%) Other: Water, Silica, Dimethicone, Adipic Acid / Diethylene Glycol / Glycerin Crosspolymer, VP-Hexadecene Copolymer, Hydroxyethyl Acrylate /Sodium Acryloyldimethyltaurate Copolymer, Glycerin, Oat (Aveena Sativa) Kernel Extract, Squalane, Ascorbyl Palmitate, Retinyl Palmitate, Tocopheryl Acetate, BHT, Cetyl Dimethicone, Bisabolol, Dipotassium, Glycyrrhizate, Glyceryl Stearate, PEG-100 Stearate, Polysorbate 60, Tetrasodium EDTA, Butylene Glycol, Trimethylsiloxysilicate, Xanthan Gum, Benzyl Alcohol, Isopropylparaben, Isobutylparaben, Butylparaben, Phenoxyethanol, Fragrance
Ultra Sheer Dry-Touch Sunblock SPF 45 ingrediens liste
Ingredients:
Active: Avobenzone (2%), Homosalate (15%), Octinoxate (7.5%), Octisalate (5%), Oxybenzone (6%) Other: Water, Silica, Dimethicone, Adipic Acid / Diethylene Glycol / Glycerin Crosspolymer, VP-Hexadecene Copolymer, Hydroxyethyl Acrylate/Sodium Acryloyldimethyltaurate Copolymer, Glycerin, Oat (Aveena Sativa) Kernel Extract, Squalane, Ascorbyl Palmitate, Retinyl Palmitate, Tocopheryl Acetate, BHT, Cetyl Dimethicone, Bisabolol, Dipotassium, Glycyrrhizate, Glyceryl Stearate, PEG-100 Stearate, Polysorbate 60 , Tetrasodium EDTA, Butylene Glycol, Trimethylsiloxysilicate, Xanthan Gum, Benzyl Alcohol, Isopropylparaben, Isobutylparaben, Butylparaben, Phenoxyethanol, Fragrance
PS Vær opmærksom på at neutrogena snart kommer med en ny version som desvære slet ikke lever op til den gamle, da ingrediens listen er lavet om. så søg for at få den creme med den ingrediens liste jeg har lagt ud.
Du vil ikke blive skuffet hvis du har fedtet hud.have en god dag.
Hvor køber du den i Danmark, Henrik?
hvis du vil have en sol creme uden pafume til fedtet hud så prøv
Uber-Dry Sunscreen SPF 30
by Peter Thomas Roth
den føles lige så tør som neutrogenas og ingrediens listen er næsten den samme den er bare fri for pafume hvilket er godt da pafume er skidt for huden
den koster ca 120-150 kr for 118ml med fragt på ebay
Ingredients:
Active: Avobenzone (2%), Homosalate (8%), Octinoxate (7.5%), Octisalate (5%), Oxybenzone (3.5%), Other: Water, Silica, Adipic Acid/Diethylene Glycol/Glycerin Crosspolymer, Glycerin, VP/Hexadecene Copolymer, Dimethicone, Glyceryl Stearate, PEG-100 Stearate, Trimethylsiloxysilicate, Retinyl Palmitate (Vitamin A), Ascorbyl Palmitate (Vitamin C), Tocopheryl Acetate (Vitamin E), Phospholipids, EDTA, Hydroxyethyl Acrylate/Sodium Acryloyldimethyl Taurate Copolymer, Squalane, Polysorbate 60, Bisabolol, Cetyl Dimethicone, Xanthan Gum, Tetrasodium EDTA, Phenoxyethanol, Methylparaben, Propylparaben, Butylparaben, Ethylparaben, Isobutylparaben
ked af det men ingen af dem kan fås i danmark, kun fra nettet desværre.
du kan se anmeldelser af begge cremer på http://www.beautypedia.com/