Silk’n Glide – handy IPL hårfjerning hjemme

15.05.14
Silk'n Glide IPL hårfjerning

Silk'n Glide IPL hårfjerning Silk'n Glide IPL hårfjerning

Sponsoreret indlæg

Vi har efterhånden skrevet vidt og bredt om de nye IPL-maskiner til hjemmebrug. Og jeg er stadig lige så stor fan som første gang! Jeg bruger dem selv primært i ansigtet, hvor de virker fremragende til at holde skægget nede og sikrer, at jeg slipper for voks eller andre ubehageligheder.

Udfordringen med de tidligere modeller, jeg har prøvet, har været, at de allesammen optager temmelig meget plads på badeværelset. Derudover har det nærmest været påkrævet, at man fandt brugsvejledningen frem hver gang for at huske, hvordan man overhovedet får tændt for den.

Kompakt og med èn knap
Silk’n Glide fylder derimod ikke mere end en almindelig barbermaskine. Og betjeningen er mindst lige så nem. Der er èn knap – det kan selv jeg finde ud af uden at klynge mig til manualen.

IPL kan permanent mindske hårvæksten, hvis det bliver brugt rigtigt. Men IPL er ikke en 100 procent permanent hårfri løsning, og efter noget tid vil der komme hårvækst igen omend i et mindre omfang. Og det er her maskinerne til hjemmebrug for alvor kommer til deres ret i forhold til klinikbehandlinger. Fordi man jo her har maskinen hjemme og nemt selv kan efterbehandle gratis. Jeg har hørt mange historier fra skuffede klinik-kunder, fordi de efter et halvt år skal tilbage igen til flere dyre behandlinger.  Og efterbehandlinger kan desværre sjældent undgåes.

Jeg har brugt Silk’n Glide i to uger nu i stedet for mine andre IPL-maskiner til hjemmebrug.

Den er som sagt nemmere og mere handy at bruge. Betjeningen er lige så nem som at ringe fra min iPhone. For ikke at tale om, at den fylder markant mindre på mit i forvejen temmelig overfyldte badeværelse. Silk’n Glide bliver derfor boende her.

Sådan bruger du IPL hjemme
Tjek din hud- og hårfarve: Først og fremmest skal du sikre dig, at din hud og hår egner sig til IPL. Silk’n Glide virker også på mørkere hudtyper, men helt mørk hud er ikke egnet til IPL. Helt lyse hår vil også være mindre velegnede end mørke hår. Men jeg har selv lyse hår i ansigtet, og det virker altså fint på mig. Se om din hår- og hudfarve kan bruges med Silk’n Glide her.

Barber dig: For at IPL skal virker, skal du barbere hårene ned før du bruger den. Det er meget vigtigt, at du IKKE plukker, vokser, epilerer eller lignende måder, hvor du får håret ud med roden. Så virker det ikke. Så ja, jeg skal også barbere mit overskæg før jeg bruger IPL. Man vænner sig til det.

Find det rigtige energiniveau: Silk’n Glide har som de øvrige maskiner på markedet fem niveauer. På æsken står der en oversigt over, hvilke niveauer du kan bruge til din hudtype. Du kan også finde oversigten her. Jo mørkere hud, jo lavere niveau skal du bruge. Start altid på det laveste niveau og bevæg dig derpå højere i styrke indtil det føles ubehageligt. Hvis det gør ondt, skal du et niveau ned i styrke. Mørk hud skal aldrig bruge højere end niveau 2. Jeg plejer selv at ligge på 3.

Zap: Når huden er barberet, ren og tør, så kan du gå i gang. Sørg for ikke at behandle det samme område flere gange. Du skal have en vis form for overblik over, hvor langt du er kommet, og du skal så vidt muligt undgå at overlappe.

Det kan du forvente
Du skal behandle din hud med cirka 1-2 ugers mellemrum. Efter 6-12 behandlinger skal du kunne mærke markant mindre hårvækst.

For mit eget vedkommende virker IPL ikke permanent. Jeg er derfor nødt til at finde den frem med længere mellemrum for at holde det nede. Men det gør jeg gerne for at slippe for det overskæg. Jeg har til gengæld ikke kun alt for sjældent tålmodighed til for alvor at bruge IPL på ben og arme, men det virker overalt på kroppen. Og så lang tid tager det faktisk heller ikke – cirka et kvarter for benene.

Hvad er dine erfaringer med IPL? Har du overvejet at prøve maskiner til hjemmebrug?

Her kan du købe det
Silk’n Glide koster 999 kroner i Elgiganten.

