Tirsdagstip: Gør noget ud af dig selv for din egen skyld

Ciaté Caviar Manicure

Ciaté Caviar Manicure

Da de første billeder af Ciatés Caviar Manicures begyndte at florere for mange måneder siden, spurgte en af PR-dåserne <3 om vi vidste, hvor man kunne få fingrene i de fine sæt bestående af en neglelak og en flaske med små farvede perler i. Det kunne man ikke, de var nemlig slet ikke til salg på det tidspunkt. Jeg endte med at købe nogle af perlerne af en dejlig dame på et negleforum, hvor perlerne jo er en gammel nyhed, hvorefter jeg hyggede mig lidt med at blande farverne. Pludselig en dag kom Katja med et sæt fra Ciaté, som hun havde købt. Jeg gik hjem og prøvede og til Copenhagen Fashion Week, havde jeg en fin Caviar Manicure. Jeg skal love for at de negle fik opmærksomhed, ALLE skulle kigge på mine negle.

Photobucket

Man har et standpunkt…
Jeg lurede hurtigt, at det der med perler på neglene ikke var noget for mig og det er virkelig upraktisk, de hænger fast i håret og falder af for et godt ord. Når jeg alligevel har været nødt til at skifte mening, er det fordi, det simpelthen er SÅ fint. Katjas sæt er i farven Rainbow, jeg har forelsket mig i og fået fingrene i det sorte sæt og nu må jeg simpelthen også eje det hvide, som også bare er rigtig smuk.
Det ER upraktisk, uhygiejnisk og meget lidt holdbart, men jeg elsker effekten og er sikker på, at 3D manicure og struktur neglelakker er her for at blive.

Holdbarhed
Lad være med at begå samme fejl som mig og tænke, at en overlak på hele neglen vil få det til at holde langt bedre. Det vil den rigtige overlak naturligvis altid, men når du maler oven på de farvede perler, bliver de helt grumsede og farven bliver trukket ud. Og det er spild af tid. Rådet fra Ciaté lyder, at det kun er negletipperne, som skal lakeres med lidt topcoat.
Det er svært at lade være med at pille perlerne af, når de først er begyndt at falde af, det lykkedes i hvert fald ikke for mig at lade være. Som nævnt er holdbarheden ikke ligefrem imponerende, men det kan man faktisk sige sig selv. Ud fra devisen det ved jeg bedst selv, gav jeg den en holdbarhed på en aften og det passede egentlig meget godt. Ikke fordi det er helt forfærdeligt, når perlerne begynder at trille af, det har sådan set sin egen charme.

 

Ciaté
I morgen skal Katja og jeg præsenteres for de kommende farver og for mærket Ciaté, som jo er helt nyt i Danmark. Vi glæder os, både fordi det selvfølgelig altid er spændende med nye mærker, men så sandelig også fordi Caviar Manicures og Ciatés andre strukturlakker bliver interessante at få fingrene i.
Ciaté er et britisk brand og navnet står for: Color, Innovation, Aspiration, Trends and Extraordinary. Alle flaskerne er forsynet med en lille sort sløjfe, som gør flaskerne meget fine og tøsede.

Indtil videre finder du Caviar Manicure til 160 kroner hos Sephora i Illum og lige om lidt hos Magasin, hvor det fulde sortiment vil være at finde senere på året.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

30 kommentarer

  • Lotte Brynning

    Sikke nogen fine negle. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg synes det er så fint med ‘perler’ på neglene!

    //Maria Silje

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Maria Silje
      Jeg glæder mig til at se, alle de andre sjove 3D effekter, som helt sikkert kommer.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Schmidt

    Ihhh, jeg så det der i Vegas for en måneds tid siden ….. så helt vildt hot ud :) Der var i alle mulige forskellige farver …. Det var dog hele neglen, der var dækket i perlerne …….. hvem der bare kunne finde ud af at ha lange negle …. haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Maria

      Mine negle er aldrig særlig lange, det synes jeg går fint an alligevel :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • aaahh I bought this one too and I love it! I just think the pink color it comes with is a bit too barbie for my preference!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Yes me too. But Helene, can’t you use it with any polish underneath?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Yeah I asked the Sephora ladies and they said you can actually use every random nailpolish you want to. But its still a shame, they had a gazillion cool colors to match it with!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      In my limited experience it needs to be a Ciaté Paint Pot. I tried it with another brand and it didn’t work at all.

      Best wishes
      Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke prøvet caviar-neglene endnu, men jeg har en del andre Ciaté lakker og de er så lækre! En af mine yndlingslakker er Jewel – OMG den er vild! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Ja, Jewel er bare rigtig fin!
      Jeg glæder mig til lakkerne er i butikkerne.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvordan fjerner man neglelak og kugler igen? Er det bare med almindelig neglelakfjerner og vat?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Cecilie
      Yep du fjerner lak og perler med almindelig lakfjerner, men ligesom med glimmer skal der arbejdes lidt mere på sagen :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nelly har også fået dem, dog ikke dem med perlerne. Når jeg flytter til London må jeg helt klart have fat i den sorte. Det ser så super fint ud :)

    Kram Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Rikke
      Den er også rigtig fin, når lakkerne kommer vil jeg have en lilla lak, jeg kan lægge under, det tror jeg vil være super smukt <3

      Kh.
      Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj jeg er totalt solgt. Det ser så über fint ud, og til en speciel aften ville det være perfekt, og så må jeg gå på kompromis med holdbarheden, som ellers er noget jeg går meget op i, for iiih hvor er det bare fint:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Line
      Holdbarheden er jeg gået på kompromis med for længe siden, der er ikke særlig meget, som holder GODT på mine negle alligevel :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mandy

    Asos har dem til billigere penge! Elsker bare neglelak, og kan ikke få for mange!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      UUUUhhhh jeg er også hårdt ramt!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De er bare super fine!!!
    http://ebayfund.wordpress.com/
    Besøg gerne min nye blog hvor jeg vil lægge lækre og billige ting ind fra ebay! og løbende uploade tøj jeg selv sælger :-)! skriv også gerne en kommentar om hvad du ønsker at se!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej i skønne dåser….
    er selv helt vild med caviar looket men synes det er en smule dyrt når holdbarheden ikke er længere… men faldt over et link til DIY caviar negle på youtube og har efterfølgende købt perler på ebay til 35 kr. pr. farve og der er til en masse gang…
    bare et lille tip ;)

    http://www.youtube.com/watch?v=FP4et4Pt_HQ

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Altså, det ser fint ud… Men jeg ville gå og pille i perlerne konstant, som jeg også gør, når jeg har en lak på med grov glimmer i :-( Og jeg er sgu lidt ked af de der koncepter, der kun ser fine ud en enkelt aften, og så skal det egentlig helst af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Mette
      Ja, det kan jeg godt følge, på den anden side er jeg helt solgt. Og det ER nærmest umuligt, at holde fingrene væk og lade være med at pille perlerne af.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Det er meget flottere i hvid, men det kan man åbenbart ikke få i Danmark …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] PUDDERDÅSERNES TUTORIAL / FIND MANICUREN […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] PUDDERDÅSERNES TUTORIAL / FIND MANICUREN […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] PHOTO: PUDDERDÅSERNES TUTORIAL / FIND MANICUREN HER […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Gør noget ud af dig selv for din egen skyld