Luksuslæbestifter: Guerlain Rouge G og Rouge Automatique

Vilact – hudpleje med råmælk

Vilact

Da jeg første gang så produkterne fra Vilact, må jeg indrømme, at jeg tænkte, at nu var de da gået fra koncepterne. Råmælk? Mine tanker strøg tilbage til barselsgangen, da jeg var nybagt mor, og jeg fik uheldige associationer… Men råmælken, som Vilact bruger, er fra køer, og den virker på mig – rigtig godt endda.

Det er svært at sige, om det er råmælken, der virker, for Vilact er pakket med nogle af mine yndlingsingredienser til irriteret hud: Sheasmør og Aloe Vera.

Resultatet er en creme, som giver samme følelse for min tørre og irriterede hud, som den der 10 år gamle Nestea reklame, hvor de er meget tørstige, drikker iste og derefter falder baglæns ned i en swimmingpool. Vilact Skin Cream giver mig en tilsvarende øjeblikkelig følelse af lettelse og lindring, når min hud er sur, tør og irriteret.

Konsistensen er funky. Den er svær at fordele – min mand kaldte den “træg”, og den efterlader huden med en lidt tør fornemmelse. Samme mand kaldte den “tør-fedtet”. Det er IKKE en creme, man skal købe for konsistensens skyld, men derimod for effektens skyld.

Det samme gælder Vilact Lip Balm, som er meget anderledes end de typiske oliebaserede og vaselinebaserede læbepomader. Denne er vandbaseret og føles mere som en creme end en læbepomade. Det gør den dog ikke mindre effektiv.

Hvad kan råmælk?
Hvis du har været gravid, så har du hørt om den allerførste mælk, der kommer efter fødslen. Den er ikke tynd og hvid som almindelig mælk, men derimod tyk og gullig. Den er rig på stoffer, der har betydning for immunforsvar og som stimulerer vækst osv.

Vilact bruger råmælk fra køer, og der er faktisk studier, der bakker brugen af råmælk i hudpleje op. For eksempel dette studie fra 2009, der viser, at råmælk i hudpleje kan stimulere sårheling. Epidermal growth factor, som vi kender det fra nye anti-age produkter, spiller også en rolle.

Her kan du købe det
Vilact er netop blevet relanceret, og du kan købe produktet på udvalgte apoteker. Eller du kan kontakte firmaet her på Vilact.dk, og så sender de til dig. Skin Cream koster 169 kroner for 125 ml. og Lip Balm koster 49 kroner.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksuslæbestifter: Guerlain Rouge G og Rouge Automatique