Konkurrence: Vind et års forbrug af Pantene Pro-V produkter

13.11.14
Pantene Repair and Protect Shampoo

Pantene Repair and Protect Shampoo

Skrevet i samarbejde med Pantene

Nu er det endelig blevet tid til den konkurrence, som vi har hintet til et par uger… Præmien er i mine øjne helt vildt cool, for helt ærlig… Hvem vil ikke gerne vinde et års forbrug af nogen rigtig gode hårprodukter? Personligt kan jeg skrive under på, at både mine tre mænd og jeg er virkelig tilfredse med den nye lancering fra Pantene. Det er selvfølgelig shampooerne med den nye: Antioxidant Damage Blocker Technology, jeg taler om, og det er også dem, du kan vinde.

Giv tid
I starten føles håret bare mere medgørligt, men jeg synes også at glans og struktur bliver forbedret gradvis. Min ældste søn (altså ham med det lange hår) er blevet spurgt en del gange i de forgangne uger, hvad han gør ved sit hår, og jeg kan godt forstå, at folk spørger, for det ser bare virkelig sundt og stærkt ud, meget mere end det i hvert fald har gjort længe, for hånden på hjertet han trænger til at få klippet spidserne.
Og mens du venter på virkningen, kan du med fordel nyde duften af produkterne. Det er så sjovt, at duften på en shampoo i den grad kan tage én på en rejse i tiden… Forleden tog jeg i hvert fald mig selv i at nynne en sang, som jeg ikke har hørt længe, og det eneste der rigtig kunne kædes sammen med hukommelsen om netop denne sang, er duften af Pantene Pro-V.

Konkurrencen
Det bliver lidt anderledes, end det plejer at være, for vinderen af konkurrencen, bliver nemlig offentliggjort nederst i tirsdagens tip på tirsdag den 18. november og altså ikke i sit eget indlæg, som vi plejer.
Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du holder ekstra godt øje på tirsdag, så du ikke går glip af en virkelig lækker præmie.
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er, at du skal skrive om en oplevelse, person, musik eller noget helt fjerde du bliver mindet om, når du møder en særlig duft…. Jeg glæder mig meget til at læse jeres oplevelser!

Sponsoreret indlæg

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
139 kommentarer
Louise Blom Pedersen

Når duften af kanel kommer snigende, som en ninja fra siden, kommer jeg til at tænke på min mormor og hendes fantastiske øl-kage. Hun serverede den ALTID når vi kom på besøg, og helst med et godt lag tandsmør til. Så når julen nærmer sig, og folk bruger kanel oftere end ellers, så er det sgu hende der får mine tanker 🙂

Lisette

Et bestemt vaskemiddel minder mig om min veninde og hendes barndomshjem. Jeg elskede at komme derhjemme.

Mette K. Eriksen

Lækker konkurrence!
Parfumen Opium fra YSL, minder mig om min barndom, når min mor og far skulle til fest. Min mor brugte kun den parfume (og kun ved festlige lejligheder) Åhr, jeg synes hun var flot i fuld makeup, smuk kjole og så den parfume.

Kristina

Sommeren i DK er unægteligt blevet bedre. I år havde vi en dag så varm og fugtigt, at jeg gik og snuste rundt…. Indtil jeg udbrød ‘her dufter jo af Bali’ 😀 Tænk at en helt særlig duft, på den anden side af kloden (som ikke er duftet andre eksotiske steder) kan snige sig helt til DK!!!! Jeg gik i hvert fald rundt og var ekstra lykkelig den dag 🙂

Rikke

Jeg havde en White Musk showergel fra Body Shop med til Thailand i februar, og da jeg kom hjem var duften pludselig blevet lig med hvide strande, blåt vand og masser af solskin. Skønt at varme sig på i badet i en kold marts måned!

Pernille Iris

Jeg bliver altid mindet om min søde mor, når jeg dufter til Chanel no. 5 🙂

Cecilia TN

Noget der minder mig meget stærkt om en person er…. benzin! Jeg elsker duften af benzin og forbinder den altid med min søde far, måske fordi jeg altid har kørt meget i bil sammen med ham og selvfølgelig besøgt diverse tankstationer. Jeg elsker dermed også at køre bil, og har intet imod en lang tur. Og hvad kunne være bedre, end at jeg nu også selv er ved at tage kørekort? 😉
Super fed konkurrence!!

Kathrine

Når jeg dufter til Green Tea serien fra Elizabeth Arden, bringer det virkelig minderne frem, fra dengang jeg var lille og blev bange om natten. Jeg ville gå ind til min mor, og så ville hun putte med mig og få mig til at falde til ro – hendes sengetøj duftede altid af denne serie! Så denne duft vil forevigt bringe gode minder frem, samt følelser af tryghed og kærlighed 🙂

Luna /Bærmonster

Det første, jeg kom til at tænke på, da du sagde duft, var øl. Ja, øl.
Jeg er århusianer, og glemmer aldrig, dengang der altid lugtede/duftede af øl, når man cyklede ind til Cereskrydset. Nu er bryggeriet for længst afhændet, men når jeg er i Odense, så minder Albani-bryggeriet mig om det samme. Det giver mig en lidt nostalgisk Århus-som-i-de-gode-gamle-dage-feeling, og det er altså ret hyggeligt, om man så er fan af øllugten eller ej.

Stinna

Duften af parfumen Cool Water minder mig om teenagefester, lambrusco og tømmermænd 🙂

Din kommentar