Pudderdåsernes 3 års fødselsdag – med penselkonkurrence

14.05.13
Pudderdåsernes fødselsdag

Pudderdåsernes fødselsdag

Konkurrencen er lukket for svar og vi er ved at trække en vinder

For 3 år siden netop i dag lancerede vi Pudderdåserne i et noget andet design (men med samme logo-dåse-dame!) på en server i vores gode vens kosteskab i Birkerød.

Siden er meget sket, og endnu mere vil ske. Vi glæder os som små børn juleaften til, hvad de kommende år vil bringe.

Ingen dåse-dag (som Majbritt har døbt dagen i dag på Facebook) uden en konkurrence. Vores fødselsdags-konkurrencer er nemlig anderledes, fordi vi gerne vil give noget særligt tilbage til jer. Vi udvælger nogle produkter, som står vores hjerte særlig nært – og det betyder også, at vi selv skaffer præmierne.

Dåsernes greatest pensel-sæt
Da vi efter et par ugers summen over, hvad præmien skulle være i år, holdt telefon-powwow for at blive enige, sagde vi begge to fuldstændig samtidig: Pensler!

Fordi stort set ligegyldig hvor crappy en kvalitet din makeup er, så betyder det (næsten) ikke noget med de rigtige pensler. Med disse pensler i hånden, findes der stort set ikke den øjenskygge, som vi ikke ville påtage os at få et ordentligt resultat ud af.

Sættet er et virvar af mærker og prisniveauer, og det er præcis de pensler, vi selv tyer oftest til (med højde for at vi var to, der skulle blive enige jo!).

De tre nøje udvalgte pensler er:

Nilens Jord Black Diamond Powder Blush Flat Cut – som i modsætning til hvad navnet siger, er en af de bedste foundationpensler, du kan få. Denne video er muligvis gammel, men princippet gælder stadig.

M.Cosmetics Professional Smokey Eye – som er blevet vores begges favorit til smokey eyes.

MAC 217 Blending Brush – som vi i forbindelse med denne konkurrence hovedrystende opdagede, at vi aldrig har skrevet om! Måske fordi den bare er en helt naturlig selvfølge? Udover at blende, så kan den alt, også at være en af de bedste concealer-pensler.

Sættet har en samlet værdi af 400 kroner. Penslerne på billedet er mine egne godt brugte, bare rolig – vinderen får nogle nye og rene pensler.

For at være med skal du bare lægge en fødselsdagshilsen her i kommentarfeltet til os. Så finder vi en vinder på fredag. Tak fordi I læser med – uden jer var vi her slet ikke. <3

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
438 kommentarer
Louise W.

Tillykke med fødselsdagen!
Tak for de mange ærlige anmeldelser og gode råd.

F. Madsen

Hjertelig tillykke dejlige damer <3

Maria Holse

Iiiiiiiiidag er der pudderdåserne fødselsdag… Huuuurra huuurra huuuuuurrrrrraaa 😀 Tillykke med de 3 år.. Fantastisk.. Læser tit jeres indlæg, og i kommer altså med en masse rigtig, rigtig gode ting.. Samtidig med det, er i meget nede på jorden, og er RIGTIGE kvinder.. Keep on the good work ladies, i er for seje! ❤

Mai Hartmann

Mange gange tillykke med fødselsdagen og tak for tre år med mange gode skønhedstip og anbefalinger!
I kan tage æren for at jeg nemt og uden jagt nu har fundet den mest fantastiske solcreme (la roche possay’s, den der ikke fedter!), en uundværlig basis øjenskygge (copperplate) og selvfølgelig formået at aflive utallige skønhedsmyter (silikone og sulfater er jo helt okay!) 🙂
Tak for en af de mest troværdige, kritiske og varierede skønhedsblogs!
Jeg glæder mig til (forhåbentlig) mange flere år 🙂

Dorte Sørensen

Helt vildt meget tillykke 🙂
Elsker jeres blog, selvom det tit ender med lidt for mange indkøb deraf 🙂
Hej fra Dorte

Henriette

Hej dejlige pudderdåser.
Jeg ønsker jer et stort og dejligt TILLYKKE med fødselsdagen.
Trods den manglende morgenmad på sengen, håber jeg at I har haft en dejlig dag. Tak for alle jeres fede og lærerige artikler 🙂 knus fra mig

Susia

Kæmpe stort tillykke til jer! Jeres side er super god, og hver gang jeg skal købe et nyt produkt tjekker jeg om i ikke lige har prøvet det. Er faktisk inde på siden dagligt for at få mit daglige beauty fix! I er fantastiske
Keep up the good work!

stinestregen

HURRAAAAAAA ^_^ Tillykke med jer, og please overvej at give penslerne til en, som er penselmæssigt handikappet…

Tina Nielsen

Tillykke med de 3 år – I har virkelig hjulpet mig med jeres gode råd gennem tiden. Glæder mig til mange år endnu 🙂

Gigi Lund

I dag er det dåsernes Fødselsdag
Hurraa! Hurraa! Hurraaaa!
De sikkert sig en gave får
som de har ønsket sig i år
med masser af make-uuup og cremer til.
Hvor smiler de, hvor er de glade
Hurraa! Hurraa! Hurraaaa!
Men denne dag er også rar
for hjemme venter blog og fans
med masser af make-uuup og cremer til.
Og når de hjem fra bloggen går
Hurraa! Hurraa! Hurraaaaa!
så skal de hjem og holde fest
og hvem der kommer med som gæst
får dejlig make-uuup og cremer til.
Til slut vi råber højt i kor:
Hurraaa! Hurraaaa! Hurraaaaaa!
Gid dåserne længe leve må
og deres ønsker opfyldt få –
med masser af succeeeees og følgere til.
HURRAAAAAAA & TILLYKKEEE!! 🙂

Din kommentar