Dagens duel: OPI Peace, Love & OPI kontra Essie For The Twill Of It

03.11.13
OPI Peace, Love & OPI kontra Essie For The Twill Of It
OPI Peace, Love & OPI kontra Essie For The Twill Of It
Det er OPI Peace, Love & OPI på lille og langfinger og Essie For The Twill Of It på ring og pegefinger.

Ligesom Chanel Peridot og alle de lakker, der ligner, var på alles negle for et par år siden, så har en del mærker i øjeblikket en lækker grå duo-chrome, som changerer lilla og blågrønt. Den er mægtig pæn, især hvis du er til duo-chrome. Hvis du plejer at følge med på bloggen, ved du, at jeg ELSKER duo-chrome. Og de to, jeg sammenligner, er ingen undtagelse.

Lakkerne
Egentlig ville jeg skrive lidt om hver af de to lakker, men det giver ikke super meget mening. De to ligner nemlig hinanden så meget, at jeg ikke umiddelbart kunne se forskel. Når de er ved siden af hinanden, er de stadig så ens, at de færreste vil gide bemærke forskellen. Peace, Love & OPI changerer i en lidt grønnere nuance end For The Twill Of It. Det er den eneste forskel, jeg kan se.

Kampvalg
Så er der konsistensen… Heller ikke her giver det mening at lade de to konkurrerer. Der er ikke den store forskel på, hvordan de er at lægge. Begge lakker fordeler sig jævnt og fint på neglene. Dækkeevnen er overraskende god. Ja, det er overraskende, fordi mange duo-chrome lakker dækker virkelig elendigt. Med disse to behøvede jeg kun to lag.

Hvad vælger du?
Det betyder, at det eneste, du behøver at bekymre dig om, er hvilket af de to mærker, du foretrækker. De har begge to gode brede pensler (hvis du altså ikke køber Essie i salonversionen). De dækker virkelig godt (der er to lag lak på alle neglene på billederne) og de holder lige godt (på mine negle i hvert fald).

Her finder du lakkerne
OPI finder du i Matas, Magasin, Sephora og udvalgte parfumerier, hvor lakkerne koster 125 kroner stykket. Hos Lookfantastic.com kan du lige nu spare 15 %, det betyder at lakkerne koster cirka 88 kroner. Essie kan du købe i Matas, Stylebox og udvalgte parfumerier, hvor de koster 99,95 kroner. I øjeblikket er Essie For The Twill Of It på tilbud i Magasins webshop til 79,96 kroner.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *