Tirsdags tip: Din beautyblender er fyldt med farlige bakterier

10.12.19
Mængde af bakterier fundet i makeup
Mængde af bakterier fundet i makeup
Kilde

Vores gamle beautyblendere, lipgloss og mascara udgør en sundhedsrisiko. Mængden af bakterier er så høj, at de er farlige for forbrugerne. Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Journal of Applied Microbiology.

Mellem 79-90 procent af brugte produkter hjemme hos forbrugerne var inficeret med bakterier. Forskerne fandt blandt andet gule stafolykokker, e.coli, citrobacter freundii og svamp i de brugte produkter.

Beautyblendere var det mest bakterieholdige produkter. 93% af de brugte beautyblendere var aldrig blevet vasket (!) – heller ikke selvom de var blevet tabt på gulvet. Næst efter Beauty Blender var lipgloss det mest bakterielt forurenede produkt.

Forskernes konklusion er, at disse inficerede produkter udgør en reel sundhedsrisiko. Og at mere oplysning til forbrugerne er påkrævet.

Jo højere vandindhold et produkt har, jo større risiko er der for at det bliver forurenet med bakterier. En flydende lipgloss eller mascara, der kommer i direkte kontakt med mund og øjne er en langt større risiko end en pudder-blush, som du bruger en (altid renvasket) pensel på. Derfor skal en mascara også udskiftes hver 3. måned, mens en pudderblush eller øjenskygge kan holde meget længe. Mascara var i undersøgelsen det produkt, der hyppigst blev brugt efter udløbsdatoen.

Hvornår har du sidst vasket din beautyblender?

PS. Hvis du er i tvivl om, hvordan du nemmest vasker din beautyblender og andre makeupsvampe, så læs her

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Helle

I sidste uge, husker ikke hvilken dag. Vaskede pensler, der var blevet brugt siden forrige vask, på samme tid. Der går helst max. 14 dage mellem, at jeg vasker beauty blender og pensler.

Ditte

Hvordan vil I anbefale at man renser sine læbestifter? Eller skal de kasseres efter de 6/12 måneder som ofte står på?

Helene Randløv

Hej Ditte
Hvis du har mange læbestifter, så kan du rense dem efter hver brug med alkohol. Enten sprayer du det på eller dypper brugsfladen i væsken.
Hvis du ikke har så mange, kan du med fordel rense dem en gang i mellem (hver anden eller fjerde uge). Hold øje med lugten på selve læbestiften, ændrer den lugt, skal du være opmærksom på, om den er blevet harsk eller er ved at blive det.
Kh. Helene

Laura

Hvor ville det være rart, hvis produkterne kom i en mere fornuftig størrelse, så man ikke kan vælge mellem at smide en mascara ud, der stadig er 1/3 fuld eller at løbe en risiko for at få mindre heldige ting i øjnene. Det samme gælder læbestift, cremeblush osv. Jeg bruger kun mascara et par gange om ugen og læbestift et par gange om måneden og synes, det er helt langt ude at skulle smide halvdelen ud. Kan man mon komme læbestift og den slags, man ikke bruger tit i køleskabet for at sænke udviklingen af bakterier?

Maria

Åh jeg må nok desværre tilstå, at jeg er en af dem, der ikke rigtig får vasket tingene nok. Jeg er ikke så god til at vaske pensler – til gengæld er jeg bedre med min lille foundation svamp. Den blir vasket måske hver md el lign.
Og mine ting blir brugt til de ikke kan mere. Mascara smider jeg ud, når de er tørret for meget ind og klumper – ellers ikke. Foundation når de er brugt op og har øjenskygger og blushes der er 5 år gammel, jeg stadig bruger. Samme gælder læbestifter (ikke lipgloss). Har lige svært ved at kassere ting, der har været rimelig dyre i indkøb og som ikke blir brugt voldsomt meget …

Anni

Jeg bruger kun make-up et par gange eller 5 om året. Jeg vasker alle pensler/svampe til flydende produkter efter hver brug. Men jeg kasserer ikke min mascara, selvom der står på den, at den er holdbar 12 mdr. efter åbning. Det synes jeg bliver for dyrt. Så dén bruger jeg til den er blevet for tør. Lidt ulækkert/farligt, enig, men jeg trøster mig med at jeg sparer lidt på produktionsressourcerne ved at bruge dem så længe…

Helle

Det er dælme også ulækkert, at så mange ikke vasker deres beautyblender regelmæssigt. Jeg vasker min med sæbe efter hver brug (mindre kan selvfølgelig gøre det, men jeg er ret hys omkring beautyværktøjer, der skal røre mit ansigt.) Mine pensler vasker jeg 1-2 gange om ugen.

Helene Randløv

Hej Helle
Det er en god vane!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *