5 - 10+ års holdbarhedstest af pensler: MAC, Real Techniques, Sigma, Shiseido, Yves Rocher

Tirsdagstip: Den bedste base er hudpleje

Lørdagslook: MAGICSTRIPESDen megaskønne maske på billedet kan du læse mere om i et lidt skørt Lørdagslook: MAGICSTRIPES

I sidste uge blev Katja og jeg præsenteret for de nyheder, der lander i Sephora i løbet af foråret. De sidste mange sæsoner er der lanceret nye foundations, nye concealere og andre produkter til at kamuflere og skjule huden. Denne gang var der igen fokus på de meget dækkende foundations, og det overrasker mig ærlig talt. Selvfølgelig skal der være produkter for enhver smag, men hvem har egentlig brug for så dækkende produkter? Hvis du har læst med i noget tid, kender du udmærket mine holdninger og mine anbefalinger. I dette indlæg har jeg derfor valgt at fokusere på det, der er vigtigst, når man taler om flot makeup… nemlig hudplejen.

Giv tid
Det tager forholdsvis lang tid at belaste huden så meget, at den reagerer på det. Desværre tager det tilsvarende lang tid at se resultater, når de gode ritualer er på plads. God hudpleje er mange ting. Det der passer til den ene, passer ikke nødvendigvis den anden. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at læse på lektien, inden man skifter produkterne ud. Hvis din hudpleje fungerer godt, er der oftest ingen grund til at ændre på ritualerne. Temmelig mange begår den klassiske fejl med at skifte hele balladen ud på en gang. Det er virkelig ikke en ret hensigtsmæssig fremgangsmåde. Ligesom du næsten er garanteret en reaktion, hvis du bare kører på med et nyt produkt. Nye produkter skal introduceres langsomt i dit hudplejeritual.

Det gode ritual
Du har med garanti læst det på bloggen før. Det er i hvert fald noget, jeg skriver mange gange dagligt i mine svar til alle de læsere, der skriver på facebook. Et godt hudplejeritual består i langt de fleste tilfælde af følgende trin:

  • Mild rens
  • Mild kemisk eksfoliering
  • God og let fugt
  • Behandling
  • Eventuelt fedt
  • SPF i dagtimerne hver dag hele året!

Det er ikke sikkert, du behøver alle trin, ligesom du måske har brug for flere produkter under et eller flere af de nævnte trin. Det er individuelt, og du skal tage udgangspunkt i hvad DIN hud behøver.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

7 kommentarer

  • Wicki

    Hej, vil i ikke lave en guide til ansigtsmasker? Jeg er ret forvirret over det, for jeg synes det er en hyggelig ting om søndagen, men det er jo den daglige rutine der giver resultater. Den har jeg helt styr på med jeres produkter, som jeg elsker! Men jeg synes tit jeg bliver mere vildledt end vejledt, i forhold til ansigtsmasker når jeg står i en beautyafdeling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Wicki. Ansigtsmasker er hyggelige og sjove – og helt generelt ineffektive. Så brug dem med det in mente. Men jo – kan godt skrive lidt mere :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Angående solcreme, er det overhovedet muligt at finde en som er tilstrækkeligt beskyttende uden samtidigt at være ekstremt fedtet, som forværrer porer/uren hud og får den resterende hudpleje/makeup til at “smuldre”? Vil enormt gerne bruge solcreme på daglig basis, men har ikke fundet en, der virker for mig endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej,
    Jeg har et spørgsmål til punktet om fedt, da jeg helt sikkert tænker, at jeg mangler denne del i min hudplejerutine.
    Min plan er at jeg skal have fat i jeres aha-serum og en hyaleron serum evt fra Evolve, da min hud virkelig er tør. Men jeg er ret sikker på, at den også mangler fedt og vil derfor høre om dette tilføres bedst via en olie eller om en alm. creme også kan stå for fedt-delen?
    Og hvis den kan det, hvad skal man så kigge efter i sin creme, som gør at den giver fedt til huden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Mette. Det lyder som en god plan. Både en olie eller en creme kan stå for fedtdelen. Hvad du skal kigge efter er svært at sige noget generelt efter. Antallet af mulige ingredienser, der kan klare den opgave er så omfattende

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Hej,

    Vil lige gerne høre jeres mening om førstehjælpspakke som jeg har set i matas tilbudsavis.

    https://www.kimbino.dk/matas/tilbud-fra-torsdag-25-07-2019/#page_6

    Er det nødvendigt og købe dem alle, eller kan jeg nøjes med at købe scrub mask og moisturizer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Bettina
      Hvad vil du gerne opnå? Det er umuligt at vejlede dig, når jeg ikke ved, hvad du har af udfordringer med huden. Helt generelt er Scrub Mask nok det produkt jeg mindst vil anbefale.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 - 10+ års holdbarhedstest af pensler: MAC, Real Techniques, Sigma, Shiseido, Yves Rocher