Lørdagslook: Gwenspiration

17.03.12

Det er desværre et helt år siden, jeg lovede at lave en vejledning til et af Gwen Stefanis looks i Cannes 2011. Dårlige undskyldninger skal du blive fri for at læse, en god grund til ventetiden har jeg nemlig ikke. Ventetid eller ej Gwens look var virkelig smukt.
De mørke glitrende øjne og de lækre pink læber er et af de looks, som jeg ganske ofte benytter mig af, når det skal gå lidt hurtigt eller idéerne har forladt mig.

Looket
Det er altså ikke sådan, at jeg går og bilder mig ind, at jeg ligner Gwen Stefani bare den mindste smule (æv!). Heldigvis behøver man ingen fællestræk med modeller eller kendte for at blive inspireret af deres makeup. L’Oréal Paris er en af sponsorerne til festivalen i Cannes og derfor har jeg selvfølgelig kun brugt L’Oréal produkter.
Photobucket

Øjne
Først lagde jeg øjenskyggen Color Infaillible i farven 002 Hourglass Beige i øjenkrogen, derefter blandede jeg samme farve med den mørkegrå nuance fra Color Appeal Trio Pro i farven 407 Grey Obsession og lagde denne farve på hele øjenlåget. I globelinjen lagde jeg den mørkegrå alene.
Photobucket

Under øjet tegnede jeg med en sort eyeliner, som også blev brugt på den våde kant både øverst og nederst. Derefter brugte jeg den gråsorte nuance fra ovennævnte Trio fra vippekanten og op i globelinjen.
Photobucket

Til sidst fugtede jeg en flad pensel og duppede øjenskyggen Color Infaillible i farven 014 Eternal Black på øjenlåget fra roden af vipperne og op. Penslen fugtes for at undgå at glitteret i øjenskyggen ender under øjet.
Photobucket

Øjenmakeuppen afsluttes med den flydende eyeliner Super Liner Duo Precision i farven Extra Black og masser af Lash Architect 4D mascara i farven Black på vipperne
Photobucket

Hud
Til at dække rødme, mørke rander og andre farveforskelle brugte jeg True Match Touche Magique Concealer. Foundationen er Infallible Brush, som er nem at lægge på med den indbyggede pensel, giver en flot finish og samtidig holder rigtig godt.

Kinder
Til kinderne brugte jeg læbestiften Color Riche i farven 288 Intense Fuchsia. Når du bruger en læbestift som blush, er det en god idé at male med læbestiften på håndryggen og tage farven derfra, når du dupper den på kinderne. Som highlighter brugte jeg den lyse og den ferskenfarvede nuance fra Glam Bronze Sun Radiance Trio.

Læber
For at opnå nogenlunde samme nuance som Gwen havde på, blandede jeg Color Riche i farverne 288 Intense Fuchsia og 216 Spring Rose. Ovenpå lagde jeg glossen Glam Shine Fresh 6H i farven 116 Fresh Fuchsia
Photobucket
Jeg beklager dybt mine evigt skæve læber, det er åbenbart ikke sådan lige at fange mig uden et skævt smil.

Alle produkter fra L’Oréal Paris kan købes i stormagasiner, Matas, parfumerier og i størrer supermarkeder.

Billedekilde: Style Bistro

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
HR

Ser godt ud 🙂
Når du skriver, at du blander to farver, hvordan gør du så helt nøjagtigt? På håndryggen?

Janne

Flot look. Jeg er dog glad for du ikke tegner udenfor dine læber som det ser ud til Gwen har gjort. Det synes jeg ikke klæder nogen.

Kat

Det klæder dig virkelig godt!
Et spørgsmål: jeg har svært ved at få skyggen i globelnjen til at ligge pænt – den liver lidt foldet, sikkert pga den løse hud. Hvilken pensel bruger du?

Line

Hånden på hjertet synes jeg sgu at looket klæder dig bedre en Gwen! 🙂

Line

Da jeg er en kæmpe makeupspasser – og på egen hånd lige er nået dertil hvor jeg kan påføre mig selv mascara, mineralfoundation og på en god dag læbestift uden en guide – er jeg afhængig af fantastisk dygtige skønhedsguruer som jer. Derfor ville jeg høre, om I kunne lokkes til at give jeres bud på en flot Charleston-inspireret makeup, da jeg tænker på at vove mig ud i dette til næste gymnasiefest med netop Charleston tema 🙂

Rikke

Skide godt! Nøj, hvor det klæder dig! 🙂
Tak for en skøn beauty blog!

Pudderdåse Helene

Hej Rikke
Mange tak <3
Mvh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *