L’Oréal Paris Color Riche Le Vernis Fall 2013

17.09.13
L'Oréal Le Vernis Fall 2013

L'Oréal Le Vernis Fall 2013

Det er det samme hvert eneste år, når månederne bliver koldere, bliver farverne mørkere. Det sker i takt med, at tøjet bliver varmere, så bliver nuancerne på både accessories, tøj, makeup og negle mørkere. Der bliver som regel også smidt en masse glitter i puljen. Med andre ord er L’Oréals efterårskollektion helt perfekt. Den består af fem fine farver, som altså lever fint op til det, som jeg i hvert fald forventer at have på neglene i de næste par måneder.

840 Black Diamond
Det flotte grå gunmetal glitter bløder den rå sorte base op. Lakken får en ru overflade, som andre tekstur lakker. Hvis du ikke er til det, giver et enkelt lag overlak en pæn blank overflade. Lakken er tilpas rå som kontrast til bløde stoffer, men også feminin nok til at passe til jeans og skind.

842 Sequin Explosion
Navnet passer rigtig godt, lakken ligner nemlig en glittereksplosion. Basen er klar med små og store pailletter mellem hinanden i farverne grøn, sølv, grå, blå, bronze og pink. Den dækker hundrede procent med kun to lag. Så hvis du er til glitter, er dette lakken for dig, faktisk er jeg aldrig før stødt på så dækkende en glitterlak. Den kan selvfølgelig også bruges som effektlak, men det kræver en meget let hånd.

843 White Gold
Ofte er det knald eller fald både med de gyldne nuancer men også med de koldere metalliske nuancer. En mellemting derimod klæder de fleste. Og præcis sådan en er White Gold, her har du det bedste fra guld og det bedste fra sølv blandet i én og samme lak. Overfladen er let ru, men den bliver spejlblank med almindelig overlak.

844 Rock n’ Roll Denim
Her har vi L’Oréal Paris’ bud på denimtrenden til neglene. Basen er en flot blågrå nuance med let holografisk perlemor, som gnistrer når lyset rammer neglen. Det giver en meget smuk effekt sammen med det blå glitter. Lakken har en helt blank overflade.

849 Vendome Emerald
Farven som alle mærkerne har på programmet. Selvom jeg godt ved, at smaragder kan have denne nuance, så er det ikke ”rigtig” smaragdgrøn i mine øjne. Uanset hvad den hedder, er nuancen rigtig fin. Det er den eneste af lakkerne i kollektionen, som ikke indeholder den mindste smule perlemor, det gør den oplagt som base for lidt fri leg… men mere om det en anden gang.

L’Oreal Paris Le Vernis koster 39,95 kroner for 5 ml. og de kan købes i supermarkeder, Matas og stormagasiner (senest fra uge 40).

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
10 kommentarer
Julie / It's My Passions

Skønt farveudvalg og så er jeg bare vild med lakkerne fra L’Oréal 🙂

NatasjaS/BlogLiebling

Er vild med dem alle! Hver og én 🙂

Evelinasfina skönhetsblogg

Älskar färgerna 🙂

Teresa

Jeg stod med et par af dem i hånden den anden dag, men fordi jeg ikke kunne beslutte mig om hvilken en jeg skulle vælge, endte jeg med ikke at købe nogen (!) Hvilken er din favorit, Helene? Synes specielt de tre til venstre er flotte. Men Rock’n’Roll Denim var også flot. Og den grønne…! Iiih.

Helene Randløv

Hej Teresa
Det er den sorte, den fine gylne og paillet eksplosionen, som er mine favoritter. Det er mest, fordi jeg i forvejen har masser af grønne og blå i præcis de nuancer.
Møsser :-*

Teresa

Det var også umiddelbart de tre jeg forelskede mig mest i – gode festlige vinterlakker! (sagde hun og så på sine negle med gunmetal-lak og en accent-negl på hver hånd med multifarvet glimmer)

Baysen

Jeg er solgt! Især når det kommer til de to glimmerlakker. Jeg er også ret vild med den grønne, men jeg må nok ærligt indrømme, at jeg ikke ville få den brugt. Mht. de to sidste, så har jeg allerede nogen, der minder om. Glimmerlakkerne minder til gengæld ikke om noget, jeg allerede har. Og det er jo med at være “fornuftig”, når samlingen skal udvides endnu mere 😉

Helene Randløv

IIIhhh Baysen, du skriver en masse ord, jeg slet ikke forstår…ikke få brugt? minder om? fornuftig?
“Samlingen skal udvides endnu mere” se det forstår jeg godt 😛
:-*

Baysen

Haha… Nej, jeg ved det godt, men når pengene er få, må man jo begrænse sig. Desværre!
White Gold har dog fundet vej hjem til samlingen. Elsker den! Og mon ikke (nogle af) de andre nok skal finde samme vej inden længe.

På neglene: White Gold | Polishing Life

[…] har for nylig sendt nogle nye lakker på gaden (se dem her). Personligt er jeg ret vild med alle fem, men jeg har allerede lakker, der minder om de fleste af […]

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *