Anmeldelse: Appeal 4

Fredagsfavorit: Ciaté Fine Glass Nail File

Ciaté Fine Glass Nail File

I dag får du en morgenfrisk favorit, fordi vores database skal optimeres og derfor vil netværket være delvis nede en del af fredagen indtil klokken cirka 13.00. I denne periode vil dine kommentarer ikke blive gemt. Derfor er det en god idé at besøge bloggen i eftermiddag, hvis du har kommentarer eller spørgsmål.

Ny berettigelse
Det er rigtig mange år siden, jeg sidst har haft en glasfil, jeg blev nemlig rigtig godt og grundigt træt af, at de smadrede i min taske, og derfor gik jeg helt væk fra at anvende denne type fil. Som med utallige andre ting har Ciaté fået overbevist mig om glasfilens berettigelse, og derfor ligger der nu igen en glasfil i min taske.

Ordentlig indpakning
Det Ciaté har taget højde for med deres glasfil er indpakningen. Glas er jo ikke særlig holdbart, når det kommer til at ramme gulvet eller blive udsat for andre slag. Og derfor ligger Ciatés glasfil naturligvis i en lille foret boks, så den er godt beskyttet, når nogen (host!) smider deres taske på gulvet eller taber den på gulvet i et motorisk udfordret øjeblik.

En kort, en lang
Det allerbedste ved Ciatés neglefil er størrelsen. Den fås nemlig både i en stor og i en lille model. Det er den lille, jeg har, og den er perfekt til at file siderne og råde bod på en spaltet negl. Faktisk kan den redde det meste. Glasfilen filer hurtigt og effektivt neglen, så den sørger altså for, at du ikke behøver at sætte hele dagen af til at ordne neglene. Det er et plus, som jeg sætter ret stor pris på. Mine negle gror, som blev de betalt for det, og det er selvfølgelig dejligt, men det betyder også, at det med at file negle kan tage rigtig lang tid. Neglefilning står absolut ikke på min hitliste over gøremål, så en effektiv neglefil er virkelig en gave.

Her finder du den
Ciaté Fine Glass Nail File koster 55 kroner for den lille neglefil og 110 kroner for den store. Og de kan købes i Magasin, udvalgte Matas, tøjbutikker og i Magasins webshop. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 38 10 01 11.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

1 kommentar

  • Tror jeg må have mig sådan en, de er ret fine :) Tak for tippet pudderdåser. Er en trofast læser ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: Appeal 4