Dagens musthave: Ciaté Mini Mani Month

20.11.13
Ciaté Mini Mani Month '13

Ciaté Mini Mani Month '13

Det er ikke særlig nemt at være en del af pressen, når man forsager julen og alt dens væsen. For mit vedkommende er det heldigvis blevet bedre med årene, fordi vores kolleger og firmaerne har et dejligt, nuanceret og næsten professionelt forhold til julen. Stadigvæk får jeg lidt kuldegysninger, når vi modtager den første invitation til julelanceringerne i slutningen af august eller starten af september. I år åbnede Ciaté ballet ved at offentliggøre årets julekalender. Nu er neglelak jo noget, som virkelig kan få mig op af stolen, og sådan gik det naturligvis også med dette års julekalender.

Fast sortiment og afvigelser
Nu har jeg en god sjat Ciaté Paint Pots i forvejen, men hvis din samling ikke er så stor, er Mini Mani Month det perfekte udgangspunkt. Langt de fleste af lakkerne er til at få fat på i den almindelig størrelse, så du behøver ikke fortvivle, hvis du bliver særlig glad for en bestemt nuance.
Du kan dog være ude for at farverne afviger en smule fra de almindelige lakker. Sidste år faldt jeg for eksempel pladask for en af farverne fra kalenderen, og jeg ledte efter den alle steder. Det var først, da jeg tjekkede samtlige navne, at jeg opdagede, at det var farven i den lille flaske, den var gal med.

Spoiler
Det er selvfølgelig meget fint, at man kan se uden på, hvad der er i kalenderen, men jeg synes alligevel, at det er lidt ærgerligt. Det er en virkelig god blanding af Paint Pots, så selvom jeg har mange i forvejen, er der faktisk en del af de Paint Pots i kalenderen, jeg ikke har, og de særlige toppings har jeg i hvert fald ikke. Der er to forskellige caviar, fint glitter og nogle af de større pailletter i samme størrelse som dem fra Sequinned Manicure. Der er også både underlakken Underwear og overlakken Speed Coat i. Udover det er der tre effektlakker, som jeg i forvejen er virkelig vild med og som bonus er der en full size Paint Pot i en ny farve.

Forkælelse
Der er noget særligt over en julekalender, og hvis du ikke er en heldig kartoffel, som får pakkekalender af din mor, veninde, din kæreste eller af en anden venlig sjæl, så har Ciaté heldigvis tænkt på dig.
Jeg er ikke meget for at gøre kalenderens værdi op, fordi man ikke kan gøre glæde op i penge. Hvis man skal kigge på indholdet i kalenderen, kan det sagtens betale sig.
Sidste år var jeg rigtig glad for kalenderen og det er jeg sikker på, at jeg også bliver i år.

Ciaté Mini Mani Month koster 495 kroner, og du finder den i Magasin, i Sephora og i udvalgte tøjbutikker.  Du kan også købe den i Magasin Webshop.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Amanda

Lækker blog! men svær at støtte, da Jeres link til magasin webshop ikke virker. Ved ikke om det har noget at gøre med at jeg bruger iPad ?

Helene Randløv

Det burde virke nu Amanda :-*

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *