Anmeldelse: MDerma - ny serie til tør hud og eksem fra Derma

Tirsdagstip: Sådan får du pæne hænder om vinteren

Molton Brown Alba White Truffle Hand Cream

Foto: Molton Brown
Molton Brown Alba White Truffle Hand Cream er en ny favorit, der sørger for pæne hænder om vinteren. Den er især god til tasken og lommen, fordi den ikke fylder alverden. Den er rig og drøj i brug, samtidig med at den næsten smelter ind i huden. Det betyder, at den lever op til samtlige af mine kriterier for, om jeg får brugt en creme på farten eller ej.

Nu er det jo ikke så koldt, som det før har været på denne årstid. Alligevel er det en god idé at pleje og passe på hænderne. Det gælder selvfølgelig også neglene, de bryder sig nemlig heller ikke om kulden.
Lige i øjeblikket har jeg hænderne rigtig meget i vand. Særligt mine negle reagerer på forandringen. Det betyder, at mine negle pludselig knækker. Selvom jeg godt er klar over, at det er et luksusproblem, at det ikke altid er en udfordring. Så er det selvfølgelig meget irriterende for mig, derfor er det noget, jeg bekymrer mig mere om end sædvanligt. Og derfor handler dagens tip om pleje til hænder og negle, så du kan have pæne hænder om vinteren.

Husk…
Når først det er gået galt, så er det meget svært at få rettet op på balancen igen. Min mening var, at dette indlæg skulle være udgivet i sidste uge. Det skete imidlertid ikke. Da vi så stod i The Touch i fredags, kom der en helt ung kvinde hen til mig og spurgte til hudpleje. Da jeg ville demonstrere konsistensen på hendes hånd, fik jeg et chok. Så slidte hænder har jeg aldrig før set. Det gjorde ondt helt ind i mit cremehjerte, og derfor gik jeg væk fra at tale om hudpleje. I stedet fik vi en god snak om, hvad man kan gøre både for at forebygge og for at behandle… når skaden er sket.

  • Handsker ude og inde: Brug især handsker eller vanter, når du cykler. Både negle og hud vil dog takke dig for den beskyttelse, det ekstra lag giver, hver gang du er ude. Neglene bliver skøre og tørre af kulden, og det kan hurtigt blive et problem.
    Det er selvfølgelig altid en god idé at huske handskerne under arbejde med vand eller rengøringsmidler. Både hænder og negle bliver træt af den unødvendige belastning på barrieren. Det er ikke altid en mulighed med handsker under arbejdet, og i det tilfælde skal du være ekstra grundig med creme og olie.
    Sidst men ikke mindst er det værd at huske mormortippet med bomuldshandskerne om natten. Fremgangsmåden er simpel, og det gør virkelig en stor forskel for huden. Masser af virkelig fed creme, handsker eller et par gamle strømper på hænderne, sov mens cremen virker og vågn op med lidt mindre slidte hænder.
  • Masser af olie: Huden kan godt lide olie, og det er helt nødvendigt for neglene. Det er olie, der binder de mange lag, neglene består af, sammen. Det er naturligvis noget fedteri, og derfor kan det være vanskeligt at få det gjort i løbet af dagen. Det afhænger selvfølgelig også af den olie, du bruger. Vælg én, der tilpas for dig, og smør så ofte du orker.
  • Håndcreme: Der skal helst ligge en creme i min lomme, i min taske, i stuen, på natbordet og ved håndvasken. Det er i hvert fald de steder jeg oftest har en creme, ellers husker jeg det simpelthen ikke. Det virker måske nok lidt overdrevet, men de bliver altså brugt alle sammen. Og her hjemme satser jeg selvfølgelig på creme i store størrelser.
  • Mild sæbe: Det er ikke ret let at finde gode håndsæber. Gå efter lav pH-værdi, ingen parfume, milde vaskeaktiver og en konsistens, der er let at skylle af. Det er ikke helt skævt at tænke intimsæbe eller et af de oliebaserede badeprodukter, du blandt andet kan finde på apoteket.
  • Håndsprit: Da der ofte er fugtighedsbevarende ingredienser i håndsprit, kan det give god mening at vælge denne form for rens frem for udtørrende vand og sæbe.
  • Lavere temperatur: Det er selvfølgelig vandet, jeg taler om. Og det gælder, uanset om du vasker hænder, ansigt eller bader. Temperaturen skal være så lav som muligt, fordi varmen i sig selv er udtørrende.

Del endelig dine egne tips med os <3



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

4 kommentarer

  • Sophie

    Den lyder rigtig lækker og tiltrængt. Kender I en god håndcreme med spf i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Sophie
      Ja, jeg selv glad for Rituals og Vichy :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg slår lige igen et slag for at undgå sæbe og vand så meget som muligt; vask kun når der er snavs på fingrene. Og brug ellers sprit, sprit, sprit. Jeg har håndeksem, hvor huden på mine fingre skaller af i store flager, og er derfor tilknyttet Marselisborg i Århus, og de anbefaler at man kun vasket hænder hvis de er snavsede, for at skåne huden mest muligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Det er jo også det, jeg skriver ovenfor :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: MDerma - ny serie til tør hud og eksem fra Derma