Det sidste fra Bobbi Brown i denne omgang og Eduardo Ferreira bliver det look, han lavede på Helene. Det er meget anderledes og helt enkelt og nude. Fokus var på at lave en pæn hud. Det gør han ved at bruge en meget let Tinted Moisturizer i hele ansigtet og derefter dække rødme og andet, der skal dækkes med en stick foundation. På den måde bliver effekten let og naturlig, men man får stadig dækket det røde, som Helene har i ansigtet.
Ansigt
I ansigtet brugte han derfor først Extra Tinted Balm i farven “extra light tint” og dernæst Foundation Stick i farven Sand, begge dele lagt med Foundation Brush og svamp. Under øjnene brugte han Corrector i farven Light Bisque og Concealer Kit i Warm Ivory med en Cream Blending Brush.
På kinderne har han lagt en let creme blush Pot Rouge i farven Pale Pink
Øjnene er holdt helt nedtonede. Først har Eduardo Ferreira lagt øjenskyggen Ivory på hele låget og dernæst Long-Wear Gel Eyeliner i Espresso Ink med Ultrafine Eye Liner Brush. Det vigtige med eyelineren er her, som da han lavede smokey eyes at komme godt ind mellem øjenvipperne med farven. Mascaraen er Extreme Party i sort.
Læber
Læberne er først lagt med læbestiften Cosmic Raspberry læbestift og dernæst tegnet op med Candy lipliner. Det er den rækkefølge, fordi så undgår man grimme linjer omkring læberne, når læbestiften er væk.
Her kan du købe det
Du kan købe Bobbi Brown i Magasins stormagasiner eller på Magasin.dk.