Vind julekalenderen fra Kérastase

25.11.15
Vind julekalenderen fra Kérastase

Vind julekalenderen fra Kérastase

Siden jeg for nylig skrev om en julekalender, er det blevet helt tydeligt for mig, at det er nødvendigt med en konkurrence. Der er nemlig alt for mange, der ikke bliver forkælet gennem december måned, og selv om jeg helst ville udlodde gaver til alle, så har jeg ikke muligheden, tiden eller overskuddet til at gøre det. I stedet har jeg fået mulighed for at trække lod om julekalenderen fra Kérastase. Da kalenderen gerne skal være fremme hos modtageren allerede på tirsdag, trækker jeg en vinder i morgen aften.

Luksus til håret
Måske kan du huske, at jeg har en del favoritter fra Kérastase. Det er bare nogle af dem, du har mulighed for at stifte bekendtskab med i løbet af december, hvis du forkæler dig selv eller bliver den heldige vinder af konkurrencen om julekalenderen fra Kérastase. Der er 23 mindre versioner af nogle af de mest kendte hårbade, pleje- og stylingprodukter fra Kérastase. Så julekalenderen er en god mulighed for at finde nye favoritter og lære flere produkter at kende. Der er også et enkelt produkt i fuld størrelse, men du må selv lede efter et billede af indholdet, hvis du er meget nysgerrig. I hvert fald vil jeg ikke være den, der spolerer overraskelsen for dem, der ikke vil kende indholdet af de 24 låger.
Hvis du har lyst til at følge med i nye lanceringer eller få gode tips om brugen af produkterne, vil jeg varmt anbefale at følge @kerastasedanmark på instagram.

Konkurrencen
For at være med i konkurrencen om julekalenderen fra Kérastase skal du i kommentarfeltet herunder skrive, hvad du ville lægge i fire adventsgaver til den i din omgangskreds, der mest fortjener en anerkendende tanke eller lidt forkælelse. Om du fører planen ud i livet eller ej spiller ingen rolle, ligesom det heller ikke er vigtigt, om det er sedler med smukke ord, pebernødder fra Irma eller eksklusive gaver.
Kommentarfeltet bliver lukket i morgen klokken 20.00, hvorefter vinderen bliver offentliggjort på Instagram @pudderdaaserne.dk.

Konkurrencen afholdes i samarbejde med Kérastase

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
224 kommentarer
Maria

Min lille niece som bor i Melbourne, hende vil jeg gerne forkæle med 4 danske juleeventyr, en for hver søndag. Hun elsker bøger og det er hendes vej til det danske sprog og kultur 🙂

Lena

Jeg ville give en adventskalender til min veninde, som er ved at afslutte sin barsel med sit første barn. Det har været noget af en mundfuld fordi hendes dejlige dreng ikke har ville sove, så hun kunne godt trænge til forkælelse inden hun starter job igen 🙂 I gave nr. 1 skulle være en tur til frisøren. I gave nr. 2 skulle være et gavekort på at jeg ville tage lillemanden en hel formiddag/eftermiddag, så hun kunne slappe af uden at “skulle være mor”. I gave nr. 3 skulle der være en omgang brunch eller lignende, som vi gjorde før i tiden. Og i gave nr. 4 skal være lidt nyt tøj, så hun er klar til arbejdslivet igen 🙂 Har desværre ikke råd til at føre det ud i livet, men jeg hjælper gerne med lillemanden, vasketøjet osv så hun kan få et lille pusterum i nogle timer – for jeg synes nemlig også det er skønt at være tante <3

Pernille QH

Jeg ville vælge min skønne mor! Hun fortjener det om nogen <3
– en kurv fyldt med en masse lækkerier; hjemmelavede småkager, marcipan, fyldte chokolader og en lækker te (alt uden hvede og mælk, som hun ikke kan tåle).
– en kurv fyldt med forkælelse. Hendes yndlings shampoo, creme, en lækker hårkur og en prøve på en lækker parfume.
– en kurv fyldt med skønne minder. Billeder af mine søstre og jeg fra vores barndom. Billeder af min mor og far. Sedler med hilsner og kærlige minder.
– et gavekort på en dag i hyggens tegn. Hjemmelavede æbleskiver og gløgg, en tur på skøjter. En dag fyldt med nærvær og kærlighed.

Pernille KN

Jeg ville give min søde smukke veninde 4 advendtsgaver. 🙂
I den første skulle der være lækker kaffe, chokolade og juleguf. I den anden skulle der være en tur til en fodterapeut og et par dejlige varme hjemme futtere. I den tredje, skulle der være et lækkert varmt tørklæde samt vanter og i den fjerde, skulle der være en veninde “ud at spise middag” hyggedag 🙂
Jeg håber hun bliver glad 😉

Marie

Til min søde søster som bor og arbejder på den anden side af jorden og ikke er hjemme til jul sammen med familien – jeg ville sende en pose hjemmebagte danske pebernødder og vaniljekranse, et billede af vores familie, solcreme fra Vichy og gajoler.

Amalie Skovgaard Nielsen

Jeg ville vælge min mor, fordi hun er for sej. på trods af sine 65 år arbejder hun stadig 50 timer om ugen for at gøre en forskel for udsatte familier og børn. Hun glemmer tit sig selv, så jeg ville forkæle hende med:
1. En lang gåtur i assistenskirkegården, som hun elsker med sin datter, (som hun forhåbentlig også elsker, haha)
2. Hårprodukter fra kerastase. (Jeg siger det ikke til hende, men hold nu kæft hvor det trænger til kærlighed, det hår)
3. En CD med Gary Moore. (Ja, hun hører stadig CD’er)
4. Nogle rosende ord fra mig om hvorfor hun er verdens sejeste mor.

ditte

Min søster, hun har lige født for tidligt, så hendes jul bliver brugt på herlev. Hun skal forkæles med lækre magasiner, juleguf og lidt lækkert til sig selv

Mette

Min veninde, som for en måned siden blev single, fortjener lidt ekstra forkælelse. Jeg ville give hende et gavekort til en afspændende massage, en tøsehyggeaften med lækker mad og homemade ansigtsbehandling, en bog med billeder fra vores 17 år gamle venskab og en tur i Zoo med hendes to skønne unger 🙂

Charotte

4 x massage med en lækker, velduftende olie til min skønne mand, der fortjene lidt omsorg.

Simone

Min mor. Jeg har ikke råd til at give hende adventsgaver, men jeg gav hende en makeup julekalender til 200kr sidste år som skulle gælde for de fire adventssøndage. Selvom det ikke var vild luksusmakeup blev hun vildt glad, da hun aldrig har gjort noget særligt ud af sig selv mes jeg var barn, og har haft den samme mascara i flere år, som eneste makeup redskab. Det eneste hun var nogenlunde forfængelig med (som i: det blev hjemmefarvet) var hendes hår. Men det er samtidig klippet kort fordi det simpelthen er nemmere. Det er først inde for de sidste par år at hun er begyndt at interessere sig lidt for det, får plukket sine øjenbryn og farvet dem og køber lidt oftere ny makeup og også lidt dyrere mærker som fx OPI (dog i Normal), hvilket komer sig af at min far tjener lidt flere penge nu. Det er for mig rigtig dejligt at se, hun virker så meget gladere nu end før, men samtidig bliver hun jo ikke yngre. Jeg prøver virkelig at gøre alt det mit teenage-jeg gjorde galt godt igen, og jeg prøver det ret meget med ord og med gaver (de fem kærligssprog), så jeg vil slet ikke have den her kalender til mig selv, men til min mor, sådan at det forhåbentlig kan blive mine adventsgaver til hende 🙂

Din kommentar