Vind julekalenderen fra Kérastase

25.11.15
Vind julekalenderen fra Kérastase

Vind julekalenderen fra Kérastase

Siden jeg for nylig skrev om en julekalender, er det blevet helt tydeligt for mig, at det er nødvendigt med en konkurrence. Der er nemlig alt for mange, der ikke bliver forkælet gennem december måned, og selv om jeg helst ville udlodde gaver til alle, så har jeg ikke muligheden, tiden eller overskuddet til at gøre det. I stedet har jeg fået mulighed for at trække lod om julekalenderen fra Kérastase. Da kalenderen gerne skal være fremme hos modtageren allerede på tirsdag, trækker jeg en vinder i morgen aften.

Luksus til håret
Måske kan du huske, at jeg har en del favoritter fra Kérastase. Det er bare nogle af dem, du har mulighed for at stifte bekendtskab med i løbet af december, hvis du forkæler dig selv eller bliver den heldige vinder af konkurrencen om julekalenderen fra Kérastase. Der er 23 mindre versioner af nogle af de mest kendte hårbade, pleje- og stylingprodukter fra Kérastase. Så julekalenderen er en god mulighed for at finde nye favoritter og lære flere produkter at kende. Der er også et enkelt produkt i fuld størrelse, men du må selv lede efter et billede af indholdet, hvis du er meget nysgerrig. I hvert fald vil jeg ikke være den, der spolerer overraskelsen for dem, der ikke vil kende indholdet af de 24 låger.
Hvis du har lyst til at følge med i nye lanceringer eller få gode tips om brugen af produkterne, vil jeg varmt anbefale at følge @kerastasedanmark på instagram.

Konkurrencen
For at være med i konkurrencen om julekalenderen fra Kérastase skal du i kommentarfeltet herunder skrive, hvad du ville lægge i fire adventsgaver til den i din omgangskreds, der mest fortjener en anerkendende tanke eller lidt forkælelse. Om du fører planen ud i livet eller ej spiller ingen rolle, ligesom det heller ikke er vigtigt, om det er sedler med smukke ord, pebernødder fra Irma eller eksklusive gaver.
Kommentarfeltet bliver lukket i morgen klokken 20.00, hvorefter vinderen bliver offentliggjort på Instagram @pudderdaaserne.dk.

Konkurrencen afholdes i samarbejde med Kérastase

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
224 kommentarer
Lone Klarskov Pedersen

Jeg har allerede lavet en adventskalender til min skønne veninde :grinning: Hun får 1. advent en plade Crunch (Hvid chokolade), en pose jule the og en bog. 2. advent får hun “En bage-julekager-dag” hvor jeg har købt alt hvad vi skal bruge til det. 3. advent får hun “Mindfull malebog”, farveblyanter og et lavendel duftlys. 4 advent får hun tilsendt en jule blomsterbuket med interflora :grinning: Hendes julegave er en glattebørste. Nu håber jeg så bare ikke, at hun læser det her, men hun plejer ikke at læse jeres blog haha

Mathilde Pedersen

Jeg ville lægge en god shampoo, en hårkur, en god mascara og til sidst som ekstra stor gave da det er hendes fødselsdag, så får hun et gavekort til en gang wellnes massage ❤

Line B

Jeg vil give min kæreste små gaver i december. Det kan være alt fra en god øl (som han elsker) til strømper, minions ting (han er over 30 og elsker Minions. Er man for stor til at få noget med Minions? 😉 Jeg må i tænkteboks der) Min veninde, som fik tvillinger sidste år (de er vist næsten jævnaldrene med dine Katja) skal også have nogle små gaver fra nissen, som ikke handler om børn, bleskift og to unger. Håber jeg kan finde små lækre ting, som betyder alverden for dem, der skal have dem. Nissen i Aarhus er i gang så småt. Gavejagten er sat ind.

Sofie marland

Jeg ville forkæle 4 personer:
1. Min mor: hun er syg med kroniske smerter og er der altid for alle andre, og jeg ville forkæle hende med en god massage udført af mig (og havde jeg flere penge: af en prof)
2. Min kæreste: endelig flytter vi sammen efter 3 års pendleri! Gaven bliver et lidt cheasy gavekort på hans livret (medister…), hans yndlingsfilm og så lidt fysiske aktiviteter 😉
3. Min svigermor. Hun døjer med forskellige luftvejsproblemer pga en livslang astma, og har fundet en livsstil der hjælper hende meget. Jeg ville elske at forære hende et ordentligt læs frugt og grønt til hendes slowjuicer – nu bliver det nok en sød seddel om hvor glad jeg er for at have fået hende, min svigerfar og familien ind i mit liv.
4. Mine veninde. Vi skal ses inden hun rejser 6 måneder til USA. Jeg tror jeg vil byde på en kop god kaffe, mens vi går gennem KBH og får krammet af <3

Din kommentar