Sidste chance for rabatkoder til Asos

Fredagsfavorit: Matas Luksus Sukkerbodyscrub uden parfume

Matas Luksus Sukkerbodyscrub

Det er godt nok ikke nemt at finde en bodyscrub uden parfume. Stort set alle på markedet er parfumerede. Og dem der endelig laver uparfumerede varianter, laver nogle kedelige nogen. Men Matas laver en, der både er god og billig.

Matas har nemlig en enkelt uparfumeret bodyscrub i deres i øvrigt udemærkede serie af stribede bodyscrub. Det er den hvide Matas Luksus Sukkerbodyscrub.

Ingredienslisten er simpel og overskuelig. Og produktet er både enkelt, behageligt og virker efter hensigten.

Scrubs – hvad end de er til krop eller ansigt – er ikke raketvidenskab. De består af en cremet base tilsat korn, der giver en fysisk peeling af de allerøverste døde hudceller på kroppen. De efter min mening bedste scrubs er fede, så huden efterlades fugtet i stedet for tør. Og sådan en er Matas Luksus Sukkerbodyscrub.

Den er en blanding af et par fedtstoffer tilsat sukkerkorn, som giver en dejlig konsistens. Den efterlader huden blød og ikke udtørret efter badet. Personligt kan jeg godt lide dem endnu federe som for eksempel de fedeste scrubs fra Body Shop. Matas Luksus Sukkerbodyscrub har en lidt tør konsistens. Men når nu vi leder efter en uparfumeret scrub, så kan man ikke tillade sig at stille så store krav.

Her kan du købe det
Matas Luksus Sukkerbodyscrub koster 70 kroner i Matas.

Udover denne fra Matas, har jeg også prøvet Apotekets Bodyscrub fra deres eget mærke. Den er også uparfumeret, men af en noget anden type. Konsistensen er en vandbaseret gelé.

Kender du til andre?

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

14 kommentarer

  • Michelle

    Er der ikke også en i den uparfumerede serie af matas natur? :) bare af nysgerrighed, hehe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Michelle
      Så vidt jeg husker er der mange andre produkter, men lige en uparfumeret scrub er der vist ikke.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Der er kun en uparfumeret til ansigtet. Dem til kroppen er med parfume :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Rose

    Hvordan synes du den fra apoteket er? Den skulle være mærket med blå krans og astma og allergimærket ikk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Malene
      Den har jeg ikke prøvet, da jeg foretrækker scrub uden sæbe.
      Den er ganske rigtigt både svanemærket og Astma-Allergi deklareret.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Beate

    Anglamark har også en ret lækker en.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Tak. Dejligt med valgmuligheder og anbefalinger uden parfume.
    Det er ikke fordi jeg slet fordi jeg kun bruger uparfumerede produkter, men vil bare gerne undgå det, hvor jeg føler det ikke er nødvendigt. Så er chancen for allergi forhåbentlig lavere :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Hvad er forskellen mon på saltbodyscrub og sukkerbodyscrub? Har både kigget på denne og Matas’ argan saltbodyscrub, men jeg aner ikke, hvad forskellen er, og hvad henholdsvis salt og sukker bidager med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Sandra
      Sukker er efter min mening mindre hårdt ved huden, fordi det ligesom smelter.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Jeg blander selv sukker med lidt olie i en beholder. Hvis du har mandelolie er det godt til tør hud her i vintertiden, solsikkeolie giver blød hud og hvis du ikke har andet kan olivenolie også bruges.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Bodil
      Sådan gør jeg også, men det er dejlig bekvemt at have en færdig blandet også :-D

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ahn

    Jeg var så uheldig at brække anklen, og idet jeg ikke havde kræfter til Body scrub, begyndte jeg at bruge aha serum. Resultatet er fantastisk. Derudover slipper man for al svineriet i badet. Hvis i laver aha i større og mere økonomivenlige størrelser, vil jeg vedblive at bruge det når jeg igen bliver mobil.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste chance for rabatkoder til Asos