Pudderdåsernes Alt i en Fodcreme

14.06.18

Vinder af Årets Kropsplejeprodukt (populær) ved Danish Beauty Awards 2019

ALT I EN FODCREME virker på revnede hæle, hård hud og tør hud på fødderne. Det er en creme, der samtidig afhjælper lugten af sure tæer.

ALT I EN FODCREME
Cremen er både blevet testet af os selv, vores mænd og børn. Selv vores søde webmands fodboldhold sprang ud i en test. Billederne og resultaterne af læsertesten taler for sig selv,  du kan lige nu se en forsmag på instagram. Her skal det udelukkende handle om cremen. Læsernes oplevelser fortjener nemlig at stå alene.

Heler og genopbygger huden
ALT I EN FODCREME indeholder fem aktive ingredienser, der tilsammen blødgør, heler og genopbygger huden, binder fugt og modvirker uønsket duft.

  • Carbamid (5%): Aktiv fugtbinder, der øger vandoptagelsen i huden og mindsker kløe.
  • Acticire: Plantebaseret fugtgivende ingrediens, der kombinerer voks fra Jojoba, Mimosa og Solsikke. Effektiv fugtbinder, der kan absorbere egen vægt op til seks gange og efterlader huden blød og smidig.
  • Hydrasalinol: Aktiv, som er udvundet af salturt (Salicornia herbacea) og har følgende egenskaber:
    – Stimulerer ureasyntese og opbevaring af urea i huden.
    – Vedligeholder vandbalancen og forhindrer vandtab i huden.
    – Forøger hudens fugt med op til 6000%.
  • Gatuline® Skin Repair: Aktiv udvundet af onopordum acanthium som er en plante fra kurvblomstfamilien. Aktivet reparerer og styrker beskadiget hud og forbedrer hudens egen beskyttelsesbarriere.
  • Sensidin DO: Deodoriserende og hæmmer væksten af lugtfremkaldende bakterier uden påvirkning af hudens egen bakterieflora.

Det er en rig og nærende creme. Konsistensen er dog så let, at man kan bruge den selv på de varmeste dage.

Hvem er ALT I EN FODCREME til?
Den er til dig, der har hård hud, tør hud og/eller revnet hud på fødder og hæle. Dig der har sure og/eller svedige tæer.

Sådan bruger du ALT I EN FODCREME
Brug ALT I EN FODCREME to gange om dagen, morgen og aften, alt efter behov.

Har du hård hud på fødder og hæle, så husk altid at bruge fodcreme om morgenen, da det beskytter mod tryk og slid i løbet af dagen. Konsistensen er let og ikke-fedtende, så du kan sagtens bruge den, lige før du tager strømper og sko på.

Vi fraråder altid at bruge fodfil, pimpsten eller lignende, da det bare fremmer dannelsen af mere hård hud.

Pris og forhandler
Vejledende udsalgspris er 129,95 kroner.

Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i MatasMagasin og SallingSe alle vores forhandlere her.

Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
57 kommentarer
Anna

Kan jeg bruge den bare som håndcreme?
Jeg har brug for noget der kan reparere mine fingre..

Eva

Kan man bruge denne fodcreme eller et af matas’ stribede fodprodukter på læberne? Jeg har i flere år haft tørre, skællede læber, og hverken jeres alt i en-salve eller andre læbepomader har kunnet kurere det helt. Jeg har fået indtryk af, at carbamid/urea er et mirakelmiddel til tør hud, men jeg har ikke kunnet finde nogen læbeprodukter med urea, så jeg tænkte, om man kan smøre en fodcreme på? Men er dog i tvivl, om læberne ikke kan tåle det, siden der ikke findes nogen læbeprodukter med ingrediensen…

Eva

Mange tak for svar – så ved jeg dét 🙂 Jeg har også prøvet la roche posay cicaplast, og den er også god, men den tager heller ikke det hele. Jeg tror, det er en kronisk bivirkning efter en isotretinoin-kur for næsten 20 år siden. Tror bare, jeg må acceptere, at jeg ikke får perfekte læber, men at de er okay ved brug af jeres salve, decubal-salve og sukker-eksoliering en gang imellem. Jeres fodcreme er i øvrigt fantastisk til hænder og neglebånd:-)

Charlotte

Hej, jeg er meget interesseret i at vide om i evt kunne anbefale denne i kampen mod keratosis pilaris?
Umiddelbart lyder det jo til at der er en masse gode ting i, som kunne hjælpe til lige netop dét problem 🙂
Kh Charlotte

Helene Randløv

Hej Charlotte
Der sker ikke noget ved at prøve, ellers kan du søge på bloggen, vi har skrevet om KP mange gange.
Kh. Helene

Anna

Kan man få den tilsendt til Italien? Tak

Helene Randløv

Hej Anna
Nej, desværre ikke :-/
Kh. Helene

Michelle

Jeg spekulerer på om noget i cremen kan lave ‘ballade‘ på hænderne? Den hælcreme jeg hidtil har brugt (apotekets) angiver at der kun må smøres på hård hud, hvorfor jeg altid vasker hænder efter påføring. Jeg kan se at enkelte skriver at den gør godt for deres hænder, men hvad siger I eksperter? (jeg har tænkt at det nok var noget med at det kunne stresse huden at sætte gang i celleproduktionen hvor der ikke var behov, men det er rent gætværk)

Katja Moikjær

Står der virkelig det? Apotekets hælcreme er også en virkelig god håndcreme. Smør hænderne godt ind, især neglebåndene. Der er intet i, der kan skade.

Michelle

Ja, det står der – på forsiden “Til ru, tør og hård hund” og bagpå “Må kun anvendes på hård og fortykket hud på hæle og fodsåler”. Men dejligt, jeg er sådan set lidt træt af det der vasken hænder efterfølgende – jeg har også undladt at smøre hele foden pga anvisningen, hvilket også har været lidt træls. Det vil jeg ændre, og så vil jeg se frem til at prøve jeres som er indkøbt til når denne er tom.

Berit

Helt fantastisk fodcreme, har døjet med de grimmeste hæle, som nu nærmest er bløde som babyfødder, glæder mig til at prøve jeres pelingsshampoo jeg lige har bestilt👏🏻

Helene Randløv

åååhh, hvor er det dejligt at høre <3

Maria

Jeg er nu på uge 2 og jeg kan allerede se forskel. Men jeg oplever at mine hæle begynder at skalle? Er det normalt?

Helene Randløv Hansson

Hej Maria
Det er ikke utænkeligt, at det kan gøre det. Bruger du den både morgen og aften som anbefalet?

Kh. Helene

Britt

Jeg kan se at det er blevet skrevet før i 2018 men nu skriver jeg det også da det var det første jeg tænkte på da jeg prøvede fodcremen for første gang i dag: Det ville være meget bedre hvis I skifte skruelåget ud med et klaplåg. Og hvorfor er det ikke en pumpe?

Helene Randløv

Hej Britt
Fordi cremen ikke egner sig til pumpe og den fylder mere på hylderne. Et klaplåg bruger mere plastik, så det er vi heller ikke interesserede i.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *