Fredagsfavorit: Nilens Jord Matt Lips

Dåseposten: Forskellen på naturlig parfume og kunstig parfume

Hej Pudderdåser

Ææælsker jeres blog og produkter, så tusinde tak for jeres meningsfulde arbejde – I er så seje!

Min veninde og jeg kom til at tale om brugen af ‘naturlig parfume’ – både eks. RazSpa og Sard reklamerer med at de bruger naturlig parfume, men det er ikke æteriske olier og det er ikke det samme som almindelig parfume.

Hvad er forskellen på naturlig parfume og æteriske olier?

Mvh Puk

(Spørgsmålet er forkortet, da det indeholdt to separate spørgsmål, red.)
Kære Puk
Tak for din mail og det gode spørgsmål.
Hovedparten af de økologiske og naturlige mærker bruger æteriske olier i deres produkter.
Æteriske olier er koncentrerede udtræk fra forskellige planter og olierne består af mange 100 forskellige duftstoffer og eventuelt andre komponenter.
Parfume kan også fremstilles kunstigt.
Der findes naturlige parfumer, som ikke er æteriske olier. Men en æterisk olie indeholder altså altid naturlig parfume sammen med en række andre stoffer. Indholdet kan variere enormt mellem to olier af samme slags.
Og det helt store diskussionpunkt er, hvad er så sundest – naturlig parfume, æteriske olier eller kunstig parfume?
Ifølge Videnscenter for Allergi er den hyppigste årsag til parfumeallergi naturlige ekstrakter. Så der er ikke belæg for at påstå, at naturlige dufte er mindre allergene end de kunstigt fremstillede.
Kan man så sige at et naturligt parfumestof er mindre allergent end en æterisk olie? Både og. En æterisk olie indeholder så mange komponenter, at risikoen for allergi uværgerligt vil være høj i forhold til et enkelt parfumestof. Men det kommer jo helt an på hvilket parfumestof der er tale om. Der findes tusindvis af forskellige kendte parfumestoffer, og der er meget stor forskel på, hvor allergene de er.
Der er i hvert fald æteriske olier i både SARD og RazSpa.
Kh. Katja
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsfavorit: Nilens Jord Matt Lips