Læs mere om Silk’n Glide her

Sponsoreret indlæg

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
54 kommentarer
Malene

Hej Katja
Bruger du den med kun en uges mellemrum?
– i brochurem står der: behandling 1-4
med 2 ugers mellemrum, behandling 5-7 med 4 ugers mellemrum..
Men det er ok at bruge den med kun en uges?
Der står også at bedste behandling
opnås hvis man barberer 3 dage før/når hårene er 1-2 mm.. – barberer du LIGE inden?
Til sidst, et dumt spørgsmål. Når mam flytter den til “næste område” bør mam så kun flytte den ‘en halv omgang’, så at sige, da der jo er en tyk kant rundt om hvor “lampen” er , og det område ellers ikke vil blive behandlet?

Katja Moikjær

Hej Malene
Som jeg har nævnt i en af de andre historier, jeg har skrevet om IPL, så bruger jeg den pænt sagt uregelmæssigt 😀 Hvilket vil sige når jeg har fem minutter i overskud efter badet eller bare husker at gøre det 😉 Det betyder at jeg nogle gange får brugt den med en uges mellemrum, andre gange med fire.
Jeg er nu engang ikke mere tjekket end det. Men det virker da alligevel 🙂 Du skal helt sikkert følge producentens vejledning for bedst resultat.
Jeg barberer lige inden med skraber.
Du skal ikke behandle det samme område to gange. Men selvfølgelig forsøge at ramme kant mod kant så godt som muligt. Hellere misse en enkelt gang end overbehandle. Du skal nok fange håret næste gang, man fanger alligevel ALDRIG alle hår i en behandling. Det kan ikke lade sig gøre – så langt fra.
Jeg håber, det hjalp lidt?
Kh. Katja

Luna

Hej
Jeg overvejer kraftigt at anskaffe mig sådan en hårfjernings-fætter, da det i længden virker noget mere logisk end skraber, pincet og epilator.
Men jeg kan se, at flere af maskinerne skal have udskiftet lys-patronen senere. Gælder det også for denne?
Bedste hilsner Luna

Helene Randløv

Hej Luna
Det gælder såvidt jeg ved alle maskinerne. Det er lige som en pære der skal skiftes 🙂
Kh. Helene

Luna

Tak for det hurtige svar, Helene!
Hm, så der er slet ingen maskiner, hvor man ikke skal skifte pæren?
Har du monstro erfaring med, hvor ofte de skal skiftes? For så kommer der jo en ekstra udgift oveni, kan man sige.
Bedste hilsner
Luna

Helene Randløv

Hej Luna
Jeg mener det er 40.000 glimt (eller i den størrelses orden), hvor lang tid sådan en mængde glimt holder ved jeg ikke helt, det afhænger af hvor store områder du behandler 🙂
Kh. Helene

Nina

Heej 🙂
Tusind tak for indlægget, det er virkelig dejligt at høre om alternativer til de dyre kliniske behandlinger, som jeg har prøvet adskillige gange. Da jeg er halv spanier, oplever jeg (selvfølgelig) utrolig meget hårvækst på specielt arme og overlæbe. Jeg har prøvet en tidligere og billigere udgave af Silk’n glide dog uden det store held. Måske fordi jeg har virkelig mørkt og meget hår – eller måske gør jeg det ikke lang tid nok?
Jeg gad derfor godt vide hvor lang tid du kører over hvert “spot”? Og også hvor lang tid bruger du på en fuld krops behandling?
Du er måske ikke ligeså udsat som jeg, så går ud fra jeg nok skal bruge noget længere tid -.-
På forhånd tak 🙂

Nina

Heej Pudderdåser!
Jeg vil lige høre om i har erfaringer med andre produkter fra Silk’n’Glide?
– Og hvor lang tid kører i maskinen over hvert spot?
Jeg har prøvet dette produkt – og ja det virker da, men synes ikke det virker optimalt.

Katja Moikjær

Hej Nina
Nej, jeg har kun denne. Altså det er meget vigtigt ikke at bruge maskinen mere end en gang på samme sted.
Men…. når du siger “køre” maskinen henover, så bliver jeg forvirret. Du holder den helt stille på samme sted, når du “zapper”, ikke?
Kh. Katja

Anne

Hejsa
Jeg har længe overvejet at anskaffe mig denne maskine. Men jeg har været bange for at købe katten i sækken. Min intention er at bruge den i bikinilinjen, inderlår, baglårene og under balderne. Men jeg forstår ikke det de, at man ikke må bruge den på samme område. Vil det sige, at jeg skal huske fra gang til gang, hvor jeg er kommet til? Jeg havde nemlig troet, at jeg kan tage hele området på samme tid.
Når du barberer dig på overlæben, bruger du så barberskum? Og risikerer du ikke røde små talgknopper/bumser?

Helene Randløv

Hej Anne
Så vidt jeg husker, må du ikke “blitze” to gange i træk på det samme område, så ja du skal huske, hvor du placerer “blitzeren” men kun i samme omgang. Det er altså ikke sådan, at du skal gå og huske, præcis hvor du placerede den for fjorden dage siden.
Hvordan Katja gør, ved jeg ikke, jeg bruger den Shave Cream fra EOS, som jeg har skrevet om flere gange, og jeg har aldrig fået røde knopper (der i hvert fald 😉 )
Kh. Helene

Anne

Jeg har søgt lidt på det igen. Jeg er lidt forvirret omkring holdbarheden. Hvor mange behandlinger kan man lave før man skal købe en ny maskine?

Helene Randløv

Hej Anne
Det er kun “pæren” der skal skiftes, ikke hele maskinen :-* Der er til MANGE gange i sådan en fætter.
kh. Helene

Marlene

Hej 🙂
Jeg er ny her på sitet, og jeg beklager, hvis der er skrevet om det før.
Men hvad er det helt præcist, sådan en maskine gør? Den blitzer, men hvad er det så egentligt, der sker?
Jeg har døjet en del med indgroede hår i intimområdet. Især ved barbering, men også ved voks, og når jeg har plukket dem med pincet. Det er stort set kun sugaring, hvor jeg ikke mærker noget til de små røde knopper og de indgroede hår. Desværre er mit SU-budget ikke lige til at tage på klinik hver måned.
Derfor overvejer jeg at prøve IPL. Men jeg er i tvivl om det hjælper på indgroede hår og røde knopper. Jeg håber, I kan hjælpe 🙂
Mvh Marlene

Helene Randløv

Hej Marlene
Det kan du læse her:
https://pudderdaaserne.dk/2012/10/29/konkurrence-rio-evolution-ipl-hair-remover-diy-ipl-harfjerning-hjemme/
Det hjælper ikke som sådan mod røde knopper og indgroede hår, da du jo stadig barberer hårene væk. Har du prøvet ShaveSafe? Det kunne måske være et alternativ?
Kh. Helene

Marie

Hej tøser
Tak for gode tips! Jeg har selv fået ipl på klinik, mest fordi min hjemme brasilianske voks gik galt (jeg vidste ikke man ku fjerne voks med olie) og kom på job gående meeeeget underligt! En kollega havde tidligere arbejdet på en skønheds klinik og havde selv testet lazer apperaterne (det var nogle af de første) og havde konstateret at på ben og underarme kom der en gang i mellem et hår eller 2, men ellers havde hun været hårfri i 10 år! Jeg fandt en go deal i greve og var til 2 gange i 2008 (super resultater) flyttede så til schweiz hvor jeg måtte konstatere at det ku jeg ikke betale her,indtil jeg fandt en deal på nettet med 6 behandlinger til under 2000kr Jeg har haft 3 behandlinger sidste sommer og ska lige finde tiden igen til de sidste 3, men hold da op, jeg har ikke hår på kroppen som ellers er værd at barbere på, men mine ædlere dele har fået det hele! Jeg har knap hår mere, og selv om der er gået et år så kommer det ikke tilbage, men man siger jo ca 8-9 beh før det er væk! ville være spændende at prøve selv, for jeg giider ikke køre, og det er lidt specielt at ha en dame til at lazere mellem benene!

Simone

Jeg vil gerne bruge min silk’n’glide på bikinilinjen, men desværre tåler jeg barbering meget dårlig, selv med safeshave går det skidt.
Mit spørgsmål er om jeg kan fjerne håret med hårfjerningscreme inden jeg blitzer? Eller om det fjerner hår for langt ned i roden?

Katja Moikjær

Desværre, det fjerne håret for langt ned. Du er nødt til at barbere. MEN i og med at du forhindrer håret i at vokse op igen mindsker du også de efterfølgende problemer. Prøv dig meget forsigtigt frem på et lille stykke først. Jeg tror, du vil opleve, at det går bedre end med barbering alene.

Julie

Jeg har nogle spørgsmål omkring med at babere sig før brug af laseren da jeg har uønsket hår på overlæben. Er lidt nervøs for at laseren ikke virker på det sted og hvor at jeg så skal begynde at babere mig dagligt af den grund? Kan man evt starte uden at babere sig eller skal det helt væk?

Katja Moikjær

Det kan man ikke, så virker det ikke. Der er ingen vej udenom – man skal barbere sig for at opnå en effekt af det.

Stine

Jeg var såmænd blot ved at google råd til at fjerne røde prikker ved epilering af ben. Mine røde prikker forsvinder desværre ikke igen, så selvom mine ben er ret hårløse af epileringen, så er de stadig ikke værd at vise frem.
Så: Er IPL mon løsningen for mig?

Katja Moikjær

Mit bedste svar er: Måske 🙂 Det er værd at prøve

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *