Guide til peel off masker: JorgObé, Matas og Acne Killer

MAC Archie’s Girls <3

MAC Archies Girls-10-2

-3-2

Selvom man kunne fristes til at tro det, så har MAC Archie’s Girls kollektion ikke spor med Valentines Day at gøre trods hjerter og pink i skøn forening.

Kollektionen er baseret på tegneserien Archie Comics, som det nok er de færreste danskere (mig selv inklusive), der nogensinde har hørt om, med mindre de er tegneserienørder. Det er en klassisk tegneserie i USA, men den har kun være oversat til dansk ganske få gange i 70’erne og 90’erne blandt andet under navnet Archibald, og den har aldrig fået et publikum herhjemme. Det skal dog ikke forhindre os i at nyde farverne og figurerne.

Stor forårskollektion
Archie’s Girls er MACs store forårskollektion. Det betyder også, at der er event i Magasin, hvor du kan få lagt 30 minutters gratis makeup med produkterne til en konsultation. I uge 9 og 10 er den store event på Kgs. Nytorv og i uge 10 følger alle andre Magasin landet over. Du kan bestille en tid til at få lagt makeup på forhånd i MAC standeren i din lokale Magasin.

Den omfattende kollektion består af alle typer af produkter – øjenskygger, blush, neglelak, pigmenter og en kollektion af accesories med makeuppunge, spejl, pung osv. Se alle fotos og produkter hos Temptalia – jeg vil nemlig også have tid til at kysse min mand i dag.

Det jeg derimod gerne vil vise jer, er de produkter, jeg rent faktisk har haft mellem hænderne. For de ER fine, og ikke mindst indpakningen.

Pearlmatte Face Powder – Veronica’s Blush

MAC Archies Girls-19-2

Veronica’s Blush

Veronica’s Blush er ikke en blush. Det er som Pearlmatte Face Powders normalt er en highlighter. De fine røde hjerter blender ind med den lyse shimmery farve og giver en fin lys babypink highlighter, der er shimmery, men uden decideret glimmer. På billedet har jeg virkelig givet den en ordentligt lag for at det overhovedet kan ses på skærmen.

Pris 240 kroner

Spoiled Rich Eyeshadow Palette

MAC Archies Girls-23-2

Spoiled Rich Eyeshadow Palette

Fine lilla paletter fra MAC har vi set før. Lilla i kombination med grå og blå har vi set før, og jeg har nogle stykker fra tidligere kollektioner, der ligner. Men det er altså så pænt, at det ikke gør noget. Og hvis du ikke har en, der ligner, så skulle du overveje det. Der er to lilla nuancer i smukke rød-lilla toner med shimmer. Den lyse Spoiled Rich minder ret meget om Stars N’Rockets fra det faste sortiment. Ron Ron Run er en mørk marineblå, og Gravel er en mat mørkegrå. Det er en klassisk MAC-kombination i en palette, men det er der en grund til.

Pris 390 kroner

Ronnie Red Lipstick

MAC Archies Girls-13-2

Ronnie Red Lipstick og Mall Madness Lipglass

“Den er virkelig pæn”, sagde Helene til mig om Ronnie Red læbestiften. Og det har hun godt nok ret i. Det er en virkelig pæn rød farve. Der er uendelig mange nuancer rød derude, og denne er en klar mat rød med et særligt skær.

Pris 180 kroner

Mall Madness Lipglass
En lyslilla lipgloss med pink nuancer og shimmer. Den er pæn og alt det der – men det er helt som sædvanlig ikke lipglossene, der får min mojo i gang.

Pris 170 kroner

Her kan du købe det
Du kan købe kollektionen fra cirka 8. marts hos Magasin, hos Salling i Aalborg og på Maccosmetics.dk. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet på MACs hjemmeside, får du besked, når kollektionen er online på shoppen.

Det er en limited kollektion, så når den er udsolgt, kommer der ikke mere.

Har du hørt om Archie’s Comics eller måske under navnet Archibald eller Veronika? Hvad synes du om kollektionen?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

 

   

5 kommentarer

  • Sanne

    Kun fra Venner/Friends. Chandler er helt vild med Archie Comics og vil helt vildt gerne skrive en stribe der til. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hejsa!

    Vi vil blot fortælle jer at I har fået en af de tre forsidepladser på Girlifted.dk, fordi vi rigtig godt kan lide jeres blogindlæg. I er for seje!

    Mange hilsner,
    Girlifted.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Glæder mig så meget til jeg skal til MAC event når den her kollektion kommer ud!! :-)

    http://mmonicamichela.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til peel off masker: JorgObé, Matas og Acne Killer