Tirsdagstip: Sommer, sol og eksfolierende syrer

09.06.20
Tirsdagstip: Beskyt huden mod de første solstråler

Tirsdagstip: Beskyt huden mod de første solstråler

Huden bliver mere lysfølsom, når man bruger eksfolierende syrer. Skal man så undgå brug af AHA-Peeling, T-Zone Peeling og andre eksfolierende syrer om sommeren? Det er selvfølgelig en mulighed. Eller du kan også ”bare” bruge rigeligt SPF. Det er min holdning, at alle bør bruge høj SPF en masse hver eneste dag. Hvorfor brugen af syrer ikke er noget, jeg bekymrer mig særligt om. Det med den høje SPF dagligt er der masser af holdninger til. Det er selvfølgelig vigtigt, at du følger dine egne overbevisninger. Og især at du bruger den SPF, du kan lide! Vil du bruge eksfolierende syrer skal se dig selv i øjnene og overveje, om du får brugt SPF dagligt, og om du får brugt nok. Ved du med dig selv, at det ikke passer i din hverdag? Skal du nøjes med at bruge de eksfolierende syrer i måneder, der ender på r.

Hyperpigmentering og solskoldning
Både Katja og jeg bruger eksfolierende syre to gange dagligt og A-Serum 5% hver aften. Katja har, så vidt jeg ved, strammet op på brugen af SPF. Om det er mine stikpiller, hun er blevet træt af… Eller hun simpelthen er blevet træt af at behandle sin melasma forfra hvert efterår, ved jeg ikke. I hvert fald er jeg meget stolt af hende, for hun husker langt oftere sin SPF, end hun har gjort hidtil. Det er et eksempel, der er værd at efterligne!
Det er som om min hud bare bliver mere og mere sart med årene, og selvom jeg ikke bliver synligt rød, er min hud ikke rar at være i, når jeg har været i solen. Derfor er jeg helt gakkelak, når det kommer til SPF. Først og fremmest bruger jeg meget, jeg bruger det hver eneste dag, og jeg smører ofte.

Sommer, sol og syrer
I den seneste tid er der mange beskeder, der handler om sommer, sol og syrer… For hvordan er det nu, det er? Mange tror fejlagtigt, at de bare skal undlade at bruge eksfolierende syrer i dagtimerne. Når du bruger eksfolierende syrer, bliver din hud mere lysfølsom. Det er som sådan ikke syrerne, der spiller en rolle, det er eksfolieringen. Du har jo fjernet det beskyttende lag af døde hudceller, så er det sådan set ligegyldigt, hvordan du eksfolierer. En mekanisk peeling med en skrubbemaske, en børste, gua sha eller hvad du nu bruger, kræver også SPF og omtanke.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Annemi

Kan I anbefale en solcreme til ansigtet? Jeg synes det er en jungle at finde rundt i.
Jeg har forsøgt nogle forskellige ansigtscreme med SPF i men min hud er ikke glad for dem. Jeg tænker derfor at det måske er bedre at have ansigtscreme og solcreme i 2 forskellige produkter?
Min hud er fedtet de fleste stedet, dog tør nederst på kinderne ved kæbelinjen.
Nogle dage har jeg næsten perler af olie på pande og næse et par timer efter min morgenrutine.

Helene Randløv

Hej Annemi
Der er mange gode, selv har jeg altid været meget glad for Kiehl’s, der har flere forskellige konsistenser at vælge mellem. En anden favorit er Evy: https://pudderdaaserne.dk/2019/06/14/fredagsfavorit-evy-technology-sunscreen-mousse-spf-50/
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *