Anmeldelse: Sand & Sky Australian Pink Clay Porefining Face Mask

Torsdags top ti: Eksklusive gaveønsker

Torsdags top ti: Eksklusive gaveønsker

Det er måske meget nemt for dig at finde på ønsker? For mig er det altid med møje og besvær at finde et eneste. Desværre er det ofte en kostbar affære, fordi jeg i høj grad slægter min far på… Han har sådan en irriterende vane med selv at købe de ting, han gerne vil have. Ihh altså! Selv er jeg så stor fan af at give mine kære gaver, at det efterhånden er pinligt at skulle sige ”ingenting”, når de spørger til mine ønsker. Herunder har jeg samlet nogle af de ønsker, som man måske har lidt svært ved at retfærdiggøre over for sig selv. Nogle af dem har jeg selv, det er sådan nogle ting, som man ikke anede, man havde behov for, før man fik dem.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

1. ROCK Makeup Artist Brushes 14 Set*
Kender du en sand makeupelsker? Så har de med garanti en masse meget specifikke ønsker til makeup. Det er svært at købe makeup til andre, fordi man ikke kender deres præferencer og ved, hvad de har i forvejen. En af de ting, man forholdsvis roligt kan købe er pensler. Selvom jeg har et hav af pensler i forvejen, er det vist ikke muligt at blive mættet. Kvalitetspensler er en fornøjelse at arbejde med, hver eneste gang man har dem i hånden. Derfor vil jeg varmt anbefale ROCK Makeup Artist Brushes 14 Set, der både ligger godt i hånden og sørger for et smukt resultat.

2. Ophold på Ystad Saltsjöbad
Jojo, den er god nok. Hvordan kan tusindvis af bloggere tage fejl? Hvis du aldrig har været på Saltsjöbadet i Ystad, så skal du unde dig selv at prøve. Det ER faktisk så fantastisk, som det ser ud på billederne. Lige når det gælder SPA oplevelser, er jeg svær at imponere. Faktisk vil jeg helst have det hele for mig selv. Når jeg endelig har fri, vil jeg have fred og ro… Det fandt jeg i Ystad. SPA’et lukker sent, så man kan også undgå den sædvanlige trængsel i boblebadet. Sengene er lidt korte, men de hyggelige værelser er SÅ fine.

3. Duft
Det er sådan en skøn ting at modtage en duft. Det kan være én duft, du ønsker dig, eller én du bliver overrasket med. Uanset hvad er det en stor og ikke mindst holdbar forkælelse. Det er som at få en gave hver eneste gang, duften er i brug. Sådan har jeg det i hvert fald med de dufte jeg er blevet forkælet med gennem tiden. Selvfølgelig er det sværere og sværere for mine nærmeste at finde de dufte, jeg ønsker mig. Både fordi man ikke altid kan få fat på dem i Danmark, men også fordi de er så dyre, at det er en MEGET fin gave.

4. Sisley Black Rose Precious Face Oil*
Både masken og olien i denne serie er jeg fuldstændig vild med. Det er næsten ligesom med en duft. De to produkter er ultimativ forkælelse hver eneste gang, de er i brug. Hvis du aldrig har prøvet dem, fortjener du i det mindste muligheden. Det er et godt gaveønske, fordi det er nogle ret kostbare produkter, men de er prisen værd.
Hvis du har en, du vil forkæle er masken et fantastisk valg. Huden bliver så pæn, frisk, fugtet og med god glød. Oven i købet er der jo indbygget afslapning i sådan en maske, og hvem trænger ikke til det?

5. Dyson Airwrap
Du har set den, og du vil helt sikkert gerne have den… Dens lige findes ikke! Inden du lytter til de sure YouTube-typer, der synes, at den er plat og ikke virker. Så skal du vide, at mindst halvdelen af dem (jeg har set i hvert fald) bruger den forkert. Hvis du forestiller dig, at det er Airwrap hovederne, du får brugt. Så tror jeg, du tager fejl. Der er slet ingen tvivl om, at de er sjovest… og krøllerne bliver da også fine og så holder de ret godt. Men… Det er især rundbørsten og de andre børstehoveder, der gør en kæmpe forskel i hverdagen.

6. Save My Face hovedpudesæt
Med alderen bliver det tydeligere, at jeg sover på maven… Faktisk har det med at lægge ansigtet i de rette folder fået en helt ny betydning. Det bekymrer mig efterhånden temmelig meget, hvordan min soverynke ser ud om et, fem eller (gisp!) ti år. Den bliver nok ikke mindre vel? Uanset hvor meget jeg kan retfærdiggøre købet, så har jeg endnu ikke fået taget mig sammen til at købe puderne. Hos flere behandlere har de skønne puder reddet min nakke. De er SÅ behagelige, og de ville spare mig for mange nakkesmerter. Så det er uendelig dumt, at de ikke allerede ligger der hjemme.

7. Rituals… The Perfume Genie
Den fine Genie til at sprede velduft i hjemmet vil jeg virkelig gerne eje. Den er vanvittigt pæn, og så er den praktisk, fordi den kan styres fra mobilen. Den kan køre i op til 21 timer på en opladning, og en duftpatron skulle holde i op til 270 timer. Så selvom de måske virker lidt dyre, så er prisen ret rimelig, synes jeg. Du finder duftpatronerne i de dufte, der hører til hver af de kendte ritualer. Det er selvfølgelig Dao, der skal bo hjemme hos mig. Det er sådan en skøn duft, som jeg nok må indrømme en vis afhængighed af.

8. Foreo UFO*
Du må ikke falde i samme fælde som mig. Når man taler om nødvendige dimser, kan Foreo UFO måske blive glemt i skyndingen… Det er dog den mest brugte dims her hjemme udover min føntørrer. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at den er uundværlig! Men hvad gør den? Den sørger for, at min hud får et seriøst skud fugt på bare halvfems sekunder. Du kan ikke finde en anmeldelse endnu, og at jeg når det inden jul, tør jeg ikke love. Derfor skal den have mine varmeste anbefalinger her! Sørg for at prøve flere af maskerne, de er ret så skønne.

9. Øjenbryn
Selvom det lyder lidt skabet, så er det virkelig en kamp, når man ikke har øjenbryn. Langt de fleste af os med sørgelige eller ingen bryn bruger oceaner af tid på at tegne, farve, rede, klippe og pleje øjenbrynene efter alle kunstens regler. Den bedste gave jeg fik i 2017 var øjenbryn, lige om lidt skal jeg vedligeholde gaven med den årlige optegning. Og selvom jeg slet ikke synes, at de er falmet, så skal de selvfølgelig vedligeholdes efter forskrifterne. Det varierer, hvor mange efterbehandlinger man skal have. Det afhænger af huden. Mine øjenbryn var flotte efter tredje behandling og krævede altså to efterbehandlinger.

10. Le Mini Macaron Manicure (Deluxe) Kit, Le Maxi*
Nu er der både en Mini og en Maxi Macaron. Det er selvfølgelig ikke ligeså smart at tage med. Maxi versionen er til hjemmebrug og med til det fine kit hører blandt andet to fine neglelakker, en let transparent lyserød nuance og en helt mørk bordeaux nuance. En af de største fordele ved Le Maxi Macaron er, at du sparer en masse tid. Det passer mit temperament en del bedre end at sidde med hver enkel finger i lampen af flere omgange. Uanset om du vælger det lille eller det store sæt, er det en virkelig god og tidsbesparende gave.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: Sand & Sky Australian Pink Clay Porefining Face Mask