Always opgiver parfumerede bind i Danmark

07.12.15

IMG_4472

Always har besluttet at droppe de parfumerede bind, som de indførte i Danmark i januar 2015. Det oplyser Procter & Gamble Forbrugerservice.

Bindene vil blive udfaset over de kommende måneder. Desværre forbliver de parfumerede trusseindlæg på markedet, da Always åbenbart mener, at danskerne er interesserede i at købe dem.

Hvis I følger os på instagram (@pudderdaaserne.dk), så I måske mit harme udbrud efter min stakkels mand ved et uheld var kommet til at købe et par pakker trusseindlæg med det Always kalder “lugtneutraliserende teknologi”. Aka parfume. Der er ikke noget “lugtneutraliserende” over det. De stinker værre end et billigt parfumeri. Jeg har været nødt til at pakke dem ind i en lufttæt frysepose for at kunne holde ud at være på mit badeværelse igen.

Always diplomatiske medarbejdere i kundeservice har refunderet mit køb, sendt mig et par pakker parfumefri bind og sendt mig de opløftende oplysninger: At Always har besluttet at droppe de parfumerede bind. Desværre gælder det samme ikke trusseindlæggene.

Det tager lang tid at ind- og udfase produkter i så store mængder. Men når det er sket, vil alle bind fra Always igen være uparfumerede, mens alle trusseindlæg vil være parfumerede. Undtagelsen er r Always Twist & Flex Pantyliners. Disse er uden parfume.

Indtil da kan du få overblik her på Always’ hjemmeside. Både på hjemmesiden og på produkterne er kodeordet, som du vil undgå “lugtneutraliserende teknologi”, “neutralises odours”, “ONT” eller nogen som helst antydning af at den beskytter mod lugte. Hvis der står noget i den stil på pakken, så er der tale om parfumerede produkter. Der står også “parfume” med små bogstaver på siden af pakken. Men ikke tydeligt nok til at en travl ægtemand på indkøb vil lægge mærke til det.

Jeg kontaktede Always her.

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
24 kommentarer
dina

Jaaaaa Føj for satan hvor de bind stinker. Kom til at købe dem ved en fejl og køber dem aldrig nogensinde igen!!!!!

Else

Min onkel fik forleden købt en pakke Always med hjem til konen og tænkte alt var godt iom pakken var mærket Fragrance Free – den er så tilsat parfume, eller en “let duft”, som Always kalder det samtidigt med at de pointerer at teknologien (!) sørger for at den tilsatte duft er indkapslet i bindet og ikke kommer i direkte berøring med underlivet… Snyyyyd, det kan da ikke være meningen at man skal stå med lup og kontrollæse pakken i en travl indkøbssituation, og det er groft vildledende at smække et fragramce free på en pakke hvor der er tilsat en duft. Dumme Always:(

Katja Moikjær

Hvad??? Det kan man da ikke? Stod der “fragrance free” på pakken?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *