To tusinde indlæg og seks tusinde af jer…

10.02.15
Pudderdåserne arbejder
Pudderdåserne arbejder
Foto: René Bang

Dette er et meget specielt indlæg for mig at skrive… Det har taget lang tid at komme her til, mange tanker, mange timer, mange tests, mange glæder og masser af spændende stunder. Det hele ville være ligegyldigt, hvis ikke vi havde jer, jordens bedste læsere!
Det er jer, der får os til at fortsætte både med at skrive og teste alle mulige skønne, sære og anderledes produkter. Det er jer, som kærligt og bestemt skubber os fremad, undrer jer højlydt over de valg, vi tager, eller de ting vi skriver. Og jer der giver os et dask over nakken, både når vi fortjener det, og når det er mindre berettiget…

Det første skridt
En af de største ting, der er sket i bloggens historie, er uden tvivl lanceringen af vores egne produkter: Pudderdåserne.dk Musthave. Vi er helt utrolig taknemmelige for den modtagelse, som I har givet dem. Det er et så stort klap på skulderen, at jeg i hvert fald var lige ved at vælte.
Dagen hvor produkterne blev lanceret online på GOSH.dk, var den mest nervepirrende dag i mit liv, det var så modsatrettede følelser, som sloges inde i mig, at det var svært at rumme. Men I klappede i hænderne og viste os, at I stoler på os og har tillid til vores projekt.
Det var også stort og overvældende at møde jer rundt om i landet til snak om stort og småt. Det var både inspirerende og lærerigt at blive lukket ind bagved profilerne og navnene, som går igen. Tak for det! Og tak fordi I fortsat støtter os, det betyder alt for os!

Den sære titel
Når dette indlæg er ekstra særligt at skrive, så er det fordi, det er indlæg nummer to tusinde. Det er godt nok mange indlæg! Og det sjove er, at vi jo til stadighed kan se, at I læser de gamle indlæg. Forleden lå der for eksempel en kommentar på et indlæg helt fra begyndelsen i 2010.
Hvordan mit liv havde set ud uden bloggen, kan jeg på ingen måde forestille mig. Rigtig meget anderledes… det er helt sikkert.
De seks tusinde, jeg nævner, er fans på facebook. Der er oftest en skøn og inspirerende debat og en spørgelyst, som bare igen og igen bekræfter mig i, at vi gør noget rigtigt. Igen skal I have en KÆMPE TAK, for det betyder simpelthen meget mere, end I sikkert lige kan forestille jer!

Lidt info
Forleden fik jeg den sødeste mail fra en læser, der var en hel del tillægsspørgsmål, for hvem er de der dåser egentlig? Derfor vil jeg slutte dette indlæg af med kort at fortælle lidt om de to drager bag dåserne.

Katja er nu 36 år, gift med Peter som elsker at fotografere, hvorfor der af og til havner et passende billede på bloggen med ham som afsender. Katja er mor til tre drenge: Erik på 6 år som er kritisk tester af håndsæbe og tvillingedrenge på bare tre måneder.  Katja drikker kaffe, rødvin og rom og er vild med chokolade med ingefær.

Helene bliver 40 i november… og er gift med ham den langhårede, mor til to drenge: Ældsten på 13 år der lægger hår til samtlige tests af hårprodukter. Og yngsten på 10 år, som har arvet en forkærlighed for sheasmør. Helene drikker Earl Grey og sure cocktails og er vild hårde lakridser.
Vi har lært hinanden at kende online på et debatforum for mødre. Det er en slags mødregruppe, hvor alderen på børnene altså ikke spiller en rolle. Det var der, vi startede med at skændes… Det har vi mere eller mindre gjort siden… Men oftest er vi faktisk rørende enige, især om at spise bøffer, moules frites og østers.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
62 kommentarer
Kian

Tillykke – I er for seje

Helene Randløv

Tusind tak, søde Kian <3

Marie

Det er bestemt os der takker 😉 jeg er tosset med jeres blog og den viden i bidrager med i mit liv når jeg skal have et nyt produkt Googler jeg altid det + jer for at høre hvad i siger og hvad der ellers er siger i go ender jeg tilfreds;-) Derudover er jeg kæmpe fan af jeres produkter især t-zone er genial!!! Tak fordi i er her og fordi i bliver ved glæder mig til de næste 2000 indlæg.

Helene Randløv

Kære Marie
Tak for din store tillid og ros! Det er godt at høre at T-zone Peeling har hjulpet dig!
Kh. Helene

Bodil

Stort tak for at I stadig orker. Mine fejltagelser er blevet mindre efter I er kommet til og faktisk gør testningen for mig. Håber I bliver ved med mange spændende og lange indlæg i lang tid endnu.
Kunne I ikke overveje en test at C-vitaminserums og cremer? Jeg er blevet ret vild med det som rynkebekæmpelse, men gud hvor er der stor forskel på produkterne, så lige nu er der kun Clinique og Poulas C der dur.

Helene Randløv

Mange tak Bodil, det er virkelig skønt at høre!
Jeg har faktisk et C-vitamin serum stående i øjeblikket, men jeg tester lige nogle behandlinger, som ikke rigtig kan kombineres med det…
Kh. Helene

Line

I er herlige! Det bedste der findes i hele blogland. Hurra for jeres kant og uhøjtidelighed! Tak for jer 🙂

Helene Randløv

Mange tak Line <3
Kh. Helene

Stine N S

Selv kæmpe tak for jeres store benarbejde og ærlige meninger. Og mange tak for lidt info om jer selv og jeres relationer. Det er vist mig, som fortalte i en mail, at jeg var lidt forvirret over brudstykkerne fra jeres private sfære 🙂 Så tak for klarhed 🙂 PS Jeg har opgivet den lyserøde glimmerøjenskygge. Jeg køber en lyserød t-shirt i stedet for, og lader de unge om pastellerne – måske kan jeg finde en med lidt pailletter på, så jeg kan få styret min glimmerlyst 😉

Helene Randløv

Hej Stine
Yep… det var dig <3
Du får et svar i en dåsepost eller et tirsdagstip snarest :-*
Kh. Helene

Christina

Det er da suuuper sejt!
Et stort rungende TILLYKKE fra mig.
Jeg har jo først lige fundet jer og ser frem til mange timers skøn og ikke mindst velskrevet læsning.
God weekend/vinterferie 🙂

Helene Randløv

Hej Christina
Mange tak og rigtig god læsning :-*
Kh. Helene

Nikoline S. Nielsen

Tillykke med alt den fortjente success! Og hallå – stort tillykke til Katja med tvillingerne!
I er min go-to beauty blog og jeg elsker at få min dulle på mens jeg forsvinder i indlæg efter indlæg og bliver klogere.
Tak for jeres store arbejdsindsats! Den er bestemt værdsat mere end i aner.

Helene Randløv

Hej Nikoline
Tak for ros og tillykker 😀
Det er rigtig dejligt at høre :-*
Kh. Helene

Vibeke

Tillykke med jer og TAK for jeres blog 🙂
I er SÅ seje, og ja, jeg er med på holdet af læsere, der ikke køber noget som helst, før jeg har været forbi bloggen.

Helene Randløv

Mange tak Vibeke :-*

laura

af hjertet stort tillykke med jeres indlæg nummer 2000! må indrømme at jeg ikke læser bloggen dagligt, men kommer i hvert fald forbi et par gang om måneden. hver gang resulter det så også i, at jeg må købe en produkt mere.
tusind tak for ærlige og dejlige anbefalinger. jeres vej stopper ikke her. venter spændt på mere fra jer to fantastiske damer!

Helene Randløv

Hej Laura
Tak skal du have <3
:-*
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *